Steen Gade: Klimapolitik eller miljøpolitik?

Jeg undrer mig selv over min selvvalgte overskrift. For sådan hænger det jo ikke sammen. I hvert fald ikke i virkeligheden, og det burde heller ikke være tilfældet i den offentlige diskussion.

Når jeg alligevel har valgt formuleringen, skyldes det et - for mig bekymrende - interview med den nye generalsekretær for WWF i Danmark.

Han har netop nedlagt WWF’s omfattende klimaarbejde. Og det har ikke været en detalje i danske klima– og miljødiskussioner.

For det har nemlig været WWF, der har været klimafyrtårnet blandt danske miljøorganisationer i en årrække. En kraftig, markant og saglig NGO-stemme, som den danske offentlighed kommer til at savne. 

Virkelig savne. Netop i de her år, hvor fokus på klima - også andre steder i den danske debat - er ved at forsvinde. Eller måske rettere er ved at blive drejet i retning af at blive oversat til ren energipolitik. 

Med en regering, der fra starten droppede den tidligere regerings mål om at nedbringe CO2-forureningen med 40 procent i 2020, og hvor vi oplever, at diskussionen om klimamål skridt for skridt drejer i retning af kun at omfatte energi.

Jeg håber, at vore gode miljøorganisationer sætter sig sammen og beslutter, hvordan de nu kan udfylde det klimahul, der er opstået i den danske opinion.

Steen Gade
Klummeskribent

Oven i købet mere og mere om energiforsyning og om energiproduktion. Når man følger med i formuleringerne fra regeringen, er det tydeligt, at den er i fuld gang med at isolere diskussionen om klima til en energidiskussion.

Og for nu ikke straks at blive misforstået, er der naturligvis ingen tvivl om, at energi er et helt afgørende element i at løse klimakrisen.

Min pointe er blot, at klimaindsats handler om meget mere. Nemlig sammenhængen mellem klima og andre miljøudfordringer. At al anden miljøpolitik hænger uløseligt sammen med klimapolitik i de næste mange år.

På udtalelser fra WWF kan man nu forstå, at det skal være slut med ” at være en kommentator, der står på sidelinjen”, og at diskussionen om ”de store Paris -mål og den slags” er at ligne med en samtale med arkitekten om, hvordan huset skal se ud, når der er hul i huset, og det regner ind.

Som om hele den globale påvirkningsproces, der følger med de globale forhandlinger, ikke er helt afgørende. Det er min erfaring, at det faktisk er tilfældet. Også når det drejer sig om masser af konkrete miljøtiltag. Helt hen til redningen af orangutanger i Borneo.

Lige nu savner vi derfor NGO-klimastemmer, der er stærke nok. Vi har som altid rigtig dygtige folk i Greenpeace og Concito, som forhåbentlig kan løfte mere, og så burde Danmarks Naturfredningsforening kunne levere rigtig meget mere.

Jeg håber, at vore gode miljøorganisationer sætter sig sammen og beslutter, hvordan de nu kan udfylde det klimahul, der er opstået i den danske opinion.

For det er netop sammenhængen mellem klimaændringerne og miljøpolitik, som efter min opfattelse bør stå aller øverst i de kommende år.

Vi ved, at opvarmningen af havet dræber arter og skaber voldsomme forstyrrelser i dyre- og plantelivet i havet. Vi ved, at temperaturstigningerne i havet forstærker risikoen for iltsvind. Noget der stadig ikke er taget med i vore vandplaner.

Vi ved, at biodiversiteten også er truet på grund af klimaændringer, og at det blandt andet kræver større sammenhængende naturområder for at kunne imødegås.

Vi har et udgangspunkt i Naturplan Danmark, der nu bør gøres til en reel Naturplan Danmark. Vi ved, at vi har brug for mere skov og flere urørte områder. 

Vi ved, at landbruget bidrager med omkring lige så stor en klimapåvirkning, som transporten, så der er behov for store ændringer i landbrugspolitikken og så videre. 

I de næste 20 år bliver det – som jeg ser det - afgørende, at vi bliver bevidste på, at der er en direkte og mere og mere alvorlig sammenhæng mellem de mange miljøudfordringer og så klimaudfordringen.

Derfor går det ikke at splitte alt op i små isolerede opgaver uden sammenhæng. De mere konkrete opgaver er vigtige, men sammenhængen er helt nødvendig. 

Det var den tidligere norske statsminister, som lagde navn til verdens miljøopvågningsrapport: Brundtland – rapporten fra 1987 - der sagde de ”berømte ord”: "Alting hænger sammen med alting”.

Dengang i Brundtlandrapporten var klimaudfordringen en miljøudfordring på linje med biodiversitetsudfordringen, bevaring af skovene og bekæmpelse af forurening. Det er det stadig.

--------

Steen Gade er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.