Skepsis før aftale om overskudsvarme: Vi risikerer planøkonomiske tilstande

Af Kim Mortensen m.fl. (se dokumentationsboksen)

En aftale om overskudsvarme er på trapperne. Forligspartierne har et stykke hen ad vejen lyttet til branchen, men desværre vil det nuværende udspil til en aftale spænde ben for 19 ud af 20 overskudsvarmeprojekter og stikke en kæp i hjulet på den grønne omstilling. Dermed vil aftalen have den modsatte effekt end det politiske ønske om fremme af udnyttelsen af overskudsvarme.

Det skyldes blandt andet den foreslåede prisregulering, som vil eliminere udnyttelsen af overskudsvarme. Regeringens forslag om en prisregulering med et kunstigt lavt prisloft vil gøre, at det er de færreste overskudsvarmeprojekter, der vil investere i udnyttelsen af overskudsvarme.

Det er vigtigt at understrege, at vi ønsker at udnytte overskudsvarmen, men det skal være økonomisk rentabelt og stabilt.  

Lad markedet regulere sig selv
Prisregulering er en meget uhensigtsmæssig måde at regulere og fremme udnyttelse af overskudsvarme på og vil fjerne incitamentet for mange virksomheder til at gennemføre investeringer i øget anvendelse af overskudsvarme.

Varmeforsyningsloven har allerede i dag en god forbrugerbeskyttelse. Fjernvarmeselskaberne må i dag ikke betale mere for overskudsvarmen end en omkostningsbestemt pris plus en rimelig forrentning af investeringen.

Vi er skeptiske over for den foreslåede certificeringsordnings meget bureaukratiske udformning samt risikoen for, at både bureaukrati og planøkonomiske tilstande sætter en kæp i hjulet for fremtidige overskudsvarmeprojekter.

Som minimum anbefaler vi en ændring med forventet stor og gavnlig effekt, hvor der tillades en forrentning, der baserer sig på anskaffelsesværdien i hele anlæggets levetid. Herved vil leverandører og fjernvarmeselskaber have et større lokalt forhandlingsrum til at basere fremtidige aftaler om overskudsvarme på.

Certificeringsordning værner mod falsk overskudsvarme
Vi har noteret os, at der er et politisk ønske om at inddæmme den teoretiske mulighed for at producere såkaldt falsk overskudsvarme. Derfor er vi også  positive over for indførelsen af en certificeringsordning, der værner mod falsk overskudsvarme.

Men vi er skeptiske over for den foreslåede certificeringsordnings meget bureaukratiske udformning samt risikoen for, at både bureaukrati og planøkonomiske tilstande sætter en kæp i hjulet for fremtidige overskudsvarmeprojekter.

Der er behov for at udforme certificeringsmodellen langt mere smidigt, så der fokuseres på en målrettet teknisk verifikation af overskudsvarmeprojekter ved at lade allerede udnævnte tekniske eksperter  identificere, hvad der er sand og uægte overskudsvarme. 

Desuden skaber kravet om den foreslåede prisregulering, når der indføres en certificeringsordning, ekstra bureaukrati for staten og virksomhederne. En forenklet certificeringsordningen sikrer ægte overskudsvarme − derfor er det unødvendigt også at indføre prisregulering.

Sæt fornuftig bagatelgrænse 
I dag afgiftsfritages energien fra en varmepumpe op til en faktor tre ud fra det rationale, at ejeren af varmepumpen allerede har betalt afgifter af sit elforbrug. Faktoren tre blev fastsat for mange år siden.

Siden da er effektiviteten – den såkaldte COP-faktor − i varmepumper steget betydeligt. I dag har teknologiudviklingen betydet, at COP-faktoren i gennemsnit nærmer sig 4.0 for selv varmepumper med luft som varmekilde.

For ikke at være i en situation, hvor man også beskatter luft eller vand, mener vi, at COP-faktoren bør opdateres til faktor cirka 4.0, da det modsvarer den værdi, samfundet har af en øget elektrificering og anvendelse af overskudsvarme.

Denne opdatering vil især muliggøre mange af de mindre overskudsvarmeprojekter, så overskudsvarme fra varme- og køleprocesser i for eksempel supermarkederne kan nyttiggøres. I den forbindelse vil en klar definition af en bagatelgrænse for, hvilke størrelser overskudsvarmeprojekter der kan friholdes fra reguleringen, være hensigtsmæssig.

Alternativet til overskudsvarme er at producere fjernvarmen på fossile brændstoffer eller biomasse, der i mange tilfælde er importeret fra både nær og fjern. Alternativer, der ikke gavner klimaet.

Overskudsvarmen eksisterer i forvejen. Lad os fremme udnyttelsen af eksisterende varme, sådan som det blev besluttet i den energipolitiske aftale. Den er der, uanset om vi bruger den eller ej i fjernvarmen.