S: “Utænkeligt” at Lilleholt ikke kendte til kritik inden fyring af klimaformand

OPTAKT: Klimaminister Lars Chr. Lilleholts (V) forklaring i sagen om udskiftningen af Klimarådets tidligere formand Peter Birch Sørensen holder ikke, siger Socialdemokratiet op til samråd i sagen.  

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt afviste onsdag at have haft kendskab til indholdet af Klimarådets seneste rapport inden fyringen af formand Peter Birch Sørensen. 
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt afviste onsdag at have haft kendskab til indholdet af Klimarådets seneste rapport inden fyringen af formand Peter Birch Sørensen. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Man kan ikke forestille sig, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ikke kendte til dele af indholdet af Klimarådets seneste rapport inden den kontroversielle fyring af rådets daværende formand Peter Birch Sørensen. 

Sådan lyder det nu fra Socialdemokratiets klima- og energiordfører, Jens Joel.

"Jeg opfatter det som utænkeligt, at ministeren ingenting har vidst, om hvad der kom til at stå i rapporten,” siger han til Altinget. 

Netop det var ellers Lars Chr. Lilleholts budskab, da han onsdag 9. januar var til forhør om sagen i folketingssalen.

Fakta
"Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver, om hvordan omstillingen til et lavemissionssamfund kan ske på en omkostningseffektiv måde, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde velfærd og udvikling."

- Klimarådets formand udpeges for en fireårig periode af den siddende regering.
- Den nuværende formands periode udløber ved udgangen af november 2018. Peter Birch Sørensen blev udpeget i december 2014 og tiltrådte i januar 2015. Regeringen kan efter reglerne genudpege formanden én gang, men det har regeringen ikke ønsket her.
- Rådets øvrige medlemmer udpeges ligeledes for en fireårig periode. De nuværende øvrige rådsmedlemmers periode udløber med udgangen af februar 2019. 

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs også: Lilleholt afviser kendskab til konklusioner inden offentliggørelsen af kritisk rapport fra Klimarådet

"Jeg vidste, at der ville komme en rapport. Det havde jeg en klar forventning om. Men indholdet i den har jeg helt bevidst valgt at vente med at forholde mig til, indtil der ligger en færdig rapport," lød det dengang fra ministeren.

Når ministeriet selv bekræfter, at der har været møder mellem embedsmænd og Klimarådet, hvor konklusionerne blev fremlagt, så virker det utænkeligt, at ministeren ikke var vidende om rapporten eller elementer af den, inden man i november besluttede at udskifte formanden

Jens Joel (S)
Klima- og energiordfører

Var skiftet politisk?
Anklagen fra Socialdemokratiet kommer op til et samråd i sagen om fyringen af den nu forhenværende formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen.

Den har skabt furore, efter at oppositionen anklagede regeringen for at have foretaget en politisk fyring for at komme af med en markant kritisk stemme i klimadebatten. Det har både Lars Christian Lilleholt og statsminister Lars Løkke Rasmussen afvist.

Jens Joel, hvorfor er det utænkeligt, at det er sandt, når Lilleholt siger, at han meget bevidst har undgået at få kendskab til rapportens delkonklusioner, inden den færdige rapport lå færdig?

0:000:00