Ros til dronningen for klart klima-udsagn

I sommer besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Prinsgemalen Henrik Grønland, hvor den kongelige delegation, som alle, der besøger den nordligste del af rigsfællesskabet, blev konfronteret med den gigantiske naturkraft, som indlandsisen er. I den forbindelse udtalte Dronningen, efter en briefing om klimaforandringer, ifølge B.T.: "Der er jo ikke noget at gøre. Man kan ikke lave om på klimaet, når det laver sig selv om."

Dronningens udtalelse gav anledning til kommentarer, men den omfattende debat, som ellers ville være kommet, druknede i strømmen af kommentarer og kronikker omkring den norske tragedie. Men dronningens bemærkning er ikke glemt, og efter valget og den nys afholdte dronningerunde, hvor de rød-grønne er kommet til magten, er klimadebatten og dermed Dronningens udtalelse igen aktuel.

Dronningen fortjener applaus for sit mod til at sætte sig op mod de grønne skræddere, der nu i en årrække har optrådt og nu med fornyet kraft vil deltage i nyopsætningen af "Kejserens nye klæder", hvor de tager sig godt betalt i form af milliarder af kroner i offentlige tilskud til deres økonomisk og klimamæssigt tvivlsomme energiprojekter.

Et tegn på, at de klimatiske forhold i Grønland har ændret sig, uden at det har meget med drivhusgasser at gøre, er landets navn, som vikingerne gav det for mere end tusinde år siden, hvor det angiveligt var varmere på Grønland end nu.

Dronningen fortjener applaus for sit mod til at sætte sig op mod de grønne skræddere, der nu i en årrække har optrådt, og nu med fornyet kraft vil deltage i nyopsætningen af "Kejserens nye klæder", hvor de tager sig godt betalt i form af milliarder af kroner i offentlige tilskud til deres økonomisk og klimamæssigt tvivlsomme energiprojekter.

Jørn Thulstrup
Energiøkonom

Hvor stor indflydelse den globale menneskelige adfærd har på klimaet, er der ingen, som har sikker viden om, selv om mange giver udtryk for, at det har de. Det, vi ved med sikkerhed, er, at den menneskelige adfærd og vores dyrehold påvirker naturen i lokale og regionale områder. I Danmark er det specielt landbruget, der forurener drikkevand, vandløb og kystnære områder.

I klimarelationer er det veldokumenteret, at et øget udslip af CO2 og andre gasarter har en indflydelse på klimaet, men forestillingen om, at 7 milliarder mennesker, der bebor en begrænset del af kloden, har en afgørende indflydelse på, hvordan klimaet udvikler sig er udtryk for selvovervurdering. Lidt mere end to tredjedele af jordens overflade er dækket af hav og store dele af ørken. Størstedelen af klodens landarealer er næsten øde. Der bor kun få i Grønland, Canada og Rusland, som er nogle af verdens arealmæssigt største lande. Store dele af Asien, Afrika og Sydamerika er også tyndt befolkede. Kasakhstan og Mongoliet, som arealmæssigt er 30 procent større end Indien, har tilsammen mindre end 20 millioner indbyggere.

Overdødelighed
Vi mennesker har, som myrerne i deres tuer i fyrreskoven, klumpet os sammen i storbyer, hvor der forurenes med partikler i et omfang, som medfører en veldokumenteret overdødelighed. Et forhold, som de grønne skræddere ikke beskæftiger sig meget med. Der er åbenbart ikke penge i det, selv om forureningen, ifølge analyser fra CEM Institute, bekymrer befolkningen en hel del mere end truslen om klimaforandringer.

Om myrerne i deres tuer bilder sig ind, at de har afgørende indflydelse på klimaet i fyrreskoven, kan vi ikke vide, men menneskene i deres tuer, eller nogen af dem, mener, at vi afgørende påvirker det globale klima og dermed indlandsisens afsmeltning.

