S kalder Connie Hedegaard ind som ekspert ved regeringsforhandlinger

FORHANDLINGER: Mette Frederiksen indbød Connie Hedegaard til at bistå tirsdagens regeringsforhandlinger, hvor blandt andet klima og miljø var på dagsordenen.

De konservatives tidligere klimaminister og klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, blev tirsdag en del af de igangværende regeringsforhandlinger. Hedegaard var nemlig indbudt til at deltage i et møde med Mette Frederiksen (S) mellem forhandlingsmøderne.

Her skulle Connie Hedegaard, som i dag er formand for den grønne tænketank Concito, hjælpe til at kvalificere forhandlingerne om klimaspørgsmålet og give input til konkrete løsninger på området.

Det oplyser Socialdemokratiet til Altinget. 

S-formanden inviterede Connie Hedegaard til et møde i kraft af hendes ekspertise på klima- og miljøområdet. 

Connie Hedegaard var miljøminister i perioden 2004-2007 og derefter klima- og energiminister fra 2007-2009. Hun var EU-kommissær for klima fra 2009-2014.

Tirsdag mødtes Mette Frederiksen med SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten til forhandlinger om udlændingepolitik.

Derefter holdt hun og resten af S-ledelsen møde med Connie Hedegaard, og sidst på eftermiddagen var Alternativet inviteret til forhandlinger om klima- og miljøpolitik.

Forrige artikel Forsigtig optimisme i regeringsforhandlinger – klima er nøglen Forsigtig optimisme i regeringsforhandlinger – klima er nøglen Næste artikel Mød Vestager, Thorning og de nye parlamentarikere: Altinget giver dig masser af EU på folkemødet Mød Vestager, Thorning og de nye parlamentarikere: Altinget giver dig masser af EU på folkemødet
Konservative tager grønt opgør med regeringstid

Konservative tager grønt opgør med regeringstid

AFSTAND: Annullering af CO2-kvoter var et centralt redskab i den tidligere VLAK-regerings klimaplan, men ifølge Konservative bør det ikke være i værktøjskassen fremover. Løsningen er billig, men ikke reel, mener klimaordfører Mette Abildgaard.