Slutspurten er sat ind: Tre klimaknaster mangler stadig

COP21: Et helt nyt meget kortere udkast til en klimaaftale har løst mange af uenighederne mellem landene på klimatopmødet i Paris. Men de største knaster er stadig tilbage. Og udkastet er ikke ambitiøst nok, mener den danske klimaminister.

Den franske udenrigsminister Laurent Fabius – og præsident for COP21 – i plenarsalen i Paris.
Den franske udenrigsminister Laurent Fabius – og præsident for COP21 – i plenarsalen i Paris.Foto: Berit Roald / Scanpix
Morten Øyen

Fra 43 sider til 29. Fra 939 parenteser, der markerer uenighed, til 367.

Fakta
Klimatopmødet i Paris

COP21 afholdes 30. november til 11. december i Paris i Frankrig. Processen frem mod Paris-topmødet har været en skitse til en kommende aftale. Det er politikernes håb, at topmødet kan ende med en ny global klimaaftale, som skal gælde fra 2020. 
Overordnet er der to spor for klimaaftalen, der skal indgås i Paris: 

– et er penge til verdens fattigste lande, der rammes af klimaforandringerne. Her skal man finde ud af, hvordan man finansierer Den Grønne Fond, der skal have 100 milliarder dollars per år fra 2020. 
– det andet spor går på CO2-reduktioner efter 2020, så der er en chance for at bremse verdens temperaturstigning. Her har EU allerede vedtaget, at udledningen i 2030 skal være 40 procent lavere end i 1990. USA har meddelt, at dets udslip i 2025 skal være 26-28 procent lavere end i 2005. Kina har sagt, at landets udslip skal toppe senest i 2030. De tre står tilsammen for omkring halvdelen af verdens CO2-udledning. 

I alt har mere end 180 lande fremlagt deres klimaplaner til FN, der samlet set dækker mere end 95 procent af de globale udledninger. Til sammenligning dækker den gældende Kyoto-protokol 15 procent af de globale udledninger.

Ser man alene på tallene er der klare fremskridt at spore i klimaforhandlingerne i Paris med det nye udkast til en global klimaaftale, som den franske udenrigsminister Laurent Fabius præsenterede onsdag eftermiddag.

”Der har været markante fremskridt, men som I kan se, er der stadig meget arbejde, der skal gøres,” lød det fra Laurent Fabius onsdag aften i plenarsalen i Paris.

Tre store knaster
Her pegede han også på, at der især er tre store knaster tilbage i udkastet: Hvem, der skal betale hvor meget og til hvem, i hvor høj grad rige og fattige lande skal forpligtes forskelligt, og så selve ambitionsniveauet for hele klimaaftalen.

Det vil kræve hårdt arbejde og knofedt de næste par dage. Der er stadig lang vej endnu.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Og det er nu ambitionerne skal sikres, mener klimachef i WWF, Verdensnaturfonden, John Norbo.

"Klimaaftalen kan stadig både blive gennemsyret af farlig passivitet og løfterig ambition. Alt afhænger af, hvordan verdens lande agerer i de sidste afgørende timer og dage her i Paris," siger John Norbo.

Kamp om ambitionsniveau
Det nye udkast har tre mulige scenarier for ambitionsniveauet: Alle kredser om, hvor meget under to grader temperaturstigning siden den industrielle revolution, aftalen kan tillade.

”Det er lidt overraskende, at man med det nye udkast stadig holder muligheden åben for en målsætning på max 1,5 grader. Det bliver en afgørende og interessant kamp de næste dage,” siger Konservatives Mette Abildgaard, der følger forhandlingerne i Paris.

I realiteten kommer aftalen ikke engang til at kunne levere det mindst ambitiøse mål. For med de klimaplaner, der er blevet meldt ind fra verdens lande, så skal man i stedet regne med en temperaturstigning på mellem 2,7 og 3,5 grader.

Ikke konkret nok
Derfor er det afgørende for en lang række lande – med EU i spidsen – at få en ”ambitionsmekanisme” med i aftalen, så landene kan skrue op for deres klimaindsats efter Paris.

”Aftaleudkastet er langtfra ambitiøst nok set med mine og EU’s øjne. Vi ønsker en stærk ambitionsmekanisme i aftalen, men her er aftaleudkastet stadig ikke konkret nok. Det er stadig uklart, hvornår landene skal fremlægge nye reduktionsmål,” siger den danske klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Han fortæller, at der er en række lande, der er modstandere af både en ambitionsmekanisme og et langsigtet reduktionsmål. Olieproducerende lande som Saudi Arabien og Venezuela har traditionelt arbejdet imod målsætninger, der kunne betyde et stop for fossile brændsler.

Det vil et ambitiøst reduktionsmål i praksis betyde på sigt.

Ros til Frankrig
Det franske formandskab har derfor under forhandlingerne forsøgt at lade blandt andet Venezuela lede en af forhandlingsgrupperne – for på den måde at give landet ejerskab over aftalen, og måske vanskeligere ved at være besværlige i forhandlingerne.

”Det virker klogt, at franskmændene på den måde har forsøgt at inddrage konfliktlandene,” vurderer Mette Abildgaard.

Også ministeren har roser til franskemændene.

”Jeg synes, Frankrig gør det imponerende godt, og de har nydt stor opbakning fra alle parterne,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Forsigtig optimist
Den franske udenrigsminister har meddelt, at der nu arbejdes på endnu et sidste udkast til torsdag aften, som skal være så tæt på den endelige aftale som muligt. Ifølge det franske formandsskabs tidsplan skal en aftale være på plads fredag aften klokken 18.

”Jeg er stadig forsigtig optimist i forhold til at få en aftale. Det vil kræve hårdt arbejde og knofedt de næste par dage. Der er stadig lang vej endnu. Officielt slutter klimatopmødet på fredag, men jeg har skjorter nok til at blive i Paris helt til på søndag,” siger Lilleholt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Nordbo

Klimarådgiver, CARE
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1995)

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Mette Abildgaard

MF og politisk ordfører (K), formand for Statsrevisorerne
cand.soc. i offentlig forvaltning og kommunikation (Roskilde Uni. 2013)

0:000:00