Strid om biomasses bæredygtighed blandt energi- og klimadebattører

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør

Havvindmøller, varmepumper, grønne afgifter og CO₂-reduktionsmål er på dagsordenen, når energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i løbet af de kommende måneder indkalder Folketingets partier til forhandlinger om en ny energipolitisk aftale for perioden 2020-30.

Hvis det står til et stigende antal energi- og klimaaktører, skal forhandlingerne også kigge på en udfasning af biomasse – eller i hvert fald tage stilling til, om den nuværende hastige omstilling fra kul til biomasse på Danmarks kraftvarmeværker er hensigtsmæssig. 

Kort før jul viste Energistyrelsens nye træpilleundersøgelse nemlig, at den danske forsyningssektors forbrug af importerede træpiller er steget med omkring 22 procent fra 2014 til 2016.

Bæredygtig eller ej?
Stridens kerne går på, om biomasse er CO₂-neutral eller ej – og om den danske brancheaftale om biomasse er tilstrækkelig til at sikre bæredygtigheden.

EU har varslet skærpede krav til bæredygtig biomasse, og miljøorganisationerne taler for en afgift. 

Industrien gør til gengæld opmærksom på, at uroen om investeringerne i biomasse står i vejen for den grønne omstilling.

Her på Altinget spurgte vi derfor en række debattører, om politikerne skal begrænse incitamentet til nye investeringer i biomasse – og hvad det i givet fald vil betyde for den grønne omstilling. Hvilken rolle skal biomasse spille i en kommende, ny energiaftale? Og hvad skal fremtidens forsyning af el og varme bestå i?

Indlæggene ligger alle frit tilgængeligt online her, men vi har plukket en række smagsprøver på seks ugers debat:

Presser skovene
"Biomasse er en energiform, der bidrager til den globale opvarmning og presser skovene på næring og biodiversitet. Det er derfor på høje tid, at vi begynder at planlægge, hvornår biomassen kan udfases," skriver Andreas Petersen og Gry Bossen fra Verdens Skove.

Træk ikke tæppet væk under investeringer
"Det er helt afgørende, selvsagt også for fremtidige investeringer i el- og varmesektoren, at tæppet ikke trækkes væk under allerede foretagne investeringer," skriver Ulrik Stridbæk fra Ørsted.

Et kæmpe problem
"Det siger sig selv, at det er et kæmpe problem, når afgifterne i dag er indrettet til, at man vælger en forkert løsning," skriver energiordfører Jens Joel (S).

Giver god mening
"Så længe vi bruger kul på kraftværkerne, giver det god mening at erstatte den med bæredygtig biomasse," skriver Claus Felby og Niclas Scott Bentsen fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Biomassen er CO₂-neutral 
"Biomassens CO₂-udledning, der finder sted ved afbrænding, bliver neutraliseret igen, fordi biomassen genplantes. Biomasse skal derfor karakteriseres som vedvarende energi," skriver Kristine van het Erve Grunnet fra Dansk Energi.

En bæredygtig energikilde
"Biomasse er en fleksibel og ikke mindst bæredygtig energikilde, der i dag, men også i fremtiden, må forventes at spille en vigtig rolle i dansk energipolitik," skriver Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Vand i rette temperatur
"Man kan ikke erstatte de mere end 100 anlæg, der i dag er på biomasse, med varmepumper, da det kræver vand af en vis temperatur, der kan tilføres i løbet af kort tid," skriver Kate Wieck-Hansen fra Dansk Fjernvarme.

Ødelæggende for skovene
"Hvis andre lande fulgte vores eksempel, ville efterspørgslen efter træ til energiformål antage et omfang, der ville blive ødelæggende for Europas og måske verdens skove. De er allerede hårdt pressede," skriver seniorrådgiver Jørgen Henningsen.

Overgangsteknologi
"Branchen undskylder sig ofte med, at der alene er tale om en overgangsteknologi. Sådan som vi ser det, så står et nyt kraftvarmeværk ifølge teknologikataloget i 25-40 år, så spørgsmålet er, hvor lang er en overgang egentlig?," skriver Lasse Jesper Pedersen fra Danmarks Naturfredningsforening.