SF er skuffede over klimalov
Morten Øyen
Redaktør"Vi er skuffede over, at der ikke kan opnås et flertal for at skrive målsætningerne ind i loven, så de bliver juridisk bindende," skriver SF's medlemmer af Klima- og Energiudvalget i betænkningen til lovforslaget.
Da klimaloven er en "ramme- og proceslov", er det ifølge SF derfor vigtigt, at rammerne er så præcise som muligt. SF så gerne, at loven både fik et mål for CO2-reduktion, energibesparelser og energieffektivitet frem for de noget mere løse målsætninger, som er formuleret i lovtesten.
Når det ikke sker, lever klimaloven heller ikke fuldt op til regeringsgrundlagets formuleringer om, at "målene skrives ind i en klimalov - inspireret af den britiske og den skotske klimalov" og "hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050," påpeger SF'erne.
Imod dansk retstradition
Regeringen har i en række skriftlige svar til SF afvist kravet om at skrive detaljerede målsætninger ind i loven.
"Juridisk forpligtende mål følger typisk af internationale aftaler eller andre forpligtelser. Hertil kommer, at dansk retstradition tilsiger, at der ikke indføres mål i lovgivning, der ikke forpligter borgerne," skriver klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) blandt andet i et svar.
Ifølge SF er der dog love på miljøområdet, hvor det faktisk sker. Partiet peger på planloven som et eksempel.
"SF mener således ikke, at regeringens juridiske argumentation holder, og vil arbejde videre med problemstillingen, fordi vi anser den for alt for indsnævrende for lovgivningen generelt," skriver SF's medlemmer af Klima- og Energiudvalget.
Klimaloven ventes at blive vedtaget i Folketinget på onsdag i næste uge.
Klimaloven
Loven har til formål at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemmissionssamfund i 2050. Loven skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik.
For at skabe en klar retning for klimaindsatsen forudsættes det, at klima- og energiministeren - på regeringens vegne - mindst hvert femte år skal udarbejde nationale klimamålsætninger overfor Folketinget. De nationale målsætninger skal have et 10 årigt perspektiv.
For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik, nedsætter klima- og energiminsiteren Klimarådet som et uafhængigt rådgivende ekspertorgan.
Udgifterne til Klimarådet og øvrige aktiviteter som følge af loven fastlægges til 12 millioner kroner årligt, som skal findes på finansloven.
Kilde: ft.dk
