Selvom der er pladsmangel i Danmark, så er det ”tilfældigt, hvordan landet udvikler sig”

Der er flere ønsker og planer for Danmark, end der er plads til, alt imens fremtidens prioritering af det danske areal virker mere eller mindre tilfældig. Få forklaringen på de udfordringer Danmark står over for i filmen her.

Mads Outzen

Vi skal have mere skov og mere vedvarende energi på land, lyder det fra politikerne, mens borgerne vil have mere natur.

Tema: Svin, solceller eller sommerfugle – Kampen om Danmark

Med både klimakrise, biodiversitetskrise og fødevarekrise har kampen om Danmarks areal aldrig synes mere afgørende. Størstedelen af arealet går lige nu til landbrug og fødevareproduktion, men samtidig er der flere steder store ønsker om mere natur og grønne energikilder på land.   

Frem mod det nye folketingsvalg sætter Altinget fokus på den danske arealanvendelse og afkræver politikerne svar på, hvordan de ønsker at balancere de mange hensyn i fremtiden. 

Find alle artiklerne i temaet her.
 

Men hvor skal det ligge henne? De politiske ambitioner overstiger ofte realiteterne, når man ser på de politiske ønsker og planer for brugen af det danske areal. 

Der bliver faktisk lavet planer for mellem 130-140% af Danmark, hvilket svarer til at man skal inkludere både Skåne og Blekinge.

Strukturelle udfordringer

Ifølge Teknologirådets rapport Prioritering af Danmarks areal i fremtiden fra 2017, er der noget galt med den strukturelle beslutningsproces fra Folketing til kommunekontor. 

For mange løst definerede beslutninger bliver ifølge rapporten taget på et overordnet niveau. Og de endelige beslutninger ender ofte hos lokalpolitikerne, som også er dem, der skal stå ansigt til ansigt med borgerne. Det gør at processen med at beslutte, hvad der nøjagtigt skal ligge hvor, bliver præget af tilfældigheder.

Læs også

Borgerne vil noget andet

Altinget har talt med seniorprojektleder i Teknologirådet, Søren Gram, som var med til at udarbejde rapporten om udfordringerne med pladsmangel i Danmark.

På baggrund af rapporten og de borgermøder, som har været en del af projektet, er Søren Gram overbevist om, at hvis man projekterede den nuværende udvikling 50 år ud i fremtiden, ”så ville man få et landskab, hvor folk ville sige: Det er ikke sådan vi ville have Danmark skal se ud.”

Få forklaringen på de udfordringer Danmark står over for i filmen ovenfor.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Gram

Seniorprojektleder, Fonden Teknologirådet
ph.d. (Københavns Uni. 1999)