SF’er: Vesten har meget at lære af verdens eneste CO2-neutrale land

DEBAT: I verdens eneste CO2-positive land, Bhutan, er bæredygtighedstanken mere integreret end noget sted i Vesten. Nu vil landet lære af Danmark, men vi burde i stedet lære af Bhutan, mener Troels Stru Schmidt fra SF.

Af Troels Stru Schmidt
Formand, SF’s internationale netværk

I Phunakha-dalen i det sydasiatiske land Bhutan er klimaforandringerne en tikkende bombe, som bogstaveligt talt hænger lige over hovedet på befolkningen. Dalens flod kommer fra en gletsjer, som klimaforandringerne er ved at smelte, og på et tidspunkt vil bredden på gletsjersøen kollapse under de store vandmængder, så dalen bliver oversvømmet.

I dalen bor en ældre mand ved navn Dawa. Han var leder for et hold bygningsarbejdere, som boede lige ved flodbredden, sidste gange oversvømmelserne ramte Phunakha. Med sin militæruddannelse vidste han, hvordan man skulle redde sig selv, men mange af hans arbejdere havde ikke samme viden og forsvandt i vandmasserne.

Han fortæller, hvordan han magtesløst så til, mens de forgæves forsøgte at holde fast i væltede træstammer i floden.

Men det var ikke kun mennesker, som forsvandt i vandmasserne. Dawa havde en rismark, som floden helt skyllede væk; nu er der kun et flodleje med gråt sand, hvor der før var frodig jord.

En bæredygtig tidsboble
Det er ironisk, at netop Bhutan rammes så hårdt af klimaforandringer.

Landet er et af de mest bæredygtige i verden, og det eneste, hvis natur optager mere CO2, end befolkningen udleder. I landets grundlov står der, at 60 procent af Bhutan skal være dækket af skov. Man måler på lykke (Gross National Happiness) i stedet for økonomisk vækst, og Bhutan er på vej til at blive verdens første land med 100 procent økologisk landbrug.

Bevæger man sig lidt væk fra Phunakha-floden og op i bjergene, ser man travle risbønder i gang med årets høst. En midaldrende kvinde i en stor blå kjole fortæller, hvordan rishøsten i år er meget ringe, fordi, som hun siger, regnen slet ikke opfører sig, som den plejer.

Tidligere var der nok regn i monsuntiden og tilstrækkelig tørt i høsttiden, men nu mangler der vand om sommeren, mens regn midt i høsten får risen til at rådne.

Bhutan er det sidste buddhistiske kongerige i Himalaya, et land i en tidsboble med stor skepsis over for globalisering og modernisering.

Bhutan vil lære af vestlige demokratier
Men globale problemer melder sig, når klimaforandringerne kommer, og Bhutan kan ikke længere ignorere omverdenen. Inden for de sidste år har bhutaneserne som nogle af de sidste i verden fået adgang til tv, internet og smartphones, og det nye demokrati er under folkeligt pres for at levere alt det, man kan drømme om ved at surfe på nettet: moderne, klimasikre høstmetoder, store bøffer, koreansk popmusik og ytringsfrihed.

Det er også derfor, parlamentet i Bhutan havde inviteret Holger K. Nielsen (SF) og mig til at facilitere en workshop om demokratisering og styrkelse af landets politiske partier. Men hvilket fundament står vi selv på, når det gælder tidens store udfordringer?

I Danmark giver den nye regering mindre end en tredjedel af den klimabistand, som vi har lovet internationalt, og vil skære yderligere i den langsigtede bistand, så vi nu har ramt det laveste niveau i 40 år.

De rige lande står for 90 procent af drivhusgasudledningen, mens Bhutan selv må finde sine løsninger. Holger K. Nielsen og jeg kom til Bhutan med den mission at vise, hvordan et rigt, vestligt demokrati fungerer, men det mest kendetegnende ved vestligt demokrati for tiden er Trump, Brexit og fake news.

Spørgsmålet var måske i lige så høj grad, hvad vi i Danmark kunne lære af Bhutan.

Klimaproblemer kan ikke løses af vestlig livsstil
Bæredygtighedstanken er mere indlejret i Bhutan end nogen steder i Vesten, og begrebet "Gross National Happiness" er gjort målbart efter en række klare kriterier for, hvordan befolkningen bliver lykkeligere: Vækst skal balanceres af både uddannelse, økonomisk lighed og sundhed. Lykke-kommissionen er under direkte ledelse af premierministeren og har samme funktion som finansministerier i mange andre lande, for den skal godkende ethvert lovforslag og vurdere, om det gør befolkningen lykkelig.

Til trods for at demokratiet kun er 12 år gammelt, fungerer mange ting bedre her midt i Himalayabjergene, end de gør hos de store naboer, Indien og Kina.

Begge har vist bekymrende stor interesse for Bhutan, ligesom politisk uro og etniske spændinger i Nepal og flere indiske delstater har skabt et stort behov for at få nye venner i Vesten. Demokratisk inspiration fra Danmark kan måske hjælpe til at mindske ulighed og korruption, men klimaforandringer kan ikke løses ved at lære af vestlig livsstil.

Tilbage i Phunakha-dalen laver det lokale gymnasium endnu en evakueringsøvelse. Et ægtepar, som begge underviser i fysik, tager situationen med ophøjet, buddhistisk ro: "Nu er monsunen overstået. Der er ingen fare før næste år."

Forrige artikel Klimaaktivister: Vismænds cost-benefit-tankegang er katastrofal for klimaet Klimaaktivister: Vismænds cost-benefit-tankegang er katastrofal for klimaet Næste artikel Vognmænd: Transportbranchen bliver ikke grønnere af sig selv Vognmænd: Transportbranchen bliver ikke grønnere af sig selv
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Vækst - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Positivt om Troels Stru Schmidt og Socialistisk Folkeparti mener at kunne lære noget af andre.

    Det er en ulykke af dimensioner, om det mod forventning skulle vise sig at de syntetiske pesticider ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentlig, der skete?

FEATURE: Først blev det grinet af og kaldt gætværk og en leg med tal. Nu er projektet om at reducere dansk udledning af drivhusgasser med 70 procent blevet et kriterium for at blive taget alvorligt som politisk parti. Skiftet skete under folketingsvalget 2019. Altinget er gået bag kulisserne og rekonstruerer forløbet, der har indledt en ny epoke i dansk politik.