SF stiller krav til nyt regeringsgrundlag: Danmark skal være klimaneutral i 2040

Det er ikke ambitiøst nok, at Danmark først skal være klimaneutral i 2050 som resten af EU. Det mener SF, der vil stille som krav til en ny regering, at Danmark skal nå klimamålet i 2040. EL og R støtter kravet. S tøver.

SF's formand Pia Olsen ved præsentationen af grøn skatteaftale i juni.
SF's formand Pia Olsen ved præsentationen af grøn skatteaftale i juni.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Klimalovens mål om at gøre Danmark CO2-neutral senest i 2050 skal rykkes ti år frem. Det skal skrives ind i et kommende regeringsgrundlag og senere i klimaloven.

Det stiller SF nu som et af hovedkravene til en ny regering. Alle kravene præsenteres ved partiets sommergruppemøde torsdag i Karrebæksminde i Sydsjælland, der bliver brugt som afsæt til valgkampen.

Klimaudfordringerne bliver ikke løst med tomme ord, men med konkret handling. Og ser vi bare her på den korte bane mangler regeringen og SF at fremlægge en plan for, hvordan vi når 2025-delmålet, som allerede skal være nået om 2,5 år.

Marie Bjerre (V)
Klimaordfører

”Vi har skubbet Danmark i en grønnere retning de seneste år, men vi er nødt til at sætte tempoet yderligere op,” siger SF’s klimaordfører, Rasmus Nordqvist, som tilføjer:

”Det er, hvad klimaforskningen siger, men vi skal også vise, at vi i Danmark som ellers forbruger for næsten fire jordkloder, rent faktisk kan lykkes med at blive klimaneutrale og sågar give tilbage til atmosfæren.”

Han fortæller, at et fremrykket klimamål vil få betydning for alle de senere års for klimaaftaler om for eksempel personbiler, landbrug og CO2-afgift, der skal genbesøges efter et valg og ses på med ”endnu mere grønne briller."

”Det er ikke en ny hockeystav, hvor vi kan vente med handling til tæt på 2040, det skal tværtimod sikre mere handling på kort sigt. Jo tydeligere, vi er om den nødvendige klimahandling, des bedre kan der planlægges og skabe sikkerhed for virksomheder og borgere,” siger han.

Det står der i klimaloven

Formålet med denne lov er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for øje. Danmark skal arbejde aktivt for Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius.


Kilde: Lov om klima

Støtte fra EL og R

Kravet får umiddelbar opbakning fra både Radikale og EL, der også var med til at presse kravet om en klimalov og 70 procentsmålet ind i ”Forståelsespapiret,” der udgør regeringsgrundlaget for Mette Frederiksens S-regering.

”Vi har længe ment, at Danmark skal være klimaneutral i 2040, så det krav kan vi tilslutte os. Det kommer vi også til at rejse,” siger Mai Villadsen, Enhedslistens klimaordfører, og tilføjer:

”Denne sommer har også budt på tørke i Europa og vejrfænomener, der tyder på klimaforandringerne allerede nu, buldrer frem. Og vi mener regeringen har det med at tøve og fører en politik, som er for langt fra det, som Parisaftalen kræver. Så det er et oplagt krav at stille i regeringsforhandlingerne.”

Læs også

Også Radikale har ”meldt ud for længst”, at de vil skrue op for klimamålene. I partiets seneste klimaudspil lyder målet på 80 procent i 2030 og 110 procent – det vil sige, at Danmark suger mere CO2 ud at atmosfæren end landet udleder – i 2040.

”Vi er helt enige og det skal med i et kommende regeringsgrundlag. Det har vi brug for i forhold til klimaet, men det er også teknisk og økonomisk muligt. Det lader sig gøre og betaler sig, det har vi allerede vist i vores udspil,” siger Rasmus Helveg Petersen, der er klimaordfører for Radikale.

S tøver - V savner handling

Hos regeringspartiet er man dog noget mere tøvende over for at fremrykke målet om at blive klimaneutral.

Klimaordfører Anne Paulin (S) kalder SF en ”god samarbejdspartner”, og at Socialdemokratiet altid lytter til forslag fra dem. Men fokus er først og fremmest nå klimamålene i 2025 og 2030, lyder det.

”Det er en stor opgave, og det er vores fokus nu. Men vi vil selvfølgelig ikke afvise, at vi på et tidspunkt skal drøfte reduktionsmål efter 2030. Det ligger jo egentlig også i klimalovens principper,” siger Anne Paulin.

I blå blok er man heller ikke afvisende over for at fremrykke målet om klimaneutralitet i klimaloven, men man peger på, at rød blok stadig mangler at levere i forhold til det klimamål, der er tættest på.

”Venstre ser gerne, at Danmark bliver klimaneutrale så hurtigt som muligt. Det er dog vigtigere for os at diskutere, hvordan vi opnår klimaneutralitet fremfor blot at sætte nye mål,” siger Venstres klimaordfører Marie Bjerre og tilføjer:

”Klimaudfordringerne bliver ikke løst med tomme ord, men med konkret handling. Og ser vi bare her på den korte bane mangler regeringen og SF at fremlægge en plan for, hvordan vi når 2025-delmålet, som allerede skal være nået om 2,5 år."

Radikale har ovenpå minkskandalen meldt, at partiet vil trække støtten til Mette Frederiksens regering, hvis der ikke er udskrevet folketingsvalg senest 4. oktober. 

SF holder sommergruppemøde 11. til 12. august på Smålandshavet Kursus- & Konferencecenter i Karrebæksminde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Nordqvist

Bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP), kandidat (SF), europaparlamentsvalget
designer (Danmarks Designskole 1999)

Mai Villadsen

MF (EL), fhv. politisk ordfører

Marie Bjerre

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, MF (V)
cand.jur (Københavns Uni. 2011), LL.M. fra UC Berkeley 2016

0:000:00