Sådan vil landets fem største kommuner bygge sig ud af coronakrisen

GENOPBYGNING: El-ladestandere for 30 millioner, renovering af en tom lufthavn og kloakering af kolonihaver skal bevare tusindvis af håndværkerjobs landet over. Læs, hvilke bygge- og anlægsområder der fremrykkes i landets største kommuner.

I Odense vil man kloakere kolonihaver for at bevare arbejdspladser under coronakrisen. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
I Odense vil man kloakere kolonihaver for at bevare arbejdspladser under coronakrisen. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Maria Neergaard Lorentsen

Kommunernes forvaltninger kører på højtryk for at igangsætte bygge- og anlægsprojekter.

For knap en måned siden indgik regeringen en aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at suspendere anlægsloftet i 2020, så man ved at fremrykke investeringer i bygge- og anlægssektoren kan bevare en lang række jobs under og efter coronakrisen.

De første 11 kommuner har netop fået godkendelse til at sætte de første projekter i gang.

Altinget har talt med landets fem største kommuner om, hvilke projekter der skal kickstarte økonomien i deres kommune. 

Der er en vigtig psykologi i, hvordan vi håndterer coronakrisen. Jeg håber, at optimismen vil sprede sig til det private erhvervsliv

Thomas Kastrup-Larsen (S)
Borgmester, Aalborg

Esbjerg: Renovering af en tom lufthavn
Ved den jyske vestkyst har man i Esbjerg set et en oplagt mulighed. Normalvis skygger den daglige travlhed og hastige trafik nemlig for renoveringsprojekter i lufthavnen.

“Lufthavnen i Esbjerg spiller en kæmpe rolle for kommunen,” siger Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).

Som i resten af verden er der er atypisk stilstand i flytrafikken, mens den normale helikoptertrafik til Nordsøen også er begrænset. Det skaber praktiske muligheder med et langsigtet fokus.

“Lufthavnen understøtter alle vores offshore-relaterede arbejdspladser for olie/gas og havvind. Alt vedligeholdelsesarbejde af platformene går ud fra Esbjerg Lufthavn,” siger borgmesteren.

Næsten en tredjedel af alle private arbejdspladser i Esbjerg Kommune – over 13.000 – er offshore. 

Dokumentation

Anlægsloftet

Anlægsloftet er det beløb, som de 98 kommuner samlet set må bruge til blandt andet at renovere og bygge nye bygninger.

Den 26. marts blev anlægsloftet suspenderet for 2020, så kommunerne kan fremrykke og igangsætte projekter, der holder gang i beskæftigelsen.

Loftet for 2020 var sat til 19,1 milliarder kroner, og det skønnes, at man i alt vil kunne fremrykke investeringer for 2,5 milliarder kroner.


0:000:00