Debat

SEGES: Nationalt klimaregnskab ignorerer det globale perspektiv

DEBAT: Den globale virkning af klimainitiativer bør supplere det nationale klimaregnskab. Det mener Søren Kolind Hvid fra videns- og innovationshuset SEGES.

Vidensgrundlaget vedrørende drivhusgasser fra landbruget er utilstrækkeligt, mener Søren Kolind Hvid fra SEGES, der vil udregne klimaeffektiviseringer fra landbruget i et globalt perspektiv. 
Vidensgrundlaget vedrørende drivhusgasser fra landbruget er utilstrækkeligt, mener Søren Kolind Hvid fra SEGES, der vil udregne klimaeffektiviseringer fra landbruget i et globalt perspektiv. Foto: Colourbox
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Kolind Hvid 
Landskonsulent, SEGES, Landbrug & Fødevarer

Seniorforsker Søren O. Pedersen skriver i et debatindlæg på Altinget, at vidensgrundlaget vedrørende drivhusgasser fra landbruget er utilstrækkeligt.

Ikke mindst i den aktuelle situation, hvor der i henhold til indgåede aftaler på EU-niveau skal ske store reduktioner i udledningen af drivhusgasser i den ikke-kvotebelagte sektor, som landbruget er en del af.

Søren O. Pedersen fremhæver, at der er behov for videnskabelig dokumentation af mulige klimavirkemidlers effekt. Det gælder især virkemidler, der skal reducere emissioner af lattergas. 

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

Det er fuldstændig korrekt.

Behov for mere specifikke modelberegninger
Der er imidlertid ikke kun behov for mere viden om effekterne af specifikke virkemidler. Der skal også tilvejebringes langt mere viden om hele dynamikken bag og størrelsen af udledningen af lattergas under danske forhold. 

Der er risiko for, at politikerne iværksætter tiltag, der på papiret ser ud til at virke, fordi de pynter på det nationale regnskab; men i den virkelige verden – i det globale perspektiv – har de ingen effekt.

Søren Kolind Hvid, landskonsulent, SEGES

De officielle opgørelser af emissioner af lattergas foretages nu med meget grove modelberegninger. Man antager således, at 1 procent af alt kvælstof, der tilføres markerne gennem husdyrgødning, handelsgødning og planterester, bliver til lattergas.

Der er to store problemer med denne meget simple opgørelsesmetode. For det første er niveauet som gennemsnit betragtet formentlig alt for højt i forhold til de faktiske emissioner af lattergas. Der er gode indikationer på, at emissioner af lattergas i gennemsnit under danske forhold kun er cirka halvt så store som de officielle beregninger.

Udledninger varierer på baggrund af naturgivne forhold
Det vil være skandaløst, hvis der iværksættes omfattende og samfundsmæssigt dyre tiltag med så ringe viden om de faktiske forhold.

Dertil kommer, at udledningerne af lattergas varierer ekstremt meget afhængig af en lang række forhold, herunder både naturgivne forhold og forhold, der har med at gøre, hvordan jorden dyrkes.

Det er afgørende, at de officielle opgørelsesmetoder videreudvikles, så de kan tage højde for de forhold, der forårsager de store variationer i de faktiske emissioner af lattergas. Det er nødvendigt for at kunne målrette indsatsen mod de steder og situationer, hvor der kan opnås en god effekt.

Udregn klimaeffekt i et globalt perspektiv
Et andet vigtigt aspekt, der bør medtages i den 'handlingsplan for et forbedret videngrundlag om drivhusgasser i landbruget', som man kan håbe på, kommer, er, at drivhusgasser er et globalt miljøproblem.

Politisk arbejder man imidlertid med målsætninger i forhold til et nationalt drivhusgas-regnskab. Det betyder, at der er risiko for, at politikerne iværksætter tiltag, der på papiret ser ud til at virke, fordi de pynter på det nationale regnskab; men i den virkelige verden – i det globale perspektiv – har de ingen effekt eller endda i nogle tilfælde direkte negativ effekt.

Det vil for eksempel være tilfældet, når politiske klimatiltag begrænser produktion i Danmark, der så flytter til andre dele af verdenen, hvor klimaeffektiviteten er ringere. Det står umiddelbart ikke til at ændre, at den nationale klimapolitik udmøntes med udgangspunkt i målsætninger baseret på et nationalt klimaregnskab.

Men som grundlag for den politiske beslutningsproces bør der foreligge dokumentation for effekten af mulige virkemidler både i forhold til det nationale regnskab og i et globalt perspektiv.

Dermed kan det sikres, at der kun iværksættes virkemidler, der også har en reel effekt globalt set. Hidtil har de virkemiddelkataloger, som forskerne har udarbejdet til politikerne, kun beskrevet effekterne i en snæver national sammenhæng. Det er bare ikke godt nok.

Man får tanken, at politikerne vil ’fedte sig igennem’ uden at tilvejebringe et solidt beslutningsgrundlag. Det kan føre til forfejlede beslutninger, som vil medføre store omkostninger for landbrugserhvervet og Danmark som helhed, uden at der opnås nogen mærkbar klimaeffekt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00