Debat

Skovbruget: Klimarådet overser biomassens muligheder

DEBAT: Klimarådet misser en gylden chance for at fremme den grønne omstilling, når de i deres årsrapport fokuserer mere på risikoen ved biomasse, end de potentielle klimagevinster, skriver Steen Vincens Riber, Kristian Gernow og Jan Søndergaard.

Danmark bliver i disse år grønnere, blandt andet fordi skovbrugene øger deres investeringer for at følge med efterspørgslen på biomasse, skriver&nbsp;<span>Steen Vincens Riber, Kristian Gernow og Jan Søndergaard.<br></span>
Danmark bliver i disse år grønnere, blandt andet fordi skovbrugene øger deres investeringer for at følge med efterspørgslen på biomasse, skriver Steen Vincens Riber, Kristian Gernow og Jan Søndergaard.
Foto: Czarek Sokolowski/Ritzau Scanpix
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Steen Vincens Riber, Kristian Gernow og Jan Søndergaard
Hhv. divisionsdirektør for skov i HedeDanmark, sekretariatschef hos Skovdyrkerne og direktør i Dansk Skovforening

Danmark har verdens højeste forbrug af træ til energi målt per indbygger, og 43 procent af træet kommer fra udenlandske skove.

Det er unikt i EU-sammenhæng, og derfor har vi i Danmark en særlig forpligtelse til at sikre os, at det træ, der bliver brugt til at fremstille varme og energi til danske husholdninger og virksomheder, er en gevinst for klimaet.

Sådan lyder det fra Klimarådet i deres netop offentliggjorte årsrapport. I dansk skovbrug er vi helt enige.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Skal fossile brændstoffer som olie og gas erstattes med træ til energi, så skal det være bæredygtigt. Naturligvis – fristes vi til at sige.

Unik dansk knowhow
I skovbruget havde vi dog gerne set, at Klimarådet også havde hæftet sig ved noget andet unikt. At Danmark – et tætbefolket land med kun 14 procent skov – selv dækker 53 procent af sit forbrug af træ til energi.

Klimarådet burde også have beskrevet de negative effekter, der er ved ikke at udnytte biomassen. Eksempelvis, at det på sigt koster på klimaregnskabet at udlægge urørt skov.

Steen Vincens Riber, Kristian Gernow og Jan Søndergaard
HedeDanmark, Skovdyrkerne og Dansk Skovforening

Det sker, samtidig med at dansk skovbrug fortsat leverer samme mængde træ til møbler, huse, træpaller osv. Derudover sparer vi vedmasse op, i takt med at træerne gror, så det samlede kulstoflager i de danske skove bliver ved med at vokse.

Danmark er ikke bare unik i kraft af sin høje andel af vedvarende energi i energisektoren. Vi er også unikke i kraft af vores skovdyrkning og logistiske viden og erfaring med håndtering af biomasse. Med de behov for biomasse, som verden står over for, er det knowhow, der er værd at bemærke og værne om.

Knowhow, som bør danne forbillede og anvendes i endnu højere grad.

Øget behov for træ i verden
Skal Paris-aftalens mål om temperaturstigninger på under to grader celsius holdes, er der brug for et øget optag af kulstof i verdens forvaltede skove.

Forbruget af fossile brændsler stiger fortsat. Der er behov for at neutralisere udledningerne. Samtidig er der behov for mere træ til forbrug.

Verdens befolkning og velstand stiger, så vi får øget behov for byggematerialer og mange andre produkter. Det er nødvendigt og helt afgørende, at de materialer og produkter ikke erstattes af klimabelastende produkter på grund af mangel på træ.

Husk – den CO2, som træet optog, da det voksede sig stort, er fortsat lagret i produktet, og når vi kasserer det, kan energien udnyttes og erstatte kul og olie.

Hertil kommer et stigende behov for træ til energi. Til backup for vindmøller, når vinden ikke blæser, og til fremstilling af flydende brændstof, der kan erstatte olie til tung transport.

Den udfordring skal løses, og den udfordring kan løses.

Men vi løser kun udfordringen, hvis vi øger produktionen af træ fra de forvaltede skove – også de danske. Og ved, at vi rejser nye skove på de store arealer rundt om i verden, hvor man har opgivet at dyrke landbrug.

Begge dele kan heldigvis lade sig gøre.

Flere energitræer på vej
Takket være den store afsætning til danske fjernvarme- og kraftvarmeværker, er dansk skovbrug allerede i fuld gang.

Skovbrugets investeringer øges i disse år. Plantetallet i bevoksningerne øges, og træarterne blandes på en ny måde.

Ændringerne påvirker ikke biodiversiteten, drikkevandsbeskyttelsen eller skovenes rekreative værdi negativt, men resultatet er en øget produktion af specielt energitræ.

Samtidig øger investeringerne skovens lager af kulstof i forhold til den skovdrift, der har været praktiseret siden 1960'erne. På langt sigt vil det også øge mængden af træ til bygninger og produkter, fordi skovbevoksningen har haft en bedre start.

Klimarådet kommer i deres rapport (næsten) omkring emnet, men de fokuserer på risikoen ved brug af biomasse. Den risiko skal naturligvis tages alvorligt, men den er allerede beskrevet til trivialitet. Mulighederne for både nye og eksisterende bæredygtige løsninger beskrives derimod kun spagt.

Klimarådet viser desværre ikke vejen
Klimarådet burde også have beskrevet de negative effekter, der er ved ikke at udnytte biomassen. Eksempelvis, at det på sigt koster på klimaregnskabet at udlægge urørt skov. Eller at det koster energi at knuse uønskede selvsåninger, mislykkede bevoksninger eller hugstrester.

Det vil resultere i brug af den samme energimængde, som bruges til at levere materialet som flis på det lokale varmeværk – men da som en ren CO2-belastning uden nogen som helst positiv klimavirkning.

Klimarådet anerkender, at vi får brug for mere biomasse, blandt andet til tung transport. Derfor er det ærgerligt, at rådet ikke benytter anledningen til at sætte skub i den del af den grønne omstilling, for det er jo her, morgendagens udfordring ligger.

Smid ikke biomassen ud med badevandet
Energiforhandlingerne er i gang. Elektrificering står højt på dagsordenen. Men smid nu ikke biomassen ud med badevandet.

Dansk skovbrug forsyner fjernvarmen med bæredygtig, lokal biomasse. 90 procent af flisen til de decentrale værker er dansk.

Vi er godt klar over, at politisk kommunikation ofte fungerer bedst med oneliners. Men energisystemet fungerer til gengæld bedst med nuancer og den rette timing.

Derfor: Nuancér energipolitikken, så store varmepumper i første instans installeres, der hvor der er en god varmekilde.

Vi vinder energieffektivitet, driftserfaringer og måske også teknologiske forbedringer og prisfald på varmepumperne, hvis vi ikke ruller varmepumper ud over hele fjernvarmemarkedet så hurtigt, at der ikke bliver tid til at høste erfaringer undervejs.

Og vi vinder en fortsat afsætning af lokal bæredygtig biomasse. Til gavn for lokalområdet, til gavn for vores fortsatte biomassekompetencer og ikke mindst til gavn for vores fremtidige behov for biomasse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Søndergaard

Projektleder, Naturstyrelsen
cand.silv. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989)

Kristian Gernow

Sekretariatschef, Skovdyrkerne, fhv. afdelingsleder, Natur & Klima, Svendborg Kommune
kandidat i skovbrugsvidenskab (Københavns Universitet, 1995)

0:000:00