Sådan flyttes medarbejdere på energi-området

DOKUMENTATION: Regeringen præsenterede torsdag en omfattende plan for udflytning af statslige arbejdspladser. Se her, hvad planen betyder på energi- og klimaområdet.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Anders Jerking

Næsten 4.000 statslige arbejdspladser skal i den kommende tid flyttes fra hovedstaden ud i landet. Det er essensen af den plan, som regeringen præsenterede torsdag.

Inden for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets ressort berører planen blandt andet Energistyrelsen og Energinet.dk.

Energistyrelsen
51 medarbejdere fra Energistyrelsen flyttes til Esbjerg.
Energistyrelsen skriver på sin hjemmeside, at det sker ”i bestræbelserne på at styrke byens faglige kompetencer på energiområdet. Opgaverne fra Energistyrelsen relaterer sig til administration af CO2-kvoter, tilskudspuljen for vedvarende energi til proces, energimærkning og EUDP”.

Energinet.dk
56 medarbejdere fra Energinet.dk flyttes. 49 medarbejdere flyttes til Esbjerg, mens 7 flyttes til Fredericia.

Geodatastyrelsen
Geodatastyrelsen med 96 medarbejdere rykker til Aalborg, men en stor del af den nuværende styrelse bliver i København i en ny styrelse: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

DMI
10 medarbejdere fra DMI flyttes til Karup.

Klagenævn
I Viborg samles en række klagenævn i Klagenævnenes Hus. Her til flyttes blandt andet 7 medarbejdere fra Energiklagenævnet og 4 fra Teleklagenævnet.

0:000:00