Richardson om Energikommissionen: Det ligner til forveksling vores arbejde

INTERVIEW: Energikommissionens anbefalinger ligger helt i tråd med forgængerens rapport fra 2010, mener Klimakommissionens formand Katherine Richardson. Hun har dog et par ”men'er”, som politikerne bør overveje inden en ny energiaftale.

Energikommissionens arbejde flugter enormt godt med Klimakommissionens, og i øvrigt også med arbejdet fra Klimarådet, mener Katherine Richardson.
Energikommissionens arbejde flugter enormt godt med Klimakommissionens, og i øvrigt også med arbejdet fra Klimarådet, mener Katherine Richardson.Foto: Keld Navntoft / Scanpix
Morten Øyen

Et paradigmeskift i energipolitikken?

Fakta
Klimakommissionen

Klimakommission nedsat af VK-regeringen i 2008 med det formål at komme med et bud på, hvordan Danmark fremover bliver uafhængig af fossile brændsler. Kommissionen bestod af ti forskere inden for klima, landbrug og økonomi.
Klimakommissionen fremlagde i 2010 en rapport indeholdende en sammenfatning af deres overvejelser, resultater og anbefalinger. Rapporten blev oplæg til VK-regeringens eget bud på en energiaftale frem mod 2020, der senere hen blev forhandlet på plads under SRSF-regeringen i 2012.

Energikommisionen blev nedsat af V-regeringen sidste år, og har i april afleveret sin endelige rapport og anbefalinger for dansk energipolitik frem mod 2030. 

Ifølge regeringsgrundlaget vil regeringen fremlægge et udspil til en ny energiaftale efter 2020 i efteråret.

Sådan blev Energikommissionens anbefalinger solgt, men Katherine Richardson er skeptisk over for den karakteristik.

Fakta
Om Katherine Richardson
Født 1954 i USA

Leder af Sustainability Science Centre, 2011- 
Professor i biologisk oceanografi, Biologisk Institut, Københavns Universitet, 2007-
 
Medlem af Klimarådet, 2015-
Formand for Klimakommissionen, nedsat af VK-regeringen i 2008, afsluttet med rapport i 2010.

Uddannelse:
Ph.d., University of North Wales, England, 1980 
B.A., Harvard University, Cambridge Mass., 1976

Hun var formand for Klimakommissionen i 2010, der leverede ekspert-indsparket til politikerne sidst en stor energiaftale skulle laves på Christiansborg. Og efter at have læst Energikommissionens anbefalinger forud for forhandlingerne om den næste, er hun nærmest lettet over, hvor meget de minder om sin egen kommissions arbejde.

”Det er næsten samme rapport,” siger hun og peger på ”knapperne”, som Energikommissionen anbefaler at skrue på:

Det er efterhånden svært for politikerne ikke at se de motorveje, vi er nødt til at bygge for at komme derhen, vi skal i 2050

Katherine Richardson
Professor i havbiologi, tidligere formand for Klimakommissionen

Elektrificering af energisystemet; Energieffektivitet, når det er billigere end at bruge nye teknologier; Arbejd mod teknologineutrale udbud, når der skal bygges vedvarende energi; Se på afgifterne, så de fremmer og ikke modarbejder det energisystem, man gerne vil have; Fleksibelt elforbrug; Sats på elbiler; Tænk over omstillingen til biomasse; Behov for forskning og mulighed for demonstration.

Læs også: Energikommission: Støtten til grøn energi skal udfases

Markedet har lige nu ikke indbygget den her tidsdimension eller det tidspres, der jo er. Og der kan opstå problemer ved at vente på, markedet en dag tager sig af omstillingen, når vi faktisk har nogle mål.

Katherine Richardson
Professor i havbiologi, tidligere formand for Klimakommissionen

”Alt det sagde vi også. Oveni er det utrolig positivt, at Energikommissionen hele tiden minder os om, at vi skal have 2050 for øje i energibeslutningerne. Det perspektiv er ellers noget, man er tilbøjelig til at glemme i det politiske,” siger Katherine Richardson, der kalder Energikommissionens rapport og anbefalinger ”helt i tråd – og mange steder til forveksling ligner det det, vi kom med fra Klimakommissionen.”

Et paradigmeskift? 
Når Energikommissionen alligevel taler om et paradigmeskift gætter hun på, at det skyldes Energikommissionens vægt på at markedsliggøre den danske energipolitik. Men igen er hun ikke overbevist om, at det ligefrem er et paradigmeskift.

Fem af de 10 medlemmer i den tidligere Klimakommission var økonomer, så også den kommission var gennemsyret af økonomisk logik, mener Richardson.

0:000:00