Debat

Klimaforsker: Pernille Vermund har delvist ret

DEBAT: Pernille Vermund har ret i, at der ikke er bred konsensus blandt forskere om, hvor meget mennesker bidrager til klimaændringerne. Vi må ikke lade forkerte oplysninger præge debatten, skriver Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU.

Man kan undre sig over, hvorfor det er så vigtigt at give indtryk af en konsensus blandt forskere, der ikke eksisterer, skriver Jens Olaf Pepke Pedersen ovenpå debat om Pernille Vermunds klimasyn.
Man kan undre sig over, hvorfor det er så vigtigt at give indtryk af en konsensus blandt forskere, der ikke eksisterer, skriver Jens Olaf Pepke Pedersen ovenpå debat om Pernille Vermunds klimasyn.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Olaf Pepke Pedersen
Seniorforsker ved Institut for Rumforskning- og teknologi på DTU, hvor han blandt andet forsker i klimaændringer

"Noget af det dummeste, der nogensinde er sagt i klimadebatten."

Sådan lød lederkommentaren i Information, efter at Altinget havde bragt et langt interview med formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, hvor de også kom omkring miljø og klima.

Her gjorde Vermund rede for sin opfattelse af, at de rigeste lande "sviner" mindst, og den sætning, der fik Information til tasterne, var en udtalelse om, at "jo højere et land kommer op i velstand, desto mindre forurening og CO2-udledning og så videre".

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Selv om Vermund også siger, at vi må blive bedre til at minimere CO2 og andre drivhusgasser, er det ikke korrekt at fattige lande udleder mere CO2.

Når det gælder forurening, giver udsagnet imidlertid god mening, og i den efterfølgende sætning kvalificerer hun sit udsagn ved at sige, at "der er kæmpe forskel på, om vi taler CO2-udslip, om vi taler partikelforurening, eller om vi taler plastik i havene".

Hvis man gerne vil bruge konsensus som et argument i klimadebatten, må man også sætte sig ind i, hvad den konsensus går ud på.

Jens Olaf Pepke Pedersen
Seniorforsker ved DTU Space

De største problemer med partikelforurening findes i de fattigste storbyer, ligesom over 90 procent af plastikforureningen i verdenshavene stammer fra blot ti floder, der alle løber gennem nogle af verdens fattigste områder.

Journalist udfordrer Vermund
Dagen efter er Pernille Vermund i studiet i programmet "P1 Orientering", og hun indleder med at fastslå, at hun måske har hørt dårligt efter, da Altinget stillede spørgsmålet, men at svaret om CO2-udledninger i hvert fald er forkert.

Her kunne interviewet sådan set være sluttet, men i stedet spørger journalisten hende, hvad der har forårsaget de seneste klimaforandringer, og her svarer Vermund, at der ikke er tvivl om, at menneskeskabt CO2 er med til at påvirke vores klima, men at forskerne er uenige om, hvor stor indflydelsen er.

Nu tager interviewet en interessant drejning, hvor journalisten erklærer, at han er uenig med Vermund.

Journalisten mener i stedet, at forskerne er enige om, den grundlæggende klimaforandring er menneskeskabt.

Debat præget af forkerte oplysninger
Det udvikler sig til en debat, hvor Vermund fastholder, at forskerne er enige om, at CO2 har en påvirkning, men uenige om, hvor stor påvirkningen er, mens journalisten gentager sin holdning seks til syv gange i løbet af det korte indslag.

Journalister må godt have holdninger, men en public service-radio har også en forpligtelse til at bringe korrekte oplysninger, og her er P1 på afveje.

Det er P1 desværre ikke ene om at være, for det blive ofte brugt som et argument i klimadebatten, at forskerne er enige.

Nogle gange bliver enigheden endda kvantificeret med, at der ligefrem er 97 procents konsensus. Men det bliver sjældent uddybet, hvad det egentlig er, at forskerne er enige om.

Læs også

Konsensus om menneskelig påvirkning på klimaet
Heldigvis er det ikke en videnskabelig praksis, at forskerne skal stemme om, hvordan naturen er indrettet, men man har alligevel forsøgt at måle graden af klimaforskernes konsensus.

Undersøgelserne har vist, at der netop er cirka 97 procents konsensus om, at mennesket påvirker klimaet, men også at enigheden forsvinder, så snart man går til detaljerne om, hvor stor påvirkningen er fra de forskellige faktorer.

Den største undersøgelse af sin art er en hollandsk-australsk opgørelse fra 2014, hvor man identificerede 8.000 klimaforskere.

Det var dog mindre end en fjerdedel af forskerne, der havde lyst til at deltage, og af dem havde 22 procent ingen mening om klimaændringernes årsag eller mente ikke, at de kunne svare på spørgsmålet.

Dermed kan konsensus højst udgøre 78 procent.

Blandt de klimaforskere, der svarede på spørgsmålet, mente et stort flertal på 84 procent, at mennesket var den afgørende faktor i de seneste klimaændringer, men de udgjorde kun 66 procent af den samlede gruppe.

Uenighed om omfanget
En måde at nå frem til 97 procent på er ved at tælle artikler, og her er den hyppigst refererede undersøgelse en australsk opgørelse fra 2013, der omfatter 12.000 videnskabelige klimaartikler.

Den viste, at langt de fleste fagartikler, nemlig 66 procent, slet ikke havde nogen mening om årsagerne til global opvarmning.

Hvis man derfor kun ser på de 34 procent, som gav udtryk for en holdning, så angiver 97 procent af artiklerne, at menneskelige aktiviteter bidrager til den globale opvarmning.

Men igen forsvinder enigheden, når man undersøger, hvor stort bidraget er. Det er således mindre end to procent af artiklerne, som kvantificerer det menneskeskabte bidrag og angiver, at det bidrager med mere end halvdelen af klimaændringerne.

Resten af artiklerne, altså 95 procent, angiver blot, at mennesket i en eller anden udstrækning bidrager til ændringerne.

Behovet for en ikke-eksisterende konsensus
Som nævnt er misforståelsen om de 97 procent udbredt, og sidste år dukkede den også op på et par gange på DR’s hjemmesider.

Når jeg har henvendt mig, har DR straks rettet teksterne, men da jeg kontakter P1, må jeg vente et par uger for blot at få et lakonisk svar om, at redaktionen har undersøgt interviewet, men "ikke fundet det nødvendigt at rette eller beklage noget”.

Og da jeg skriver, at jeg vil sætte pris på at få oplyst, hvordan redaktionen er nået frem til den konklusion, får jeg slet ikke noget svar.

Egentlig kan man undre sig over, hvorfor det er så vigtigt at give indtryk af en konsensus, der ikke eksisterer.

I princippet kunne man fint argumentere med, at eftersom der er enighed om, at mennesket påvirker klimaet, må der også være enighed om, at fortsætter vi med at øge den menneskeskabte påvirkning, vil den på et tidspunkt blive den dominerende.

Men hvis man gerne vil bruge konsensus som et argument i klimadebatten, må man også sætte sig ind i, hvad den konsensus går ud på.

Og her er det Pernille Vermund, der har ret, og P1, der tager fejl.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Olaf Pepke Pedersen

Seniorforsker, Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU
cand.scient. i fysik (Aarhus Uni. 1986), ph.d. i atomfysik (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00