SF: EU's klimalov mangler desperat et klimamål for 2030

Af Signe Munk, Kira Marie Peter-Hansen og Margrete Auken
Medlemmer af hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet for SF

Efter lang tids nøleri ser det nu ud til, at regeringen er kommet i sving for at levere på den danske klimalov, som med sit 70-procents reduktionsmål for 2030 faktisk er på linje med videnskaben og Parisaftalen.

Det er ikke kun vigtigt for Danmarks CO2-udslip, men også for det globale klimadiplomati. Når lande som Danmark griber den grønne fane og viser vejen, får vi lettere andre med.

Men for at nå de globale mål er det afgørende, at hele EU sætter ambitiøse klimamål. Det skal der til, hvis verdens andre store udledere også skal forpligte sig til at reducere deres udledninger tilstrækkeligt. Derfor burde vi have store forventninger til den europæiske klimalov, som EU-Kommissionen i dag onsdag præsenterer sit udspil til. Det bliver uden tvivl med stort ståhej og flotte grønne skåltaler.

En tom klimalov
Problemet er bare at EU's klimalov ser ud til at blive en omgang gammel sur vin på nye flotte flasker. Jo tak, man vil stadfæste, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Men hallo, det vedtog EU’s statsledere allerede tilbage i december. Derudover ser der ikke ud til at være synderligt nyt på vej. Det er klart helt utilstrækkeligt.

Hvad der især mangler i klimaloven er, at EU – ligesom Danmark – sætter et ambitiøst reduktionsmål for 2030, så vi kommer i gang straks. 2050 er alt for langt væk.

Vi må kræve et EU-reduktionsmål for 2030 – gerne helt op på 65 procent – som også kan tvinge verdens andre store udledere til at forpligte sig.

Signe Munk, Kira Marie Peter-Hansen og Margrete Auken
Medlemmer af hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet for SF

Et krævende 2030-mål er også vigtigt for at give virksomhederne noget at pejle efter. Når de har sikkerhed for, hvilken retning det går, tør de investere i grønne løsninger. Præcis som vi har set det i Danmark.

Klimatopmødet i Glasgow
Der er også en anden grund til, at 2030 er uhyre vigtigt. Nemlig klimatopmødet i Glasgow i november, som bliver det vigtigste siden Paris. Det er her verdens lande skal forpligte sig til at reducere deres udledninger til et niveau, der matcher Parisaftalens mål om, at temperaturstigningerne ikke må overstige to grader og helst holdes under 1,5.

Hvis EU ikke formår at sætte sig et ambitiøst 2030-mål i god tid inden topmødet i Glasgow, vil Kina og andre store udledere næppe rette ind, og vi kan i så fald ikke forvente andet end en katastrofe, som kan sende Parisaftalen – og dermed klimaet – til tælling. Det må ikke ske.

Parisaftalen lykkedes, fordi EU ankom til forhandlingerne med ambitiøse mål. Modsat fejlede klimatopmødet i 2009 i København ikke kun på grund af Lars Løkke Rasmussens kiksede ledelse, men også fordi EU var uvillig til at gå forrest.