Sampension: Klimaet kan skabe en ny finanskrise

DEBAT: Når vi diskuterer klimaforandringer, glemmer vi ofte at snakke finansiel stabilitet. Men klimaet kan faktisk resultere i en ny alvorlig finanskrise, hvis ikke virksomhederne arbejder aktivt med klimarisici i deres investeringer, skriver Jesper Nørgaard.

Af Jesper Nørgaard
Viceinvesteringsdirektør i Sampension

I disse dage er ledere og embedsmænd fra alverdens lande samlet til den store klimakonference, COP24, i den polske by Katowice.

Klimatruslen har aldrig været større, sagde FN’s klimachef, Patricia Espinosa, ved konferencens åbning. Truslen handler ikke kun om oversvømmelser og skovbrande, men retter sig i høj grad også mod verdensøkonomien.

Når vi diskuterer klimaforandringer, har vi primært set på, hvordan vi gennem vores handlinger som privatpersoner og gennem virksomhedernes ageren påvirker miljøet og klimaet. Men for at sikre den økonomiske stabilitet i verden er det også nødvendigt at se på, hvordan klimaændringer påvirker klodens virksomheder.

Finanskrise skabt af klimaet
I de fleste brancher står virksomheder over for store udfordringer på grund af klimaforandringer, og derfor er vi nødt til i langt højere grad også at fokusere på, hvordan klimaet påvirker virksomhedernes økonomi og forretningsmodeller.  

Hvilken betydning får det eksempelvis, hvis stadig større dele af vores klode ligger under vand? Hvilke konsekvenser får det, hvis tørke og fejlslagen høst tvinger folk til at forlade deres hjemegn? Hvordan bliver fødevareindustrien påvirket, hvis flere forbrugere dropper bøfferne og spiser vegetabilsk, og hvad betyder ændringer i nationalstaternes miljø- og klimalovgivning? Har virksomhederne en plan B?

Hele brancher kan stå over for alvorlige udfordringer, og den finansielle stabilitet kan komme i fare med risiko for en ny alvorlig finanskrise skabt af fundamentale klimaforandringer.

Bekymringen har også bredt sig blandt G20-landenes finansministre og centralbankchefer, som har nedsat en taskforce, der – i regi af FSB (Financial Stability Board) – har arbejdet med anbefalinger til, hvordan virksomhederne skal afdække deres klimarisici, og hvordan de skal rapportere dem.

Udgangspunktet er, at klimarisici skal være en del af virksomhedernes regelmæssige finansielle rapportering. Kun ved at udvide informationerne til også at omfatte klimarisici kan investorer og forsikringsselskaber prissætte virksomhederne korrekt og opretholde effektive gennemsigtige markeder, påpeger G-20-landene.

Bloomberg for bordenden
Initiativet har fået det mundrette navn ”Task Force on Climate-related Financial Disclosure”, TFDC. Det ledes af Mark Carney, centralbankdirektør i Bank of England, og for bordenden sidder Michael Bloomberg som bestyrelsesformand.

Sampension og en række andre danske pensionskasser har tilsluttet sig TFDC. For os har klimarisici længe været et fokusområde, og som langsigtet investor er vi selvsagt interesseret i at få adgang til flest mulige oplysninger om forhold, der påvirker vores investeringer flere år ud i fremtiden. Og behovet bliver ikke mindre.

Trods de indlysende udfordringer, som klimaforandringer udgør for økonomien, er det kun et forsvindende lille antal virksomheder, der forholder sig aktivt til klimarisici. Vi ser derfor også TFCD som en mulighed for presse virksomhederne til en mere målrettet, systematisk og vedvarende indsats på området.

Foreløbig har TCFD formuleret sine anbefalinger omkring fire søjler, som virksomhederne bør gå i gang med at efterleve. Det er inden for områderne:

Governance: Offentliggørelse af retningslinjer og adfærd i forhold til klimarelaterede risici og muligheder.

Strategi: Offentliggørelse af faktiske og potentielle effekter i forhold til klimarelaterede risici og muligheder for virksomhedens forretningsgrundlag, strategi og finansielle planlægning

Risk management: Offentliggørelse af, hvordan virksomhederne identificerer, fastlægger og håndterer klimarelaterede risici

Målepunkter og mål: Offentliggørelse af de målepunkter og mål, som virksomhederne anvender, når de skal fastlægge og styre relevante klimarelaterede risici og muligheder.

Det interessante i den sammenhæng er, at når virksomheder i dag opgør deres klimaaftryk, gør de det i form af et ”carbon footprint”, der i sin natur skuer bagud. I de nye anbefalinger fra TCFD peger pilen fremad for at belyse virksomhedernes klimaprofiler. Så for at leve op til de nævnte anbefalinger er virksomhederne nødt til at forholde sig til og analysere et bredt udsnit af fremtidige klimavirkeligheder eller -situationer.

Små skridt i den rigtige retning
Mere end 500 virksomheder og investorer over hele verden, heraf aktuelt ti fra Danmark, er medunderskrivere og dermed støtter bag TCFD, og tallet stiger måned for måned. Men der er lang vej endnu, før vi kommer i mål.

Der er utvivlsomt i mange virksomhederne en vis rådvildhed om, hvordan anbefalingerne skal implementeres. Der findes indtil videre heller ikke fælles definitioner eller retningslinjer på området, og anbefalingerne retter sig i øvrigt kun mod børsnoterede selskaber, da det er disse, som har krav om finansiel rapportering.

Så der er tale om små skridt, men de går i den rigtige retning, og der er stigende pres og opmærksomhed om emnet, både blandt investorer og myndigheder. Eksempelvis annoncerede EU-Kommissionen i juni forslag til initiativer, der skal skærpe investorernes opmærksomhed om miljø- og klimarisici, og i England er der tilsvarende lovinitiativer på vej.

Virksomheder og investorer står over for en vigtig opgave, hvis vi vil skabe øget gennemsigtighed og mere effektive markeder og dermed også en økonomisk mere stabil verden.

Forrige artikel Nordiske unge på COP24: Klimakrisen er vores skæbnespørgsmål Nordiske unge på COP24: Klimakrisen er vores skæbnespørgsmål Næste artikel Økologisk Landsforening: Concito bør tænke større Økologisk Landsforening: Concito bør tænke større
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.