Støttepartierne og lobbyisterne ryster på hovedet mens oppositionen afventer. Her er reaktionerne på regeringens klimaudspil for landbruget.

Både landbruget og støttepartierne er kritiske overfor regeringens nye klimaudspil for landbruget. De er dog dybt uenige om, hvad udspillet har af mangler. Læs reaktionerne fra centrale aktører her

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Mose Vikkelsø

Onsdag fremlagde regeringen med fødevareminister Rasmus Prehn (S) i spidsen det længe ventede klimaudspil for landbruget.

I udspillet fremgår det blandet andet, at EU’s landbrugsstøtte skal omlægges, men også investeringer i ny ukendt strategi skal bidrage til klimamålet om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

Regeringen vil i alt spare syv millioner ton CO2-udspil i landbruget i 2030, hvor de fem millioner ton skal spares ved brug af ny teknologi, vi endnu ikke kender det fulde potentiale af.

Det vækker kritik hos støttepartierne, der i timerne efter lanceringen, var ude på både Twitter og i pressemeddelelser for at kræve mere handling fra regeringen.

SF: Vi savner turbo, tempo og mod
I SF er man enige i mange af regeringens prioriteringer, men de savner ambitioner og ikke mindst hastighed. Det skriver SF i en pressemeddelelse onsdag.

”Vi savner turbo, tempo og mod til at kræve strukturelle ændringer. Vi bliver nødt til at erkende, at landbruget skal fylde mindre i fremtiden. Til gengæld skal vi have mere vild natur og mere skov. Selvfølgelig er det også rigtigt at satse på teknologien, men den får os ikke hele vejen,” siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

I stedet for de syv millioner CO2-reduktioner i 2030, kræver SF, at det skal være mindst otte. Samtidig vil de også have regeringen til at fokusere mere på vandmiljøet.

”Regeringen har indset, at landbruget skal gøre sin del for, at vi når vores klimamål, og det er vigtigt. Men der er hårdt brug for, at vi presser ambitionerne op”, siger Pia Olsen Dyhr. 

EL: Fatamorgana og hokuspokus
Hos Enhedslisten skruer man bissen på og mener, at regeringen stadig er langt fra målet. Partiet er ikke imponeret over, hvad regeringen præsenterede og er forundret over ambitionsniveauet ikke er højere.

De 7,1 millioner ton CO2-reduktion i udspillet er intet andet end et fatamorgana, som ikke reflekterer virkeligheden. Enhedslisten er her ikke for at understøtte regeringens hokuspokus-løsninger, men vil kæmpe for reelle reduktioner. På den baggrund forudser jeg ekstremt hårde forhandlinger, siger Peder Hvelplund, klimaordfører for Enhedslisten.

Konkret vil partiet selv udtage mere landbrugsjord, rejse mere skov og omlægge mere landbrug til planteproduktion. Peder Hvelplund mener, at regeringens udspil skriger til himlen.

”Regeringen har kun konkret anvist, hvordan den vil reducere landbrugets klimabelastning med 1,6 millioner ton CO2. Det er en reduktion på cirka 10 pct. på ti år. Når vi er blevet enige om en 70 %-målsætning for hele Danmark, skriger det jo til himlen, hvor uambitiøst det er.” 

R og AL
På Twitter har udspillet også fået et par ord med på vejen og det er heller ikke en imponeret Andreas Steenberg og Zenia Stampe fra Radikale.

Hos Alternativet beskylder man regeringen for fortsat at gøre brug af den såkaldte hockey-stavs-model.

Landbruget: Lang vej til mål
I det danske landbrug klapper man heller ikke i hænderne over det nye udspil, hvor man særligt frygter, at det kommer til at koste arbejdspladser.

Når der bruges penge fra landbrugsstøtte til noget, der ikke samtidig udvikler erhvervet, svækker det vores konkurrencekraft. Det koster arbejdspladser også uden for landbruget og især i landdistrikterne, siger Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard.

Regeringen lægger op til, at udtagning af lavbundsjord skal ske gennem frivillighed og med fuld erstatning, vil regeringen finansiere det med midler fra landbrugsstøtten. Det er ikke en rimelig tilgang, mener Landbrug & Fødevarer

”Der skævvrider man konkurrencen internt i EU til skade for Danmark, og produktionen flytter ud af landet. Målet må være at udvikle dansk landbrug. På andre områder har regeringen ellers været klar til at investere massivt,” siger Søren Søndergaard.

I Bæredygtigt Landbrug mener man, at regeringen ser landbruget som værende en del af problemet og ikke løsningen.

”Det ville generelt være gavnligt for alle parter, hvis man begyndte at se landbruget som en del af klima-løsningen fremfor klima-problemet. Intet i det, der er kommet frem om regeringens udspil, tyder jo på, at man eksempelvis anerkender landmændenes evne til at bidrage positivt til klimaregnskabet,” siger Bæredygtigt Landbrugs næstformand Peter Kiær.

Frygter jobtab
Der var til gengæld ikke meget lyd fra oppositionspartierne efter onsdagens udspil. Inden udspillet var lagt frem, gav Troels Lund Poulsen fra Venstre udtryk for, at klimaomstillingen ikke måtte koste job i landbruget.

”Helt overordnet er vi meget optagede af at sikre, at de danske fødevarearbejdspladser fortsat kan eksistere. Vi er bekymrede for, at flere tusind mennesker vil blive fyret, når vi ser det fulde udspil,” sagde han til Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti var efter lanceringen ude og markere, at man ville kæmpe for, at arbejdspladser i landbruget ikke røg til udlandet.

Ellers fløjtede Mona Juul fra Konservative på Twitter, at man nu så frem til forhandlingerne.

Ukendt teknologi
Regeringen får også hug fra flere interesseorganisationer og tænketanke.

Analysechef i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, Otto Brøns-Petersen, er meget skeptisk over, at udspillet ikke indeholder nogen former for klimaafgift.

”Regeringens landbrugsudspil lever ikke op til de politiske aftaler om, at en klimaafgift skal spille en hovedrolle i realiseringen af 70 pct.-målet. Afgiften indgår slet ikke, og dermed afskriver regeringen sig det klart mest omkostningseffektive redskab i den grønne omstilling. I stedet baseres udspillet på planøkonomisk satsning på bestemte, usikre teknologier. Derfor er det også tvivlsomt, om reduktionsmålet kan nås,” siger Otto Brøns-Petersen

Maria Gjerdring, præsident i Danmarks naturfredningsforening mener, at regeringen burde have større fokus på at nedbringe drivhusgasser med kendte virkemidler i stedet for at satse på ny uprøvet teknologi i fremtiden.

”Vi mener, at der er behov for en mere balanceret tilgang, så vi får en større sikkerhed for, at der rent faktisk kommer reduktioner. Selvfølgelig skal vi have innovation og nye teknologier, men vi skal også satse på sikre reduktioner her og nu.”

Concito, Greenpeace og Den Grønne Studenterbevægelse langer også ud efter udspillet.

Her er det Michael Minter fra tænketanken Concito.

I Greenpeace er man ude i anklager om knæfald for landbrugets lobbyister.

Den Grønne Studenterbevægelse kritiserede også regeringens udspil i flere omgange på Twitter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

Mona Juul

Politisk leder, Konservative, MF (K)
civiløkonom (Syddansk Uni. 1993)

Peder Hvelplund

MF (EL), gruppeformand
fritidspædagog (Hjørring Seminarium. 1993)

0:000:00