Rigsrevision tilfreds med ministres energisvar

ENERGIKRITIK: Rigsrevisionen er tilfreds med, at Klimaministeriet og Uddannelsesministeriet har fjernet unødvendig administration af energiindsatsen. Revisionen er mere lunken over for ministrenes afvisning af en stærkere politisk styring.
Rigsrevisionen udtrykker en generel tilfredshed med R-ministrenes initiativer ovenpå kritikken i maj 2013. Rigsrevionen efterlyser dog stadigvæk en stærkere styring af tilskudsydernes indsats.
Rigsrevisionen udtrykker en generel tilfredshed med R-ministrenes initiativer ovenpå kritikken i maj 2013. Rigsrevionen efterlyser dog stadigvæk en stærkere styring af tilskudsydernes indsats. Foto: Colourbox
Jesper Birch
Fakta

Folketinget har over de senere år bevilget stadig flere midler til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet, som i dag modtager knap 1 mia. kr. årligt. Danmark er dermed blandt de europæiske lande, der støtter området mest målt pr. indbygger. 

Det overordnede formål med at bevilge midler til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet er at bidrage til at indfri politikernes langsigtede mål på energiområdet.


Kilde: Rigsrevisionen

Altinget | Forskning & Innovation skrev i maj 2013 om Rigsrevisionens kritik af Klimaministeriet og Uddannelsesministeriets energiindsats. Kritikken gik på, at regeringens milliarddyre energiindsats både indeholdt unødvendig administration og alt for ukonkrete mål. 

Bedre administration 
Rigsrevisonen skriver i et nyt notat, at de er tilfredse med de nye initiativer, som klimaministeren og uddannelsesministeren har taget for at rette op på kritikken.  

Rigsrevisionen er især tilfreds med, at Uddannelsesministeriet og Klimaministeriet har gjort administrationen for udbetalingen af støtte til energiforskning lettere og mere ensartet. Samtidig har ministerierne lagt en række af tilskudsyderne sammen i én fond. Det Strategiske Forskningsråd er nemlig lagt sammen med Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.

Afviser mere styring
Mens administrationen er forbedret, har de to ministerier dog afvist at følge Rigsrevisionens anbefaling om en stærkere politisk styring af den samlede energiindsats.

Tilbage i maj 2013 skrev Rigsrevisionen, at den samlede styring var utilfredsstillende, hvilket gjorde det vanskeliger at evaluere sammenhængen mellem de konkrete mål og midler. Allerede den gang afviste klimaminister Martin Lidegaard (R) kritikken med, at en for stærk politisk styring af området ville bryde med armslængdeprinicippet. Det gentog han i et redegørelsesnotat 27. september 2013:

”En ændring i retning af stærkere politisk styring fra ministerierne vil bryde med den hidtidige praksis, der hviler på et bredt politisk flertal i Folketinget”, skrev Lidegaard (R).

Rigsrevisionen er for så vidt enig i klimaministerens argument, men står alligevel fast på, at ministerierne opstiller mere konkrete mål for, om de enkelte tilskudsyderes energiinitiativer også bliver omsat til resultater: 

”Rigsrevisionen vil følge udviklingen i ministeriernes overvejelser om at opstille konkrete mål for tilskudsyders indsats”, lyder det i notatet.  

0:000:00