Sådan foregår forhandlingerne om finansloven

OVERSIGT: Endnu en gang skal en finanslov for det kommende år forhandles igennem. Her får du en oversigt over, hvordan finanslovsforhandlingerne forløber.  

Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer regeringens udspil til finanslov i 2017. 
Finansminister Kristian Jensen (V) præsenterer regeringens udspil til finanslov i 2017. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

30. august løftede finansminister Kristian Jensen (V) sløret for, hvordan regeringen ønsker at fordele de offentlige midler i 2019. 

Hvert år inden 1. september, skal regeringen præsentere deres forslag til, hvor mange penge der skal gå til eksempelvis hospitaler, skoler og forsvar.

Forslaget er første del af processen hen imod en færdig finanslov. I starten af oktober bliver regeringens forslag sendt til teknisk gennemgang i Finansudvalget og i nogle af Folketingets fagudvalg, herefter følger forhandlingerne, og i november udarbejdes konkrete ændringsforslag.

Ifølge grundloven skal finansloven vedtages i Folketinget senest i december. Hvis det ikke er muligt, skal der vedtages en midlertidig bevillingslov. Uden en bevillingslov eller finanslov kan staten nemlig ikke opkræve skatter det kommende finansår.

Det er blandt andet derfor, at et manglende flertal kan ende ud i, at statsministeren vælger at udskrive et folketingsvalg.

Det er sket to gange. Første gang i 1929 og anden i 1983.

I 2007 gjorde regeringen brug af en midlertidig bevillingslov. Det skete, da folketingsvalget i november gjorde det svært for regeringen at færdiggøre loven før det nye finansår. Derfor gjorde de brug af en midlertidig bevillingslov, for at staten stadig skulle kunne opkræve skatter. Finansloven blev derefter først ført igennem i marts 2008.

Mærkesagerne drypper 
Finanslovens omfang understreger dens vigtighed. Omring 500 sider med dertilhørende bemærkninger på yderligere cirka 2.500 sider. Det er omtrent 20 gange mere end en gennemsnitlig lov.

At få alle forhandlingerne i hus er en lang og sej proces. Det ender dog som regel ud i, at finansloven bliver vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. 

Allerede nu har regeringen ladet mærkesager sive. For eksempel foreslås det, at der afsættes 400 millioner kroner til kunst og kultur over de næste fire år, at arveafgiften bliver droppet, og at de danske kyster bliver beskyttet yderligere med en næsten fordobling af midlerne.

Læs også

 

Det er som regel en lang, sej proces at nå frem til en aftale om en finanslov, og forhandlingerne går i den sidste fase tit ud på de sene timer, inden de udmattede forhandlere kan kappes om de bedste pladser foran kammeraet bagved finansministeren.

Som alle andre love skal finansloven igennem tre behandlinger i Folketinget. 2. behandlingen foregår i november, mens 3. behandlingen og den endelige vedtagelse forventes at falde på plads i december.

Derefter kan julefreden sænke sig over Christiansborg.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00