Storskalaslagsmål tester selvstyreloven

Men et godt eventyr kræver gerne, at hovedpersonerne overvinder mindst tre vanskeligheder, før alle til slut kan leve lykkeligt til deres dages ende.

Historien lyder en smule som et eventyr, hvor Dronning Margrethe for fire år siden holdt en stor fest og afleverede en ny selvstyrelov i Grønland.

Men det er efterhånden længe siden, og for tiden kæmper de danske politikere med at finde sig til rette med tre problemstillinger i forholdet til Grønland, mens lederen af den grønlandske regering - formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist (IA), der med en erfaren statsmandsattitude fejer de danske forbehold af bordet som indenrigspolitisk drilleri.

I Danmark kredser hovedpersonerne i regeringen og Folketinget om tre spørgsmål, som kan være med til at sætte tonen for samarbejdet i Rigsfællesskabet efter selvstyreloven.

Storskalalov eller teknikalitet
Det første spørgsmål er, om Folketinget uden videre skal ændre i lovgivningen for at give udenlandske arbejdere lov til at rejse til Grønland og arbejde i såkaldte storskalaprojekter. En kinesisk finansieret jernmine uden for Nuuk er centrum i debatten, og om det skal være muligt at hente tusindvis af kinesiske arbejdere til Grønland for at bygge minen. Men loven sætter også rammerne for andre projekter, blandt andet vil et stort aluminiumssmelteværk i Maniitsoq også være tættere på at blive til virkelighed, når loven træder i kraft.

Oppositionen med Venstre og Dansk Folkeparti i spidsen stiller spørgsmålstegn ved, om den grønlandske lov giver problemer i forhold til udlændingeloven, og om Danmark vil få udgifter i forbindelse med fængsler, sundhedsvæsen og søfart. Den danske fagbevægelse er bekymret for løn-dumping i Grønland og har angrebet regeringen for at handle i strid med internationale konventioner på arbejdsområdet.

Helle Thorning-Schmidt (S) og regeringen har klart tilkendegivet, at der er tale om en grønlandsk beslutning, som desuden ifølge en vurdering i Beskæftigelsesministeriet er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtigelser. En klagesag kan være på vej fra den danske fagbevægelse, som har luftet muligheden for at klage til FN's internationale arbejdsorganisation, ILO.

Mens de danske politikere strides, har Kuupik Kleist og grønlands regering, Naalakkersuisut, efter en intens debat i Grønland afvist den danske debat som forfejlet, og i hovedtræk betragter Naalakkersuisut Folketingets behandling som en teknisk tilpasning af udlændingeloven, eftersom selve storskalaloven allerede er vedtaget i det grønlandske landsting, Inatsisartut.

Danske investeringer
Danmarks og danske virksomheders udbytte af Grønlands råstoffer er nummer to på listen over de danske politikeres bekymringer.