Slutspurten er sat ind: Tre klimaknaster mangler stadig

Fra 43 sider til 29. Fra 939 parenteser, der markerer uenighed, til 367.

Ser man alene på tallene er der klare fremskridt at spore i klimaforhandlingerne i Paris med det nye udkast til en global klimaaftale, som den franske udenrigsminister Laurent Fabius præsenterede onsdag eftermiddag.

”Der har været markante fremskridt, men som I kan se, er der stadig meget arbejde, der skal gøres,” lød det fra Laurent Fabius onsdag aften i plenarsalen i Paris.

Tre store knaster
Her pegede han også på, at der især er tre store knaster tilbage i udkastet: Hvem, der skal betale hvor meget og til hvem, i hvor høj grad rige og fattige lande skal forpligtes forskelligt, og så selve ambitionsniveauet for hele klimaaftalen.

Det vil kræve hårdt arbejde og knofedt de næste par dage. Der er stadig lang vej endnu.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Og det er nu ambitionerne skal sikres, mener klimachef i WWF, Verdensnaturfonden, John Norbo.

"Klimaaftalen kan stadig både blive gennemsyret af farlig passivitet og løfterig ambition. Alt afhænger af, hvordan verdens lande agerer i de sidste afgørende timer og dage her i Paris," siger John Norbo.

Kamp om ambitionsniveau
Det nye udkast har tre mulige scenarier for ambitionsniveauet: Alle kredser om, hvor meget under to grader temperaturstigning siden den industrielle revolution, aftalen kan tillade.

”Det er lidt overraskende, at man med det nye udkast stadig holder muligheden åben for en målsætning på max 1,5 grader. Det bliver en afgørende og interessant kamp de næste dage,” siger Konservatives Mette Abildgaard, der følger forhandlingerne i Paris.

I realiteten kommer aftalen ikke engang til at kunne levere det mindst ambitiøse mål. For med de klimaplaner, der er blevet meldt ind fra verdens lande, så skal man i stedet regne med en temperaturstigning på mellem 2,7 og 3,5 grader.

Ikke konkret nok
Derfor er det afgørende for en lang række lande – med EU i spidsen – at få en ”ambitionsmekanisme” med i aftalen, så landene kan skrue op for deres klimaindsats efter Paris.

”Aftaleudkastet er langtfra ambitiøst nok set med mine og EU’s øjne. Vi ønsker en stærk ambitionsmekanisme i aftalen, men her er aftaleudkastet stadig ikke konkret nok. Det er stadig uklart, hvornår landene skal fremlægge nye reduktionsmål,” siger den danske klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Han fortæller, at der er en række lande, der er modstandere af både en ambitionsmekanisme og et langsigtet reduktionsmål. Olieproducerende lande som Saudi Arabien og Venezuela har traditionelt arbejdet imod målsætninger, der kunne betyde et stop for fossile brændsler.

Det vil et ambitiøst reduktionsmål i praksis betyde på sigt.

Ros til Frankrig
Det franske formandskab har derfor under forhandlingerne forsøgt at lade blandt andet Venezuela lede en af forhandlingsgrupperne – for på den måde at give landet ejerskab over aftalen, og måske vanskeligere ved at være besværlige i forhandlingerne.

”Det virker klogt, at franskmændene på den måde har forsøgt at inddrage konfliktlandene,” vurderer Mette Abildgaard.

Også ministeren har roser til franskemændene.

”Jeg synes, Frankrig gør det imponerende godt, og de har nydt stor opbakning fra alle parterne,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Forsigtig optimist
Den franske udenrigsminister har meddelt, at der nu arbejdes på endnu et sidste udkast til torsdag aften, som skal være så tæt på den endelige aftale som muligt. Ifølge det franske formandsskabs tidsplan skal en aftale være på plads fredag aften klokken 18.

”Jeg er stadig forsigtig optimist i forhold til at få en aftale. Det vil kræve hårdt arbejde og knofedt de næste par dage. Der er stadig lang vej endnu. Officielt slutter klimatopmødet på fredag, men jeg har skjorter nok til at blive i Paris helt til på søndag,” siger Lilleholt.