Rød blok finder penge til ny klimapulje

FINANSLOV: Regeringen, SF og Enhedslisten har afsat samlet 152 millioner kroner over de næste tre år til en pulje til klimatiltag. Partierne er dog stadig ikke enige om, hvad pengene konkret skal bruges på, fortæller Per Clausen (EL).

Enhedslistens Per Clausen ser gerne, at den nye klimapulje bruges på initiativer, der både er godt for klimaet og for miljøet.
Enhedslistens Per Clausen ser gerne, at den nye klimapulje bruges på initiativer, der både er godt for klimaet og for miljøet.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Morten Øyen

152 millioner kroner fordelt over de næste tre år til klimatiltag. Det var et af de grønne resultater fra aftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten om finansloven for 2015.

Fakta
Med finanslovsaftalen for 2015 har regeringen, Enhedslisten og SF afsat en 
pulje på samlet set 151,9 mio. kr. i 2015-2017, som udmøntes til klimatiltag. Parterne vil mødes 
primo 2015 med henblik på at aftale den specifikke udmøntning af midlerne. Der vil i udmøntningen være fokus på omkostningseffektivitet, så der sikres størst mulig klimaeffekt af midlerne. 



Kilde: Klima- og Energiministeriet

I starten af 2015 skal partierne bag aftalen så mødes igen for at diskutere, hvad pengene så præcist skal bruges til. Det nåede de nemlig ikke at blive enige om under forhandlingerne om finansloven.

”Umiddelbart var der nogle forslag fra regeringen, som vi ikke syntes var de mest oplagte at tage fat på. Så vi vurderede, at det var klogt, hvis vi fik lidt tid til at tænke over det,” fortæller Enhedslistens klima- og energiordfører, Per Clausen.

Vil gerne se på landbrug
Af aftaleteksten fremgår det, at udmøntningen skal have fokus på omkostningseffektivitet, så der sikres størst mulig klimaeffekt af midlerne. Der er dog forskellige syn blandt partierne på, hvad det præcist betyder.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har en diskussion om, hvorvidt det mest fornuftige vil være at se på landbrugets klimabidrag.

Per Clausen (EL)
Klima- og energiordfører

”Vi mener det er fornuftigt, at vi satser på tiltag, der har en dobbelteffekt: Så vi både får en CO2-reduktion, og hvor de øvrige miljømæssige konsekvenser gerne er positive,” siger Per Clausen.

Og her tænker han først og fremmest på, at landbruget kan opfylde det ønske.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har en diskussion om, hvorvidt det mest fornuftige vil være at se på landbrugets klimabidrag. Der er regeringen mere nervøs for de erhvervsøkonomiske konsekvenser, så det må vi så diskutere,” siger Per Clausen og nævner selv udtagning af landbrugsjord fra produktion som et eksempel på tiltag han gerne ser.

Også penge efter 2017
Den nye klimapulje skal ifølge aftaleteksten være med til at komme et skridt nærmere målsætningen om 40 procent CO2-reduktion i 2020. Den målsætning har Konservative været med til at formulere, og Per Clausen er heller ikke afvisende over for, at partiet kan komme med i denne aftale.

”Jeg afviser ikke, at andre partier kan komme med. Men det er klart, at det er os, der har skaffet pengene, der skal bestemme, hvad de skal bruges til,” siger Per Clausen.

0:000:00