S: Grøn realisme ligner sort selvmål

Af Jens Joel
Klima og energiordfører, Socialdemokraterne

I Socialdemokratiet vil vi gerne diskutere, hvordan fremtidens energipolitik gøres ambitiøs, ansvarlig - og fastholder vores førerposition inden for det grønne område. I den forbindelse byder vi det velkomment, at der er nedsat en energikommission. Men vi håber også, at kommissionen og den efterfølgende diskussion kan vride sig fri af regeringens nuværende lave ambitionsniveau.

Energikommissionen tager – ligesom regeringens såkaldte grønne realisme – udgangspunkt i, at den grønne omstilling ikke må blive for dyr. Vi skal være ”omkostningseffektive”. Ja, det skal vi! Alt andet havde vel været temmelig opsigtsvækkende? Altså, hvem ville foreslå, at vi skulle spilde penge eller betale for meget?

Brug for handling og ambitioner
Problemet med alle disse selvfølgeligheder er, at det lyder som om, høje grønne ambitioner er en dårlig forretning. Tværtimod. Vores eksport af grøn energiteknologi buldrer frem og der skabes masser af arbejdspladser til metalarbejdere, 3F’ere og ingeniører over hele landet. Med klimaaftalen i Paris er et grønt kapløb skudt i gang, og vi har gode chancer for at vinde både nye arbejdspladser og indtægter. Men det kræver jo, at vi faktisk bevæger os.

Energikommissionen skal diskutere, hvordan vi får indpasset vores vedvarende energi i systemet, og hvordan vi på sigt kan blive helt fri af de fossile brændsler. Det vil naturligvis kræve investeringer, og det er noget svært at se, hvordan man har tænkt sig at udvikle noget som helst uden, at det har ”statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser” (det må forslagene ifølge kommissoriet ikke have).

Man kan derfor frygte, at energikommissionen mere handler om at begrænse mulighederne og skrue ned for ambitionerne i den grønne omstilling. Det har regeringen allerede gjort, da man eksempelvis halverede energiforskningen i EUDP for 2016, sænkede klimaambitionerne til 37 pct. eller fjernede varmepumperne fra finansloven.

Vores eksport af grøn energiteknologi buldrer frem, og der skabes masser af arbejdspladser til metalarbejdere, 3F’ere og ingeniører over hele landet. Med klimaaftalen i Paris er et grønt kapløb skudt i gang, og vi har gode chancer for at vinde både nye arbejdspladser og indtægter. Men det kræver jo, at vi faktisk bevæger os.

Jens Joel
Klima- og energiordfører (S)

Ingen middelmådige løsninger
Vores energipolitik skal passe sammen med EU’s målsætninger og vores internationale aftaler. Det fylder en del i kommissionens arbejde, og det er klogt at tage bestik af verden omkring os. Til gengæld er det helt misforstået, når regeringen gang på gang siger, at vi ikke skal være mere ambitiøse end EU-aftalerne ”tvinger os til”.

Jeg har endnu til gode at møde den kinesiske leder eller internationale forretningsmand, der griber knoglen og ringer til ”gennemsnittet i EU”, når der skal købes en ny teknologi. Verden omkring os vil handle med de bedste. Det kan vi ikke være på alle områder. Men på det grønne har vi faktisk chancen.

Klimaambitionerne skal udleves
Regeringen siger, at vi skal diskutere, hvad virksomhederne betaler. God ide. Vi vil gerne diskutere, hvordan vi finder en langsigtet løsning på PSO’en. Vi vil gerne diskutere, hvordan vi kan lave om på de afgifter, der både stopper den grønne omstilling og presser enkelte produktionsvirksomheder.

Men det virker som om, regeringen har mere travlt med at puste problemerne op og slække på de grønne ambitioner, end de har med at finde løsninger for virksomhederne derude. Af oplægget fremgår det, at energikommissionen ikke forventes at forholde sig til afgifts- og tilskudsspørgsmålet. Det forventer vi så til gengæld, at regeringen har tænkt sig!

Lad os nu bruge den gejst og entusiasme omkring klimaløsninger, der blev skabt i Paris. Lad os gøre brug af, at der blev indgået en aftale, som blev kaldt verdenshistoriens største investeringsplan. Der er ikke en modsætning mellem god økonomi og ambitiøse klimamål. Og det er på tide, at det er denne præmis, vi fremover diskuterer klima- og energipolitik ud fra. Det håber jeg, energikommissionen er med på.