Kommentar af 
Steen Gade

Steen Gade: Brug flere grønne kræfter på at påvirke EU

KLUMME: EU er langt vigtigere for miljøpolitikken, end de fleste danskere går og tror. Fælles EU-beslutninger minimerer nemlig blandt andet de økonomiske modargumenter, der ofte fremføres imod natur, miljø og klima, skriver Steen Gade.  

EU's opgaver på miljøområdet ligger i kø. Blandt andet skal al regulering af bilindustrien indtil 2030 – både person-, vare- og lastbiler vedtages næste år. 
EU's opgaver på miljøområdet ligger i kø. Blandt andet skal al regulering af bilindustrien indtil 2030 – både person-, vare- og lastbiler vedtages næste år. Foto: /ritzau/Linda Kastrup
Steen Gade
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Brexit og reaktionerne i UK er på mange måder med til at sætte en lang række forhold i relief. Også når det gælder miljø, natur og klima.

Forleden faldt jeg således over en beskrivelse af miljøorganisationen Friend of the Earths klage til Århus–konventionen over, at den britiske regering overtræder konventionen i forbindelse med Brexit-beslutningen.

FN-konventionen kræver nemlig, at offentligheden har adgang til information, deltagelse og adgang til afprøvning ved domstole, når det gælder miljølovgivning. Netop hvad der ikke er sikret i Brexit-processen.

UK’s farvel til EU-samarbejdet betyder i praksis, at den langt overvejende del af miljø, natur og klimalovgivning i UK – og især den langtrækkende – ikke længere er sikret.

Der var nok en del, der næsten fik noget galt i halsen, da Kjeld Hansen i sin bidende analyse af dansk naturpolitik i bogen: ”Det store svigt” fra sidste efterår konkluderede, at de eneste, der vogter de danske naturværdier, er Danmarks Naturfredningsforening og EU. Ikke staten. 

Steen Gade

Man kan jo bare tænke på gennemførelsen af vandrammedirektivet, der kræver, at alle vandløb og nærliggende farvande har god økologisk tilstand i 2027.  

Bag klagen til FN-konventionen ligger en dyb bekymring over risikoen for miljøet tilstand med et UK uden for EU. En bekymring, mange miljøorganisationer i UK deler.

Forestillinger om EU og miljø
Men hvordan er det med de mange EU-beslutninger på miljøområdet – omkring 80 procent af al miljølovgivning – og hvordan diskuterer vi dem egentlig her i Danmark?

Jeg tror, at mange stadig er bundet op i forestillinger om, at EU forhindrer os i at være rigtig grønne, at natur og miljø kunne være meget bedre udenfor.

I hvert fald stemmer en del på den måde, og det præger både debatten og Folketingets arbejde.  

Derfor var der nok en del, der næsten fik noget galt i halsen, da Kjeld Hansen i sin bidende analyse af dansk naturpolitik i bogen: ”Det store svigt” fra sidste efterår konkluderer, at de eneste, der vogter de danske naturværdier, er Danmarks Naturfredningsforening og EU. Ikke staten. 

”Kun takket være EU’s skrappe naturdirektiver og Danmarks Naturfredningsforening er det ikke gået endnu værre,” er han citeret for at sige.

Og det helt aktuelle forløb, hvor danske fødevareministre har prøvet på at omgå vandrammedirektivets bestemmelser, er bare de sidste eksempler.

Andre melder ind på den samme bane, som da Egon Østergård, formand for Dansk Ornitologisk Forening, i et bekymret indlæg i Altinget skrev: ”Skal EU virkelig redde Danmarks natur?” 

Andre eksempler kan fremdrages fra folk med ”skoene på”. EU- beslutninger er nemlig helt afgørende for miljøets tilstand – også den danske naturs tilstand.

Lovgivning er langsigtet
Hemmeligheden bag ligger snublende nær, men er desværre ikke erkendt for alvor. Det meste af den lovgivning, vi vedtager i samarbejdet i EU, er langsigtet, og vi bliver holdt fast på de vedtagelser, vi allerede har taget.

Vandrammedirektivet er et rigtig godt eksempel. Det blev vedtaget i år 2000, hvor Danmark ikke stemte for, fordi det var for svagt og tog for lang tid.

Det varer jo til 2027, og vi står netop nu og skal fastlægge den sidste periode fra 2001 til 2007, inden vore vandløb og søer skal have god økologisk tilstand.

Tænk sig, om vi ikke havde haft det direktiv, så havde regeringen bare kunnet gennemføre alle de naturforringelser, der lå i deres fælles udspil inden sidste valg.  

Udpegningen af Natura 2000-områder er et andet helt afgørende lovsystem, som styres af langsigtede beslutninger i fællesskab i Europa.

Det gælder nitratdirektivet med mere og også i nogen grad det svagere habitat-direktiv foruden Life-programmer med mere. 

Samarbejde kan minimere økonomiske modargumenter 
Et andet eksempel er bilernes forurening med regler, der gælder i op til 10 år. Lige nu starter således forhandlingerne om kravene til bilernes CO2-forurening fra 2021 til 2030.

Det er helt afgørende for, om vi i Danmark og Europa vil kunne løse vores store klimaudfordringer.

For foruden at være langvarige og bindende er fælles beslutninger jo en måde at minimere de økonomiske argumenter, der næsten altid fremføres imod miljø, natur og klima.

Det giver nemlig ens konkurrenceforhold i hele Europa. Noget, der spiller en afgørende rolle for, at EU’s helt overordnede syvende miljøhandlingsprogram indtil 2020 ser ret godt ud.

Konsekvensen burde være, at mange flere grønne kræfter bliver brugt på at påvirke EU-beslutninger, for der er ingen tvivl om, at økonomiske interesser altid presser på.

Miljøorganisationerne har – selv om de burde sikres bedre økonomi til arbejdet – på mange måder forstået det. Så det store forbedringspotentiale findes i den politiske kultur her i landet.

I debatten, hvor de store og langsigtede beslutninger ofte drukner i næsten stilhed i Europaudvalgets lokaler uden pressedækning.

Eller hvor vi igen-igen opfører rituelle danse om, at det skal EU ikke bestemme. Egentlig utroligt, at man stadig kan have en slags grøn troværdighed, når man arbejder for at melde Danmark ud af EU.

Opgaverne står i kø
Og lige nu står opgaverne i kø, for det er i de næste to år, at de næste ti års politik skal afgøres på rigtig mange områder. Der skal vedtages et nyt – det ottende – miljøhandlingsprogram fra 2020. 

Al regulering af bilindustrien indtil 2030 – både person-, vare- og lastbiler skal vedtages i det næste års tid.

Og næste fase i den fælles landbrugspolitik, der jo i praksis handler om mange natur-, miljø- og klimaforhold, skal lægges fast for en ny syvårsperiode fra 2021. Bare for at nævne nogle.

EU må for alvor ind på den grønne lystavle.

--------

Steen Gade er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

0:000:00