S ville indføre krav om kommunale energibesparelser, men fire år senere kan kommunerne stadig selv bestemme

Før Socialdemokratiet kom til regeringsmagten i 2019, sagde partiet, at det ville indføre krav om, at alle offentlige bygninger skal spare på energien.

”Krav til offentlige bygninger kan (…) i høj grad være med til at drive innovationen af mere energieffektive materialer og løsninger,” lød det i 2018 i et udspil fra Socialdemokratiet, der derfor foreslog bindende krav til kommunale og regionale bygninger om at spare på energien.

Men tre et halvt år og et folketingsvalg senere står det klart, at partiet ikke har ført den ambition ud i livet.

Derfor er det stadig kun de statslige bygninger, der udgør en brøkdel af den samlede offentlige bygningsmasse, der er underlagt krav til, hvor meget der skal spares på energien.

I Synergi, som er interesseorganisation for energisparevirksomheder, er formand Bendt Bendtsen træt af at vente på, at politikerne begynder at stille krav til de offentlige bygninger.

“Siden jeg kom hjem fra Bruxelles, har jeg været målløs over, at staten har været så fodslæbende. Jeg synes ikke, at de seneste regeringer, og det gælder både den socialdemokratiske og den forrige, har levet op til deres ansvar,” siger Bendt Bendtsen, der i sin tid som europa-parlamentariker var hovedforhandler på direktivet om energieffektivitet i bygninger.

Den socialdemokratiske regering har indgået flere aftaler med kommuner og regioner, hvor der er fokus på energieffektivitet.

Efter at Energistyrelsen i år gennemførte en analyse, der viste store potentialer for energirenoveringer af kommunernes bygninger, blev regeringen og kommunerne med aftalen om kommunernes økonomi for 2023 eksempelvis enige om at “arbejde hen imod”, at kommunerne følger den renoveringsrate på tre procent, der i dag er et krav til de statslige bygninger.

Der er dog udelukkende tale om en målsætning, ligesom aftalen udpensler, at “det er frivilligt for den enkelte kommune at nå målet”.