De klimamæssige ændringer gennem hundrede tusinder af år bekræfter ikke denne antagelse, tværtimod. Der er en påvirkning: dels som konsekvens af en omfattende skovrydning gennem de seneste 10.000 år med det formål at skaffe landbrugsjord, tømmer til bygning af huse og skibe samt træ til brænde og senere, frem til nutiden, hvor kul, olie og gas står for størstedelen af vores samlede energiforsyning og dermed udledning af drivhusgasser.

Betydende for klimaets udvikling - ja, men på sigt næppe afgørende. Andre forhold, herunder den kosmiske stråling og klodens hældning i forhold til solen har antageligt større indflydelse.

FN ikke svaret
Det omrejsende cirkus, som har udfoldet sig over en længere årrække omkring klimaforhandlingerne, og som foldede sig ud for fulde gardiner i København under COP15, og også efterfølgende har vist, at FN ikke er i stand til at levere løsninger, men fungerer som platform for de virksomheder og organisationer, der lever af bekymringen for klimaforholdene. De grønne skræddere agerer globalt og bruger klimatopmøderne som platform.

Også her betaler skatteborgerne de store omkostninger til det omrejsende cirkus. Billetten er dyr, men underholdningen dårlig, hvad såvel Dronningen, som daværende Statsminister Lars Løkke nok vil skrive under på, efter at have deltaget i den københavnske forestilling i december 2009.

Dronningen har sandsynligvis ret, og det er befriende, at monarken på den måde optræder som en lille pige i den grønne nyopsætningen af H. C. Andersens eventyr om "Kejserens nye klæder."

Europas højeste elpriser
En konsekvens af den hjemlige grønne indsats er, at vi i Danmark har Europas højeste elpriser. Regeringsskiftet vil ikke gøre det bedre. De grønne industriers løfte om at levere vækst, beskæftigelse og et bedre klima blæser i vinden, og man må håbe på, at Dronningens indsats får flere til at erkende, at de grønne skræddere ikke har løsningen, tværtimod. Aktiemarkederne, her og i udlandet, har indset, at de grønne industrier har toppet.

Vestas er i skrivende stund faldet fra kurs 684, da aktien var på toppen i september 2008, til nu under kurs 100. Også mange andre såkaldte grønne energiselskaber har alvorlige problemer med store tab til følge for de investorer, der har ladet sig lokke med på den grønne bølge, som har vist sig, ikke at være bæredygtig.

I juli/august 2011-udgaven af det ansete amerikanske tidsskrift "Foreign Affairs" er der en gennemgang af forholdene med fokus på USA, men med referencer også til Europa og Asien. En af årsagerne til sektorens tilbagegang er, forklares det, at de offentlige tilskud stopper eller bremses i lande, der som USA har store underskud på deres statsbudget.

Et andet forhold er, at der er en stigende erkendelse af, at vindmøller og elbiler ikke er tilstrækkeligt ambitiøse løsninger, og det derfor er fornuftigt at afvikle tilskuddene. De kendte grønne løsninger er, set i en større sammenhæng, ikke særligt grønne, og de leverer ikke energi til lavere priser end traditionelle energikilder, tværtimod. De er væsentligt dyrere. En undtagelse anføres, nemlig biobrændstof baseret på brasilianske sukkerrør. Der efterlyses en mere ambitiøs forskning og udvikling, som kan levere renere energi i rigelige mængder til lavere priser, end det der hidtil er præsteret.

Amerikansk kritik af dansk energipolitik
I tidsskriftet "The American", fra det konservative "The American Enterprise Institute" fra juni 2011 omtales dansk energipolitik med reference til bl.a. CEPOS. I artiklen hedder det, at: " nye grønne energiteknologier producerer dyrere, mindre pålidelige og begrænsede mængder af energi til højere priser end traditionelle former for energi....."

Der gøres også opmærksom på det forhold, at milliardstøtten til vindmølleindustrien og andre grønne arbejdspladser har flyttet arbejdskraft fra mere produktive jobs uden tilskud til mindre produktive arbejdspladser med tilskud. Landets konkurrenceevne er blevet svækket. I artiklens overskrift får Danmark én på møllehatten: "Rotten Wind in the State of Denmark"

God bless the Queen!