Skaarup: Nu kan udvalgene kalde ministeren til spørgetime

DEBAT: Folketinget indfører nu nye regler, der blandt andet betyder, at de enkelte fagudvalg kan kalde ministeren i spørgetime. Der kommer også nye spilleregler for samrådene, skriver Peter Skaarup.

Af Peter Skaarup (DF)
Gruppeformand

Folketingets arbejde har stor betydning for borgerne her i landet. Derfor er det vigtigt, at der er respekt om Folketingets arbejde, som skal følge fornuftige, faste og ordentlige regler.

Men det betyder ikke, at vi ikke kan tilføje nye ideer og initiativer, der udvider det folkelige og demokratiske islæt til Folketingets arbejdsform.

Derfor besluttede et enigt folketing før sommerferien at gennemføre en række ændringer af arbejdsformen og forretningsgangen i Folketinget. Opgaven blev oprindelig tildelt et lille udvalg bestående af repræsentanter for alle politiske partier i 2017 – det såkaldte Antorini-Skaarup udvalg – og ideerne er i det store hele blevet vedtaget af det udvalg i Folketinget, der tager sig af den slags; Udvalget for Forretningsordenen.

Så når Folketinget mødes igen på tirsdag 2. oktober, så vil man se en modernisering af den måde, hvorpå Folketinget holder møder – vel at mærke uden at ødelægge eller kompromittere vores demokratiske tradition og samarbejdende folkestyre. For det er vigtigt at værne om en konstruktiv debatform, der er med til at skabe positive resultater for vores land.

Folketinget indfører ministerspørgetime i udvalg
Folketingets stående fagudvalg kaldes ofte for Folketingets værksteder. For det er her, lovforslagene bliver grundigt behandlet, og det er her, der er mulighed for at gå i dybden med de politiske diskussioner. Det er også i udvalgene, den demokratiske kontrol med regeringen foregår, blandt andet ved at kalde ministrene i samråd i udvalgene.

Som noget nyt er der nu opstillet et sæt spilleregler for ”det gode samråd”. De skal være med til at kvalificere debatten og undgå unødige lange indlæg. Spørgsmålene skal være reelle og have til formål at belyse samrådet.

Der bliver også mulighed for, at fagudvalgene kan holde en spørgetime med en minister om flere forskellige emner, så man ikke behøver at holde så mange samråd i udvalgene. Formen er allerede kendt fra statsministerens spørgetime, hvor partilederne kan stille spørgsmål til statsministeren i Salen. Formålet er at gøre debatten mere fri, levende og ikke mindst aktuel, så der hurtigere kan ske afklaring og træffes beslutninger.

Der sker også forbedringer med spørgetiden om onsdagen i folketingssalen, hvor en medspørger får lov til at melde sig på selve dagen, ligesom der forberedes opdateringer til Folketingets arbejde med EU-stoffet, så den demokratiske kontrol forbedres.

Løkke lover øget deltagelse i høringer
Det er ikke alt, regeringen har været lige interesseret i at være med på, for eksempel at øge Folketingets kontrolmuligheder med regeringen ved at kunne indkalde embedsmænd til høringer uden ministerens tilstedeværelse. Det er blevet afvist af regeringen.

Men forhåbentlig har debatten om sagen fået den betydning, at regeringen fremover bliver flinkere til at deltage i Folketingets høringer med relevante fagfolk ledsaget af deres ministre – uden forsinkelser. Det løfte har statsminister Lars Løkke Rasmussen i hvert fald afgivet over for Folketinget.

Det bliver interessant at se, hvordan ændringerne bliver modtaget. Én ting er i hvert fald sikkert; det er vigtigt, at der er respekt omkring folketingsarbejdet, og at også Folketinget følger med tiden, og det er det, der er tilstræbt med de nye ændringer, der træder i kraft 2. oktober.

Forrige artikel Lektor og DMI-direktør: Roterer svingdøren for hurtigt på Slotsholmen? Lektor og DMI-direktør: Roterer svingdøren for hurtigt på Slotsholmen? Næste artikel Vismændene om klimaplan: De billigste CO2-reduktioner bør foretages først Vismændene om klimaplan: De billigste CO2-reduktioner bør foretages først
  • Anmeld

    Torben Wilken · formand for borgerretsorganisationen DNM

    Gælder det også spørgsmål om danske politikres deltagelse i smart misbrug af EU-midler til national valgkampagne

    Kære Peter Skaarup
    Parties medlem i EU-parlamentet Morten Messersmidt var lidt rigelig smart med støtte penge til valgkampen med den leje Skonnert. DF hovedbestyrelse godkendte ideen. Nu venter eu´s kontrol enhed for svindel med EU-midler OLOF på at Morten Messersmidt ringe som anmodet om for at udrede hvad han var hovedmand.
    Vil DF ærligt medvirke til at hele denne skammelige sag bliver drøftet i fuld åbenhed i enten Folketingssalen eller i et åbent samråd med de personer, der har den rigtige viden om dette forhold. Det er pinefuldt for os danske EU-tilhængere at se hvordan man bevidst ikke vil give oplysninger til denne afklaring. Man skylde Danske statsborgere at stå ved hvad man helt bevidst satte i gang og nød, vel vidende at formålet med Skonnerten ikke var EU-oplysning men noget helt andet, nemlig valgkampen til Folketingsvalget..
    Torben Wilken i.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Bekymrende hvis #PutinDF samråd nu bliver den daglige fremtid!

    Som de fleste ved, er DF en stor støtte af Rusland og dens manipulering af vestlige interesser, såvel som valg.

    Faktisk uhyggeligt hvis Putin via DF , nu spørgere indtil Dansk politik på især dette område?

    Ved næste valg må man følge DF pengene og propagandaen fra Rusland seriøst. Resten af blå blok uden tvivl DF medløbere dog mht. Rusland. Eneste interesse er at blå blok og top 1% vinder. Om det sker med Russiske mafia penge , eller blot top 1% donationer, er ligegyldigt for disse anti-danskere..

    De er jo internationalister alle i blå blok? Drejer sig kun om penge.

    Som viser blo bloks store opbakning til udenlandske arbejdere uden for EU også?

    Da de ikke kan finde en ansat blandt de 450 millioner EU borgere alene?


    Næh. Kun en billig kineser-inder kan beruges. Der arbejder under vilkår og uden rettigheder. Og dermed mere desperat og medgørlig!
    #DI
    #Borgerlige
    #DF

    Det onde alen!

Ny debat: Regeringens 70 procentsmål

Ny debat: Regeringens 70 procentsmål

DEBAT: Regeringen har sammen med sine støttepartier sat et meget ambitiøst mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Kan det lade sig gøre, og hvordan? Altinget tager debatten de kommende uger.