Debat

Frie Grønne: Selv den grønneste finanslov nogensinde er ikke godt nok

DEBAT: Finanslovens kvalitet skal ikke måles på, om den er historisk grøn, men om den lever op til klimavidenskabens anbefalinger. Ellers bedrager regeringen vælgerne, mener Frie Grønne.

Hvis ikke regeringen sikrer en historisk grøn finanslov, gør den sig skyldig i det største løftebrud i nyere dansk politisk historie, mener løsgængergruppen Frie Grønne
Hvis ikke regeringen sikrer en historisk grøn finanslov, gør den sig skyldig i det største løftebrud i nyere dansk politisk historie, mener løsgængergruppen Frie GrønneFoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sikandar Siddique
Politisk ordfører, Frie Grønne

Ved sidste års præsentation af finansloven for i år blev de grønne løfter slet, slet ikke indfriet, og de politiske svar, der ville være rettidige på en så grundlæggende udfordring, var totalt fraværende. 

Sikandar Siddique
Politisk ordfører, Frie Grønne

Statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen har til de kommende finanslovsforhandlinger en altoverskyggende opgave, som kommer til at afgøre, om de lever op til, at deres regering sidder på det grønneste mandat nogensinde. Eller om de står i spidsen for et monumentalt klimasvigt. 

Og den opgave er at sikre ikke bare den grønneste finanslov nogensinde, men også at sikre, at det er en finanslov, der ikke bare lever op til, hvad der muligt rent politisk, men også hvad klimavidenskaben kræver – og at Danmark samtidig tager ansvar for sine historiske udledninger af CO2.

Hvis ikke Frederiksen og Wammen sikrer det, gør de sig skyldige i det største løftebrud i nyere dansk politisk historie. Et løftebrud, der vil få affæren om Thornings betalingsring i København til at ligne en bagatel.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Videnskaben skal definere politikken
Gentagne gange har regeringens repræsentanter med store flotte ord erklæret, at de lytter til ungdommen og alle andre, der på linje med FN's klimapanel i årevis har krævet øjeblikkelig og omfattende klimahandling. Mette Frederiksen har med god grund endda kaldt klimakrisen for menneskehedens største udfordring. Men lytter de virkelig?

Ved sidste års præsentation af finansloven for i år blev de grønne løfter slet, slet ikke indfriet, og de politiske svar, der ville være rettidige på en så grundlæggende udfordring, var totalt fraværende. Regeringen var dengang også ganske ny og har i mellemtiden haft god tid til at skrue op for ambitionerne – og ikke mindst investeringerne.

Det forventer jeg selvfølgelig, at udspillet til næste års finanslov afspejler. Ellers må de føle sig godt og grundigt snydt i støttepartierne. Hvorfor pegede de så overhovedet på Mette Frederiksen?

Sidste års finanslov endte da også noget bedre, end man kunne have frygtet – det var ganske givet den grønneste i hvert fald i dette årtusinde – men heller ikke det må vi tage til takke med nu. Vi må og skal lade klimavidenskaben definere politikken fremfor det muliges kunst. For udfordringen er så meget større.

Er klimaet vigtigt nok?
Det, som jeg håber, at alle partier husker, når de forhandler med regeringen, er, at Socialdemokratiet har mistet deres bedste argument for kun semiambitiøs (og dermed uansvarlig) handling. Udbruddet af coronavirus har nemlig vist, hvor meget regeringen faktisk er i stand til, hvis det af regeringen bliver anset for værende vigtigt nok.

Er klimaet vigtigt nok for dig, Mette Frederiksen? Er dine børn og børnebørns fremtid vigtig nok for dig? Er de lige så vigtige for dig som de sårbare og udsatte borgere, som vi alle stod sammen om at beskytte, da coronavirussen spredte sig? Jeg kan ikke tro andet.

Vi har en regering, der kan gøre en forskel. En positiv forskel for alle de endnu ufødte, for naturen og for alle dem, der endnu ikke har en stemme. Men det kræver, at de tør gøre det. Også selvom det af og til vil gøre ondt eller vil være upopulært eller ramme socialt skævt. For alternativet er så langt, langt værre.

Læs også

Stop jagten på olie og gas i Nordsøen
Der er masser af ting at tage fat på, men for nu at begynde et sted: Stop for ny olie- og gasjagt i Nordsøen, og udfas hurtigst muligt – maksimalt inden for ti år – den nuværende produktion.

En høj CO2-skat på alle fødevarer – på mindst 1.500 kroner per udledt ton CO2, men gerne endnu højere. Forbud mod benzin- og dieselbiler, bilfri zoner i byerne, afgiftsfritagelse på elbiler og en stribe andre fordele til elbilsejerne, langt billigere offentlig transport og en omlægning af landbruget væk fra kød- og foderproduktion til langt mere plantebaseret produktion.

Hele tiden med det pejlemærke, at FN allerede for to år siden krævede omgående (altså omgående – ikke to eller tre år senere) ændringer uden historisk fortilfælde på alle niveauer af samfundet, hvis vi skal lykkedes med at bremse klimakrisen, før den udvikler sig til en klimakatastrofe.

Hvis ikke regeringen lever op til det niveau af handling, vil det ikke bare være vælgerbedrag, men også hamrende uansvarligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sikandar Siddique

Politisk leder, Frie Grønne
cand.comm.

0:000:00