Steen Gade: Landbruget er vort smertensbarn

DEBAT: De nye forslag fra både Klimarådet og klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren viser, at landbruget fortsat er den sværindustri, som er besværlig at regulere effektivt, skriver Steen Gade.

De to seneste store udspil om landbrug og klima bekræfter til fulde overskriften.

Det handler om Klimarådets forslag til Folketinget og regeringen om omstilling i jordbruget, og det handler – især – om fødevare- og landbrugssektorens forslag som et af regeringens klimapartnerskaber.

De illustrerer begge, hvor lidt af det, vi har vidst i årevis, der faktisk er gennemført, hvor uforberedt på virkelig effektiv indsats vi er, og hvor lille "værktøjskassen" er på kort sigt.

På uskøn vis bliver det en klar illustration af, at landbruget er Danmarks sværindustri. Jeg tror, det var Lone Dybkjær, der som miljøminister for omkring 30 år siden først for alvor satte ord på det problem, at de industrier (og det er landbrug i dag), der er meget store og/eller indflydelsesrige politisk ikke bliver reguleret så effektivt som andre.

I nogle lande er det den kemiske industri, man ikke tør/kan tage effektivt greb om. I andre lande er det bilindustrien. I Danmark er det landbruget. Ikke fordi det er så økonomisk vigtigt, som mange tror, men mest fordi erhvervet har opretholdt en overdreven indflydelse på skiftende regeringer.

Når man ser fødevare- og landbrugssektorens forslag igennem, falder det i øjnene, hvor uklar en definition, den arbejder med. Et af temaerne handler ligefrem om energi – om end det erkendes, at det ikke tæller med –, hvor eksempelvis regler for opsætning af solceller på landbrugsjord bliver et forslag i forslagskassen for erhvervets klimapolitik.

Hele tankegangen i erhvervet er stadig fokuseret på klimaeffektive traditionelle produkter. Ikke for alvor på fornyelse og ændringer i produktionen.

En række andre forslag kender vi, og de kan straks gennemføres. Herunder nogle af de samme, som Klimarådet foreslår på den korte bane. For eksempel bedre gyllehåndtering med blandt andet forsuring og ændret fodersammensætning. Forslag der længe har ligget på Folketingets bord, men ikke er kommet videre.

Klimarådet foreslår desuden omlægning af arealer. Også her er vi sent ude. Det var et afgørende element i Natur- og Landbrugskommissionen anbefalinger i 2013, men blev ikke gennemført og helt droppet ved regeringsskiftet i 2015.

Det samme gælder udarbejdelse af modeller for klima og miljøregnskaber på bedrifts niveau, men grundlaget for dem er ikke udarbejdet og slet ikke klar til brug.

Dertil kommer udtagning af lavbundsjorde, som indgår i begge rapporter. Noget vi har diskuteret i mere end 20 år, og hvor kun lidt er sat i gang. I de mere end 20 år har vi ikke altid drøftet udtag i en tydelig klimasammenhæng, men mere i sammenhæng med kvælstof, fosfor, mere og bedre natur, biodiversitet og klimatilpasning, men det gør jo ingen forskel. For løsningerne er de samme.

Forsømmelserne indtil nu bekræftes i meldingerne. At vi ikke kan indføre en ensartet drivhusafgift nu, fordi der ikke findes et klimaregnskab på den enkelte bedrift. At vi ikke har sikker viden om emissionerne fra lavbundsjorde, og måske især i meldingen, om at der er brug for en markant omlægning af fødevareproduktionen og forbruget inden 2030. Det sidste kræver meget mere, end de to rapporter lægger op til. Der er for mange fugle på taget.

Det er åbenlyst, at der nu kræves meget modigere indsats fra politisk side, når det gælder landbruget. Vi skal turde at regulere vores egen sværindustri. For alvor.

Alt det lette kan vedtages allerede i år, og alle kræfter sættes ind på at få CO2-regnskaber på bedriftsniveau hurtigst muligt, fordi det er en nødvendighed for meget af det næste.

Og så tror jeg, at vi skal tage et nyt instrument ind i værkstøjskassen. Nemlig en helt ny type arealplanlægning, hvor områder udlægges til naturområder, til biodiversitet, til klimatilpasning, til opsamling af næringsstoffer, skovudvikling, ådale ud af landbrugsdrift og skovrejsning. Naturzoner.

Vi har jo et aktuelt behov for kraftig indsats på alle områderne, og det kan startes med det samme. Vi behøver ikke at vente på alle fuglene på taget.

-----

Steen Gade (f. 1945) er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Martin Lidegaard: Sådan får klimahandlingsplanen et Joachim von And-perspektiv for erhvervslivet Martin Lidegaard: Sådan får klimahandlingsplanen et Joachim von And-perspektiv for erhvervslivet Næste artikel Mattias Söderberg: EU må tage klima-lederskabet, når andre lande svigter Mattias Söderberg: EU må tage klima-lederskabet, når andre lande svigter