Søren Dyck-Madsen stopper i Det Økologiske Råd

JOBNYT: Efter 20 år i Det Økologiske Råd har energi- og klimamedarbejder Søren Dyck-Madsen valgt at slutte i organisationen og har i stedet sagt ja til et ulønnet arbejde i tænketanken Concito. 

Søren Dyck-Madsen forlader sin stilling som energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd for at tiltræde en ulønnet stilling i Concito. 
Søren Dyck-Madsen forlader sin stilling som energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd for at tiltræde en ulønnet stilling i Concito. 
Linnea Molbech Sabri

Søren Dyck-Madsen har valgt at stoppe sit arbejde i Det Økologiske Råd, to år inden hans kontrakt udløber i 2020. Det skriver Dyck-Madsen i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at han havde regnet med at blive i rådet frem til kontraktens udløb og derefter arbejde på frivillig basis, men at han i stedet har valgt at takke ja til et – indtil videre ulønnet – arbejde i den grønne tænketank Concito.  

Dyck-Madsen skriver, at "jeg nu også fremover har mulighed for at fortsætte min indsats for især energieffektive og bæredygtige bygninger og for udviklingen af et dansk sammenhængende energieffektivt energisystem baseret på vedvarende energi – nu hos Concito – med mere fokus på klima."

Det Økologiske Råd er medlem af Concito, og tænketanken er derfor ikke helt ukendt for Søren Dyck-Madsen. Han skriver også yderligere, at han glæder sig til at arbejde sammen med Concitos medarbejdere, som han allerede kender en del af på forhånd. 

Dyck-Madsen fratræder stillingen i Det Økologiske Råd ved udgangen af året, så han kan nå at færdiggøre igangværende projekter. 









0:000:00