Sådan skal energisektoren omstilles: Ni nedslag i energiaftalen

AFTALE: En historisk bred energiaftale kommer rundt om det meste og giver smil på ordførernes læber. Altinget gør status på, hvordan de største slagsmål endte.

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) og finansminister Kristian Jensen (V) på vej til de afsluttende forhandlinger. Det lykkedes dem at lande en energiaftale med opbakning fra hele Folketinget.
Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) og finansminister Kristian Jensen (V) på vej til de afsluttende forhandlinger. Det lykkedes dem at lande en energiaftale med opbakning fra hele Folketinget.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Det endte med en historisk bred energiaftale med finansminister Kristian Jensens (V) egne ord.

Målet for vedvarende energi i 2030 bliver 55 procent mod de 50 procent, som regeringen spillede ud med. Alle partier i Folketinget er med i aftalen. Ved præsentationen understregede flere partier, at det er en præmis for aftalen, at et flertal i Folketinget kan vælge at gå videre på de enkelte punkter.

Med et forlig kun to måneder efter, at regeringen kom med sit udspil, er det også gået hurtigere med at nå til enighed, end de fleste havde forventet. Altinget giver her et overblik over, hvordan det endte på de stridspunkterne, der skilte parterne i forhandlingerne.

Havvind
Danmark skal have mindst tre nye havvindmølleparker inden 2030, og de bliver hver på mindst 800 MW. Regeringens udspil var som bekendt mindst én park, og dengang hed det "op til 800 MW".

Det første af de tre udbud kommer enten næste år eller i 2020, det andet i 2021 og det tredje i 2023, så alle parker kan nå at blive etableret inden 2030.

Tilsammen vil produktionen fra de tre parker svare til elforbruget fra samtlige danske husstande, og ifølge teksten indeholder aftalen initiativer nok til at dække Danmarks samlede elforbrug i 2030.

Partierne forventer at kunne opføre møllerne uden støtte, men der vil stadig være udgifter forbundet med ilandføring – altså de kabler, der skal hente strømmen ind fra havet og ud i elnettet. I regeringens udspil var det sat til at koste omtrent 3,5 milliarder kroner for den ene park.

For havvindmølleparken ved Kriegers Flak har det dog vist sig at kunne klares billigere end forventet. Energiminister Lars Christian Lilleholt garanterer, at ilandføringen er fuldt finansieret i aftalen. Som følge af PSO-aftalen skal pengene findes på finansloven.

Landvind
Dansk Folkepartis vigtigste ønske i forhandlingerne var et totalt stop for vindmøller på land. I de sidste dage op til aftalen blev ambitionerne justeret, så DF gik efter et markant fald i antallet af møller.

0:000:00