Sådan vil ny alliance kæmpe for teknisk og naturvidenskabelig forskning

PRIORITERING: Workshops og kommunikationsseminarer skal hjælpe nyt partnerskab mellem DI, Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA og ATV med at sætte teknisk og naturvidenskabelig forskning på dagsordenen.

Alliancen er tænkt som en udstrakt hånd til andre organisationer og aktører, der kan stille sig bag ambitionen og flere midler til teknisk og naturvidenskabelig forskning.
Alliancen er tænkt som en udstrakt hånd til andre organisationer og aktører, der kan stille sig bag ambitionen og flere midler til teknisk og naturvidenskabelig forskning.Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Temaworkshops om klimaforskning.

Kommunikationsseminarer, der skal gøre organisationerne dygtigere til at italesætte vigtigheden af teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Måske endda oplysningskampagner til politikere og befolkning.

Der er nogle af de konkrete tiltag, der ligger i en ny forskningsalliance, som Dansk Industri, Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA og ATV har indgået.

Jeg har svært ved at se os i en alliance, der så entydigt fremhæver den tekniske og naturvidenskabelige forskning. Det bliver hurtigt på bekostning af andre forskningsmiljøer. 

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

”Det er et projekt under udvikling, og vi har ikke en masterplan, men vi vil gerne være kloge og arbejde bedre sammen om at sætte fokus på de områder. Det er her, vi kan løse nogle af verdens store problemer som klimakrisen,” siger Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri.

Samarbejdet mellem de fire organisationer skal være med til at skaffe flere midler til teknisk og naturvidenskabelig forskning.

Workshops og seminarer
Hos IDA lægger foreningens formand vægt på, at netop kommunikationen til politikere og offentligheden er vigtig.

”Politikerne skal prioritere, og der er ikke ubegrænsede midler,” siger IDA-formand Thomas Damkjær Petersen og fortsætter:

”Vi er i konkurrence med daginstitutioner, sygehuse og andre områder. Erfaring viser, at hvis man ikke holder et bestemt niveau af kommunikation og oplysning til politikere og befolkningen, kan politikerne være fristede til at vente med at prioritere området. Vi har ikke råd til at vente. Desuden er det forskning, som giver os råd til velfærd.”

0:000:00