Se hele PSO-aftalen

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF og Konservative blev i går aftes enige om en aftale for afskaffelse af PSO-afgiften. Udgifterne til fortsat grøn omstilling afholdes over finansloven, hvilket betyder:

• PSO-udgifterne flyttes gradvist til finansloven fra 2017 og er fuldt indfaset på finansloven i 2022. PSO-udgifterne til forskning samt nye og re-notificerede støtteordninger flyttes allerede fra 2017.
• PSO-afgiften afskaffes tilsvarende gradvist fra 2017 med fuld udfasning i 2022.
• PSO-systemet er fuldt afviklet 1. januar 2022.

Aftalen indeholder en finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften, men indeholder derudover en fastholdelse af de aftalte effektiviseringsmål for affaldsforbrændingssektoren fra Vækstpakke 2014, en tilpasning af den eksisterende kabelhandlingsplan samt en reform af danskuddannelse til voksne udlændinge.

Se alle aftalens elementer nedenfor.

Ændrede prioriteringer i udgifterne på energiområdet
Aftaleparterne er enige om at ændre prioriteringerne i udgifterne på energiområdet, således at man understøtter en fortsat hensigtsmæssig grøn omstilling.

• Parterne er derfor enige om at opføre to nye kystnære havvindmøller på i alt 350 MW. Den resterende pulje på 22 MW forsøgsmøller ud af i alt 50 MW forsøgsmøller annulleres.
• Balanceringsgodtgørelsen reduceres til 1,3 øre pr. kWh fra 2017 for at sikre bedre overensstemmelse med de faktiske udgifter til balancering og undgå overkompensation.
• Puljen for VE til proces afskaffes fra 2017.
• Der afsættes 65 mio. kr. årligt fra 2017 til myndighedsopgaver vedrørende blandt andet administration af støtte til vedvarende energi i Energistyrelsen.
• Parterne er enige om at effektivisere en række støtteordninger til vedvarende energi med i alt 50 mio. kr. i 2019 stigende til 400 mio. kr. årligt fra 2024. Den konkrete udmøntning af måltallet skal aftales senere mellem aftaleparterne på grundlag af en nærmere analyse af mulighederne og udfordringerne ved de relevante tiltag.
• Regeringen og aftaleparterne er enige i målet om at reducere samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig omstilling til biomasse, herunder fremme brugen af varmepumper. Parterne er enige om, at der uafhængigt af aftalen skal arbejdes for en mere balanceret støtte- og afgiftsstruktur til og anvendelse af biomasse. Regeringen vil udarbejde et konkret oplæg til dette i foråret 2017.
• Der afsættes en grøn klimapulje på i alt 375 mio. kr., herunder 50 mio. kr. i 2017, 50 mio. kr. i 2018, 100 mio. kr. i 2019 og 175 mio. kr. i 2020, som skal sikre en fortsat grøn omstilling, og dermed at Danmark lever op til Paris-aftalen og sine EU-forpligtelser i 2030. Midlerne kommer bl.a. fra den pulje, der var afsat til målrettede PSO-lempelser.

Tilpasning af energiselskabernes energispareindsats
Med aftalen imødekommer aftaleparterne el-, naturgas- og fjernvarmebranchens forslag til et kompromis om en frivillig aftale om at fortsætte energiselskabernes energispareindsats.

• Det betyder, at energiselskabernes besparelsesforpligtelser reduceres fra 12,2 PJ årligt til ca. 10,1 PJ årligt.
• Tilpasningen skønnes at reducere forbrugernes energiregning med i gennemsnit 260 mio. kr. årligt og dermed i alt 1,3 mia. kr. i perioden 2016-2020.

Tilpasning af planer for kabellægning

• Tilpasningen betyder, at det eksisterende 132-150 kV-net som udgangspunkt bevares som luftledninger med kabellægning af udvalgte 5 strækninger gennem naturområder og bymæssig bebyggelse.
• De seks konkrete projekter i forskønnelsesplanen for 400 kV-nettet fastholdes (heraf er tre gennemført).
• Den fremtidige udbygning af eltransmissionsnettet ændres, så nye 400 kV-forbindelser etableres med luftledninger med mulighed for kompenserende kabellægning på udvalgte strækninger samt mulighed for kabellægning af 132-150 kV-net i nærheden af 400 kV-luftledninger.

