SF Ungdom: Jeg drømmer om at slukke branden i Amazonas med en vandflaske

DEBAT: De unge går i panik, fordi de ikke kan bekæmpe klimakrisen som privatpersoner – derfor må den ældre generation holde op med at gøre nar af de unges "klimaangst" og vise sig deres ansvar voksent, skriver forkvinde for SFU Sofie Lippert.

Af Sofie Lippert
Landsforkvinde, SF Ungdom 

I nat drømte jeg, at jeg stod midt i branden i Amazonas med en halvliters vandflaske. Jeg troede inderligt på, at jeg med denne halve liter kunne gøre en forskel, ligesom jeg inderligt tror på, at min vegetarisme, mit forsøg på at undgå flyrejser og min affaldssortering kan gøre en forskel.

Ikke fordi jeg rationelt tror på det, men fordi man, når man står i en brændende skov, bliver nødt til at tro på, at det, man har ved hånden, kan gøre en forskel.

Selvfølgelig stoppede mit ynkelige forsøg ikke branden, ligesom mit ikkeeksisterende kødforbrug i sidste ende ingen betydning har for verdens CO2-udledning, og jeg måtte vende om og løbe så hurtigt, jeg kunne, fra den rekordhøje udbredelse af skovbranden.

Lige meget hvor meget jeg som privatperson forsøger at bekæmpe klimakrisen, lige meget hvor meget jeg tror på, at mange bække små giver en stor å, så er omfanget og hastigheden af klimakrisen nået til et niveau, der kræver massiv international politisk handling.

Beslutningstagerne bliver nødt til at handle nu!

Imens vi venter på de voksne
Det har været Greta Thunbergs budskab det seneste år, og i anledning af årsdagen for hendes aktivisme bugnede diverse debatsider derfor af debatindlæg om den unge klimaaktivist. En stor del af dem handlede om, at Thunbergs paniske tilgang ikke var den rigtige.

Jeg vil dog gerne hilse og sige fra en stor del af min generation, at vi har været i panik i mange år, før Thunberg satte sig uden for den svenske rigsdag med et skilt. I et af indlæggene skrev Adam Holm blandt andet i Altinget: "Voksenverdenen kan godt leve op til sit ansvar uden at blive belært af et ungt menneske, som stadig bor hjemme hos mor og far." 

Men kære voksenverden, hvorfor har I så ikke gjort det endnu? Hvorfor skal jeg drømme om min egen utilstrækkelighed i klimakampen? Hvorfor skal en 16-årig rejse hele verden rundt for at tale om den panik, en stor del af ungdommen føler? Hvordan kan vi bare se til, mens verdens lunger brænder, fordi der er brug for økonomisk vækst i Brasilien? 

Kør de store brandbiler ind
Jeg tror inderligt på, at vi alle må gøre en forskel – at vi alle må bringe den mængde vand, vi har mulighed for, til det brændende Amazonas, også selvom det for de flestes vedkommende kun vil være en halv liter. Men jeg er også overbevist om, at der er brug for at køre de store brandbiler ind.

Der er brug for, at verdens ledere sørger for, at hvert land lever op til Paris-aftalen, og brug for højere krav til beskyttelse af naturen samt en vilje til at ændre på vores produktion.

Vi kan ikke vente længere med at tage drastiske midler i brug – vi er allerede gået i panik! 


 
 

Forrige artikel Økonom: Særligt ét klimapolitisk mål tenderer til det uforsvarlige Økonom: Særligt ét klimapolitisk mål tenderer til det uforsvarlige Næste artikel Det Økologiske Råd: Klimapolitikken skal se længere frem end til 2030 Det Økologiske Råd: Klimapolitikken skal se længere frem end til 2030
Ny debat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen

Ny debat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen

DEBAT: Inden coronakrisen ramte landet, afleverede 13 klimapartnerskaber deres anbefalinger til CO2-reduktioner. Men har krisen ændret anbefalingerne og den grønne omstilling? Det spørger Altinget Energi og Klima formændene for partnerskaberne om.