Ros til den nye klimalov: ”International klasse”, ”godt politisk håndværk” og ”nu kan klimarejsen for alvor begynde”

REAKTIONER: Fredag aften blev et bredt flertal i Folketinget enige om en ny klimalov. Her er, hvordan aftalen umiddelbart blev taget imod af erhvervsliv og nogle af de grønne organisationer, der oprindeligt stod bag borgerforslaget om en ny klimalov.

Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Nu er rammen for den danske klimapolitik endelig på plads. Men hvordan har reaktionerne været?

Altinget giver et overblik.

Dansk Industri: En historisk dag

”Det er – uden overdrivelse – en historisk dag. Klimaloven er det reelle startskud på den indsats, vi nu skal i gang med. Virksomhederne er klar,” lyder det fra Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.

Fakta
Ny dansk klimalov
  • Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050.
  • Klimaloven skal sikre fremdrift i forhold til at nå målene.
  • Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler.
 Delmål og klimahandlingsplan
  • Klimaloven indeholder en mekanisme for fastsættelse af delmål. Hvert femte år skal der sættes et delmål med tiårigt perspektiv.
  • I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 sættes et indikativt delmål for 2025.
  • Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov.
 Årligt klimaprogram og handlepligt
  • Der knyttes en handlepligt til klimaloven. Den indtræder, hvis regeringens klimaindsats ikke kan anskueliggøre, at klimalovens mål kan nås.  
  • Klimarådet giver årligt deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder, og giver årlige anbefalinger til klimaindsatsen.
  • Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.
  • Ministeren skal hvert år til særlig eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.  
 Klimarådets organisering
  • Klimarådet styrkes og udvides fra seks-otte medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes, ved at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
  • Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andet brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer. 
 Global afrapportering og strategi
  • Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug.
  • Regeringen forpligtes årligt til at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Ifølge DI-direktøren kan klimaloven være med til at skabe et rigere samfund, som kan inspirere ude i verden.

”Det er godt politisk håndværk af forligspartierne. Det er nødvendigt, at der er en vis fleksibilitet, så vi kan tilpasse klimaindsatsen, samtidig med at teknologierne udvikler sig, bliver billigere, og vi bliver klogere. Det afgørende for klimaindsatsen er, at vi når målene,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Greenpeace: Vi kniber os i armen

“Vi kniber os i armen, efter vi i samlet grøn flok i januar sikrede tilslutning til borgerforslaget på et par uger, sidenhen fik vi et klimavalg, og nu nagles 70-procentmålet så fast i en ny dansk klimalov. Næste år bliver mindst lige så afgørende, for nu skal et historisk stærkt klimamål, et folkeligt krav og en politisk velvilje manifesteres i en egentlig omstilling af vores samfund,” siger generalsekretær Mads Flarup Christensen i en pressemeddelelse.

Den store grønne ngo er nærmest lykkelig, selvom man stadig håber at få kørt ”kreativ bogføring som CO2-kreditter og kvote-annulleringer … helt ud på et sidespor.”

0:000:00