Spareordning gavner energiselskaber – ikke forbrugerne

Af Søren H. Justesen,
Stifter af energiselskabet Natur-Energi

EnergiSpareOrdningen (ESO) koster forbrugere og virksomheder dyrt – omkring 2 mia. kr. årligt.

Der er intet loft over omkostningerne, og opkrævningen er komplet skjult, så den eksplosive vækst i omkostningerne kan fortsætte uhindret. Derfor er der god grund til at holde øje med PSO’ens lillebror.

Lars Aagaard fra Dansk Energi postulerer her på Altinget, at ESO har en gevinst i størrelsesordenen 7 mia. kr. årligt. Det regnestykke må han gerne præsentere, for det forekommer at være fri fantasi fra en lobbyorganisation, som ikke er vant til at blive sagt imod eller kontrolleret.

Fakta frem for fantasiliarder
Hvis vi skal holde os til fakta, så når Deloitte i deres evalueringsrapport med hiv og sving frem til en samfundsøkonomisk værdi i 2013 på 86 millioner kroner (2015:131). Det er bestemt ikke et imponerende afkast sammenholdt med omkostningen. Der er naturligvis galaktisk afstand til Aagaards 7 fantasilliarder.

Deloittes beregning er bl.a. baseret på en opskrivning fra 56 cases. Enhver med lidt statistisk intuition vil måske tænke, at usikkerheden på en lille stikprøve er enorm, når den ganges op til nationalt niveau. Givet usikkerheden så kunne overskuddet således statistisk set lige så vel være et samfundsøkonomisk underskud i praksis.

Der foregår i øjeblikket et forhandlingspil, hvor stærke særinteresser presser på for at fortsætte denne for dem så lukrative ordning. Forbrugerne bliver ikke hørt her. De erhvervsorganisationer, hvis medlemmer også betaler dyrt for dette cirkus, bliver heller ikke hørt.

Søren H. Justesen
Stifter af Natur-Energi

Endvidere indregner Deloitte ikke de 250 millioner i estimatet, som betales over finansloven i evalueringsåret 2013. Ergo kunne man med lige så stor ret hævde, at ESO-indsatsen gav et stort underskud allerede i 2013 – også selvom man ikke bekymrer sig om statistisk usikkerhed.

Pris for indhentning af besparelser
Bevillingen på finansloven er sidenhen steget til hele 500 mio. kr. årligt, så hullet er nu endnu større. Men omkostningsvæksten stopper ikke her.

Deloitte har spurgt monopolselskaberne, om forventningerne til omkostningsniveauet i 2015. Selskaberne forventer, at prisen for energibesparelser vil overstige 50 øre/kWh allerede i 2015. Sammenholdt med den gennemsnitlige omkostning i evalueringsåret 2013 på 40,5 øre, så resulterer det i en merudgift på 9,5 øre/kWh. Ergo stiger samfundstabet betragteligt i 2015.

Siden 2013 er energipriserne faldet, og det betyder, at værdien af besparelserne også falder. Endvidere er der kommet en større andel vedvarende energi i energisystemet, som også reducerer miljøværdien af besparelserne.

Der er med andre ord tale om endnu en ”Ebberød Bank-ordning” i energisektoren, hvor sektoren (som sædvanligt) begunstiger sig selv på forbrugernes bekostning under dække af samfundsgavn.

Besparelser kunne nås uden tilskud
Endelig skal man huske på, at tilskudsordninger af denne type, dvs. additionelle ordninger, antager, at forbrugere og virksomheder ikke foretager energibesparelser uden dette ekstra tilskud eller økonomiske incitament.

Det er naturligvis en problematisk antagelse i et land med verdens højeste afgifter på energi. Afgifterne giver i sig selv et stort incitament til at spare på energien. Deloittes evaluering påviser da også, at dette faktisk er tilfældet med en bottom up-undersøgelse:

Energiselskaberne er blevet spurgt – og de svarer, at

95 pct. af alle besparelserne var gennemført helt eller delvist inden for 3 år, "selvom aftalen og de dermed forbundne muligheder for rådgivning og tilskud ikke eksisterede" (23 pct. ville lave hele projektet inden for 3 år). Kilde: Deloitte, bilag 2 (2015:11)

Private husholdninger svarer følgende på spørgsmålet ”Ville I uden tilbuddet om rådgivning/tilskud fra energiselskabet (eller andre aktører) alligevel have gennemført nævnte energibesparelse af egen drift?”

Ca. 80 pct. af de private husholdninger ville helt eller delvist lave besparelserne inden for 3 år (63 pct. ville lave alle besparelser inden for 3 år). Kilde: Deloitte (2015:68). Evalueringens bilag 2.

De store energiforbrugere (dvs. virksomheder og den offentlige sektor) svarer på spørgsmålet: ”Ville I uden tilbuddet om rådgivning/tilskud fra energiselskabet (eller andre aktører) alligevel have gennemført nævnte energibesparelse af egen drift”?:

70 pct. af virksomhederne ville lave besparelsen helt eller delvist inden for 3 år (36 pct. ville lave hele besparelsen uden tilskud inden for 3 år). Kilde: Deloitte (2015:101). Evalueringens bilag 2.

Særinteresser presser på 
Der foregår i øjeblikket et forhandlingspil, hvor stærke særinteresser presser på for at fortsætte denne for dem så lukrative ordning. Forbrugerne bliver ikke hørt her. De erhvervsorganisationer, hvis medlemmer også betaler dyrt for dette cirkus, bliver heller ikke hørt.

Døren til forhandlingsrummet mellem embedsværket og de stærke særinteresser er lukket.

Det er vores begrundede frygt, at der venter forbrugerne endnu en dyr regning for en ordning, der har fjernet sig langt væk fra sit formål, og som leverer alt for dyre og dårlige energibesparelser.