SEGES: Klimaregnskaber i landbruget er ikke vejen frem

REPLIK: Det er umuligt at udarbejde et klimaregnskab, der bare er tilnærmelsesvis retvisende for den enkelte landmands CO2-udledning. Det skriver SEGES-direktør Ivar Ravn, der ikke giver meget for Klimarådets nye beregningsværktøj. 

Af Ivar Ravn
Direktør i SEGES

I et debatindlæg på Altinget 10. januar skriver seniorforsker Pia Frederiksen, Aarhus Universitet og medlem af Klimarådet, at klimaregnskaber på bedriftsniveau kombineret med kvoter eller afgifter på udledninger af drivhusgasser kan nedbringe landbrugets CO2-udledning på en klog måde.

Det mener vi ikke er tilfældet.

Med den nuværende viden er det simpelthen ikke muligt at udarbejde et klimaregnskab, der er blot nogenlunde retvisende for den enkelte bedrift.

Klimaudfordringen respekterer ikke grænsekontrollen ved Padborg
Emissioner af lattergas udgør næsten halvdelen af fødevareproduktionens klimaaftryk. Emissionerne varierer imidlertid utroligt meget fra sted til sted og også over tid.

Det er i praksis ikke muligt at måle emissioner af lattergas, så emissionerne skal i stedet beregnes; men de eksisterende beregningsmodeller er så grove, at beregningsresultaterne ikke har nogen informationsværdi på den enkelte bedrift.

Hvis emissioner af lattergas skal nedbringes intelligent, så skal der være nogle relevante virkemidler, som landmanden kan anvende.

På mange bedrifter er de eneste tilgængelige virkemidler at skære ned på produktionen ved enten at braklægge jorden eller gødske afgrøderne noget mindre med lavere udbytter til følge.

Det pynter på papiret, men i virkelighedens verden har klimaet ingen gavn af, at en klimaeffektiv dansk produktion blot flytter til udlandet, hvor produktionen typisk foregår på en langt mindre klimavenlig facon. Klimaudfordringen respekterer ikke grænsekontrollen ved Padborg.

Risikerer enormt bureaukrati
Det er givet, at klimaregnskaber bliver voldsomt bureaukratiske.

Hvis man vil udarbejde klimaregnskaberne på baggrund af få data, så bliver beregningerne så grove, at resultaterne intet er værd. Hvis der skal udarbejdes mere præcise regnskaber, så skal der indsamles utroligt mange detaljerede data fra hver eneste bedrift.

Og der skal en hær af eksperter til at håndtere de komplicerede beregninger af eksempelvis nitratudvaskning, ammoniakfordampning og ændringer i jordens kulstofpulje for at blot at nævne nogle få af de tunge beregninger, der er nødvendige.

Brug i stedet pengene på forskning
I stedet for klimaregnskaber bør der satses på en omfattende udbygning af vidensgrundlaget om emissioner af drivhusgasser, så der kan blive udviklet og dokumenteret nye, intelligente virkemidler, der har en reel positiv klimaeffekt – også i et globalt perspektiv.

Intelligente virkemidler er nogle, der afkobler den 1:1 sammenhæng mellem kvælstofinput i gødning og planterester, og så emission af lattergas, som man regner med i de nuværende opgørelsesmetoder. 

Der er behov for virkemidler, der via håndtering af gødning, husdyrgødning, efterafgrøder og andre planterester, giver lave emissioner af lattergas.

Det kræver forskning, og det bør der bruges penge på. I stedet for på at udarbejde intetsigende klimaregnskaber. Lav noget, der virker i virkeligheden og viser vej til handling.

Forrige artikel De Økonomiske Vismænd: Hvorfor skal vi spare på energien? De Økonomiske Vismænd: Hvorfor skal vi spare på energien? Næste artikel SE: Lad os få en teknologineutral støtteaftale SE: Lad os få en teknologineutral støtteaftale
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Hvad har SEGES selv gjort for at finde virkemidler ?

    SEGES er en stor organisation med 650 medarbejdere og en formålsparagraf der siger at i også har fokus på miljøet. Men hvad har i reelt selv gjort for at skabe større viden om mulige tiltag til at begrænse landbrugets klimabelastning?
    Det virker mest af alt som en dårlig undskyldning for manglende handling.
    MRSA skandalen fik lov til at komme helt ud af kontrol ved samme forhalingstaktik hvor landbruget blev ved med at efterspørge mere viden i stedet for at komme igang med at handle inden det var for sent.
    Kom nu op på hesten !

  • Anmeld

    Henrik Müller · Klimachef, Aarhus Kommune

    Hvad med den anden halvdel?

    Man kunne også starte med den halvdel der ikke er lattergas, og så komme i gang allerede i morgen. Her er der virkemidler og løsninger nok at tage fat på :-)

Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

KLIMATRUSLER: Regeringen og støttepartierne slås om, hvorvidt 600 millioner kroner til klimabistand skal tages fra puljen til udviklingsbistand eller ej, men det beløb slår slet ikke til, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i den grønne hjælpeorganisation Care, på baggrund af en ny rapport.