Rød regering lagde arm om grøn transport

BAGGRUND: Under den forrige regering var der stridigheder internt i regeringen og blandt dens embedsmænd. Men arbejdet med køreplanen for grøn transport var ikke droppet, lyder det fra tidligere ministre.

Sådan ser udkastet til den ene af to rapporter om det droppede roadmap ud.
Sådan ser udkastet til den ene af to rapporter om det droppede roadmap ud.
Hjalte T. H. KragesteenMorten Øyen

Det kan godt være, at Venstre-regeringen lægger køreplanen for grøn transport i graven. Men allerede under den røde regering vaklede arbejdet.

Ifølge Transportministeriet gik arbejdet således i stå allerede under den tidligere regering.

Køreplanen skulle da også være præsenteret i efteråret 2014, men pludselig begyndte sagen at trække ud. Det er der en række grunde til.

Den ene handler om, at der var uenighed internt i regeringen. Det fortæller daværende klima- og energiminister Rasmus Helveg (R).

Idéen var aldrig, at man skulle lave en egentlig køreplan. Al den stund, at det ikke kan lade sig gøre, fordi teknologien hele tiden ændrer sig.

Magnus Heunicke (S)
Forhenværende transportminister

”Vi var ikke helt på plads med, om vi overhovedet skulle fremlægge det, eller om vi skulle lade være. Så vi ventede på det rigtige tidspunkt og på enighed internt i den gamle regering,” siger han.

Han ønsker ikke at åbne for de indre processer, men lægger ikke skjul på, at arbejdet var så godt som færdigt.

”Det kunne i hvert fald hurtigt være blevet færdigt, hvis der havde været enighed om, hvordan og hvornår vi skulle præsentere det,” siger Rasmus Helveg.

Han understreger samtidig, at arbejdet bestemt ikke var droppet af den tidligere regering.

Magnus Heunicke (S) var transportminister fra begyndelsen af 2014 og frem til valgudskrivelsen i maj 2015. Han afviser, at arbejdet skulle være gået i stå under den tidligere regering – der var snarere tale om en meget kompliceret opgave, lyder det.

Dokumentation

Sagen kort – Roadmap for grøn transport

I juni 2013 lancerede transportminister Henrik Dam Kristensen (S) forslaget om at lave en køreplan for grøn transport.

"Alle er enige om, at vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer. Derfor er der behov for, at vi nu lægger en konkret plan for, hvordan vi når målet," sagde han til Altinget i juni 2013.

I august blev det sat i gang med den nye transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) for bordenden i et samarbejde med Klimaministeriet. Planen skulle følge op på regeringens klimaplan, der netop var præsenteret.

Formålet var at lægge en køreplan for, hvordan Danmark på kort og lang sigt kan arbejde hen mod målet om fossilfrihed i transportsektoren. Og så skulle planen komme med bidrag til Klimarådets arbejde.

Køreplanen har modtaget bidrag fra to følgegrupper. En gruppe med brancheorganisationer og en med grønne organisationer.

Det forlød i processen, at køreplanen skulle præsenteres i efteråret 2014, men det trak ud. Grønne organisationer var bekymrede, men kort før valgudskrivelsen lød det, at arbejdet fortsat var igang, men at det havde vist sig mere kompliceret.

Nu har Venstre-regeringen valgt, at arbejdet ikke skal gøres færdigt.

Altinget har fået aktindsigt i det sidste to udvekslede udkast til køreplanen. Det ene handler om udfordringerne på transportområdet. Den anden om mulige tiltag til at nå i mål. I alt fylder udkast til rapporterne 220 sider.


0:000:00