Sikkerhedsekspert enig med Fogh: Sig nej til russisk gasrørledning

STORPOLITIK: Danmark bør afvise det russiske ønske om en ny gasrørledning gennem dansk farvand, mener ekspert i russisk udenrigspolitik. Venstre er gået i tænkeboks.

I 2011 besøgte den daværende russiske premierminister Vladimir Putin statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Siden er forholdet til Rusland blevet mere anspændt.
I 2011 besøgte den daværende russiske premierminister Vladimir Putin statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Siden er forholdet til Rusland blevet mere anspændt.Foto: Keld Navntoft / Scanpix
Morten ØyenKasper Frandsen

Regeringen bør lytte til Anders Fogh Rasmussen, når den tidligere statsminister advarer mod at give russerne tilladelse til at opføre en ny gasledning gennem dansk farvand i Østersøen.

Fakta

Nord Stream 2

Nord Stream 2 er et rørsystem, der skal føre naturgas fra det nordlige Rusland til Tyskland gennem Østersøen.

Firmaet bag projektet med det samme navn, Nord Stream 2, har hovedsæde i Schweitz og ejes af Gazprom, som har den russiske stat som hovedaktionær.

De vesteuropæiske firmaer Uniper, BASF, Engie, OMV og Shell støtter planerne om at udvide importen af gas til EU med op mod 55 milliarder kubikmeter gas om året.

Ifølge Nord Stream 2's egen tidsplan skal den nye gasrørledning til EU være i brug i 2019.

Kilde: nord-stream2.com

Det mener forsker i sikkerhedspolitik og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Mette Skak. Hun er en af landets fremmeste ruslandskendere og mener, at Danmark skal bruge sin nøglerolle aktivt i det storpolitiske drama om en ekstra gasforsyning fra Rusland til Tyskland.

”Jeg vil anbefale, at regeringen dropper den kortsigtede bekymring over at blive upopulær i Moskva og Berlin, og tænker mere langsigtet. Gør man det, har Danmark ingen interesse i, at det skal være russiske fossile energikilder, som skal diktere den energi- og sikkerhedspolitiske dagsorden,” siger Mette Skak.

Problemfyldt farvand
Rørledningen med navnet Nord Stream 2 skal gå igennem 140 kilometer dansk farvand ved Bornholm og har derfor brug for dansk godkendelse. Den vil russerne ansøge om i løbet af en uge, oplyser selskabet bag udbygningen til DR.

Du får mig ikke til at svare på om vi siger ja eller nej. Vi tager det i små skridt.

Michael Aastrup Jensen (V)
Udenrigsordfører

Dermed ender spørgsmålet om mere russisk gas til Europa på regeringens bord.

Et ja til projektet er dog langt fra uproblematisk, fortæller Mette Skak:

Jeg vil anbefale at regeringen dropper den kortsigtede bekymring over at blive upopulær i Moskva og Berlin, og tænker mere langsigtet. Gør man det, har Danmark ingen interesse i at det skal være russiske fossile energikilder, som skal diktere den energi- og sikkerhedspolitiske dagsorden.

Mette Skak
Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

Det strider mod EU’s politik om at gøre sig mindre afhængig af import af gas og olie og satse på grøn energi. Og så kan russerne bruge den nye gasvej til EU til at presse en række østeuropæiske lande.

Enig med Fogh
Mette Skak er også enig med Anders Fogh Rasmussens vurdering af, at et dansk ja til projektet vil være et underligt signal at sende, når nu EU har sanktioner mod Rusland for landets rolle i konflikten med Ukraine om Krim-halvøen.

”Det vil være det glade vanvid at sige ja til Nord Stream 2, når man har sanktioner over for russerne,” som Anders Fogh Rasmussen sagde til DR.

”Det er jeg sådan set enig i,” siger Mette Skak og fortsætter:

”Det vi ved om russerne er, at der umiddelbart ikke er noget gensidighed i det. Så det er fuldstændig uvist, hvad vi skulle få ud af det.”

Venstre i tænkeboks
Regeringen arbejder sammen med Sverige på, at der skal være en fælles EU-holdning til russernes ansøgning. Endnu uden held.

”Det her er ekstremt geopolitisk følsomt. Du har hele Østeuropa, der er angste og nervøse for, hvad det her kommer til at betyde. Og på den anden side har man Tyskland, der rigtigt gerne vil have projektet,” siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

Han fortæller, at der oveni er forskellige juridiske tolkninger af, hvad Danmark reelt kan gøre solo for at modsætte sig projektet. Og de analyseres stadig.

”Du får mig ikke til at svare på om vi siger ja eller nej. Vi tager det i små skridt. Selvom jeg har hørt at ansøgningen nu skulle være på vej, er den endnu ikke kommet. Så det er stadig et hypotetisk spørgsmål,” siger Michael Aastrup Jensen.

V: Fogh er part
Hvad siger du til tidligere Venstre-partiformand Anders Fogh Rasmussens kommentar til sagen?

”Det er ikke overraskende, når en af Anders Fogh Rasmussens store kunder er den ukrainske regering. Og jeg forstår ham 100 procent, for Ukraine er nervøse for det her. Det har ukrainerne også sagt til mig, og det forstår jeg godt.”

Altså, du siger, at Fogh er en part?

”Ja, det er han jo. Det vil jeg sige.”

R: Svært at bremse russerne
Mens regeringspartiet Venstre er i tænkeboks, har den tidligere radikale udenrigsminister, Martin Lidegaard, mistet meget af troen på, at et dansk nej til projektet kan holde hele vejen.

”Jeg tror desværre, det i praksis bliver rigtig svært at bremse russerne. Hvis vi ikke kan hænge det op på en fælles EU-beslutning, risikerer vi at få et sagsanlæg på nakken med den lovgivning, der i dag er på området,” siger udenrigsordfører Martin Lidegaard.

Tænker i en Plan B
Han er derfor begyndt at se frem mod den næste kamp, der så skal kæmpes.

”Min Plan B er, at vi skal sikre os, at vi får en aftale i Europa om, at EU-Kommissionen følger den her rørledning og får beføjelser til at gribe ind, hvis Rusland misbruger den til at presse eller på anden måde misbruge den i forkert retning,” siger Martin Lidegaard.

Så du forventer at Nord Stream 2 kommer?

”Hvis ikke regeringen får skaffet sig den nødvendige opbakning til at afvise den gennem EU, så bliver det svært at undgå, så vidt jeg kan se,” siger Martin Lidegaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00