Effektivisering af affaldsforbrændingssektoren

• Med Vækstpakken 2014 blev Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om at gennemføre effektiviseringer i forsyningssektorerne for 3,3 mia. kr. i 2020, hvoraf de 0,2 mia. kroner skal realiseres inden for affaldsforbrændingssektoren.
• Der er indgået aftaler om effektivisering inden for alle forsyningssektorer på nær affaldsforbrændingssektoren. Aftaleparterne er enige om at fastholde effektiviseringsmålene for affaldsforbrændingssektoren.

Reserve til ejendomsvurderingssystem

• Med aftalen reserveres 0,7 mia. kr. i 2018, 0,9 mia. kr. i 2019 og 0,8 mia. kr. i 2020 til at finansiere de administrative merudgifter i forbindelse med et nyt ejendomsvurderingssystem.

Reduktion af grøn check

• Grøn check reduceres med 230 kr. i 2018 stigende til 380 kr. i 2025. I 2025 vil grøn check udgøre 495 kr. Supplerende grøn check nedsættes forholdsmæssigt.
• Reduktion af grøn check og supplerende grøn check skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,4 mia. kr. i 2018 stigende til 0,7 mia. kr. i 2025.

Forhøjelse af bundskatten

• Bundskattesatsen forhøjes med 0,05 pct.-point i 2018 stigende til 0,09 pct.-point i 2022 og frem. Det skrå skatteloft for personlig indkomst forhøjes parallelt.
• Forhøjelsen af bundskatten skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,4 mia. kr. i 2018 stigende til ca. 0,7 mia. kr. årligt fra 2022.

Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge
Med aftalen er parterne enige om at gennemføre en reform af danskuddannelse til voksne udlændinge, der skal effektivisere uddannelsesområdet og styrke det erhvervsrettede fokus i danskundervisningen. Danskuddannelsen for voksne udlændinge reformeres på fem områder:

• Enklere og mere arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
• Friere rammer for undervisning på virksomheder, hvilket indebærer et toårigt forsøg, hvor store virksomheder kan forestå en del af undervisningen. Der afsættes en pulje på 2,5 mio. kr. i 2017, 5,0 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i 2019 til formålet.
• Øget kommunalt ansvar, hvilket bl.a. betyder, at den statslige refusion af udgifter til undervisning af arbejdstagere, studerende m.fl. afskaffes, og refusionsloftet for udgifter til integrationsprogrammet nedsættes fra 76.635 kr. til 36.035 kr. pr. helårsperson.
• Reduktion af frafald gennem en klippekortsordning og et depositum på 1.250 kr. ved tilmelding til danskuddannelse
• Mere fleksible og relevante lærerkompetencer.

Forslaget indebærer samlet set offentlige mindreudgifter på 0,01 mia. kr. i 2017, 0,1 mia. kr. i 2018, 0,1 mia. kr. i 2019 og 0,2 mia. kr. fra 2020 og frem.

Harmonisering af inddrivelsesrenten

• Parterne er enige om at harmonisere inddrivelsesrenten, så flest mulige typer af gæld årligt forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente (aktuelt 0,05 pct.) tillagt 8 pct.-point.
• Harmoniseringen skønnes at medføre et merprovenu efter tilbageløb på ca. 0,1 mia. kr. årligt fra 2017.

Anvendelse af ramme til lempelser for erhvervslivet

• Den afsatte ramme til lempelser for erhvervslivet på 0,2 mia. kr. årligt fra 2017 anvendes som led i finansieringen af afskaffelse af PSO-afgiften.

Øget sammenhæng i beskatningen af visse investeringer

• Parterne er enige om at justere i de eksisterende regler for visse erhvervsmæssige investeringer. Dermed tilvejebringes et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 0,1 mia. kr. i 2017 stigende til 0,4 mia. kr. i 2025, som bidrager til finansieringen af aftalen.

Udmøntning af reserve til miljøtiltag i landbruget

• Partierne er enige om at anvende 0,1 mia. kr. i 2017 fra Reserve til miljøtiltag til at lempe kvælstofregulering i landbruget.

Læs hele aftalen her.