Studerende: Flyafgifter virker ikke. Indfør dem alligevel

Af Joachim Peter Tilsted, Kristoffer la Cour, Nina Möger Bengtsson, Nina Meiniche og Luna Stæhr Andersen
Studerende, International Business and Politics & Agricultural Economics, CBS, og indgår i Klimakollektivet KAKTUS

Skolernes efterårsferie – og dermed danskernes flugt sydpå – er netop passeret. Jeg selv drog til Tyrkiet; en flyvetur, der tog omkring tre timer, og som hurtigt førte mig tilbage til sommerstemningen, men også bragte mit klimaregnskab yderligere i minus. 

Samtidig flyder Danmarks politiske landskab i disse dage over med snak om grøn transport i forbindelse med regeringens klimaudspil. Her er dog én stor udleder, der er blevet groft overset – nemlig flysektoren. 

Dette på trods af, at fly er den transportform, som gennemsnitligt belaster klimaet allermest per passagerkilometer. 

Prisstigning på flybilletter vil ikke ændre vores adfærd 
Men måske er det ikke så underligt, som man skulle tro. En rapport fra DTU Transport afslører nemlig, at en prisstigning på flybilletter ikke ændrer danskernes adfærd markant.

Eksempelvis viser deres beregninger, at kun 1 ud af 20 af mine medpassagerer ville fravælge flyveturen, hvis billetprisen til Tyrkiet steg fra 2.000 til 2.500 kroner (en stigning på hele 25 procent).

Flyafgifter skal ikke tænkes som et redskab, der kan få os til at flyve mindre, men derimod som et pengetræ, der kan binde fremtidens CO2.

Studerende
BSc International Business and Politics, CBS

Vi letter altså stadig fra jorden ved indførelsen af en afgift. Det forklares dels ved, at mange flyrejsende er erhvervsfolk, som fortsat tager på forretningsrejse uden at skele til pris. Dels ved at almindelige familier sætter stor pris på at tage på ferie og derfor prioriterer flyrejser højt.

Flyafgifter kan fungere som et pengetræ
Betyder det så, at vi i virkeligheden skal skrotte flyafgiften som klimapolitisk redskab, fordi det ikke får folk til at flyve betydeligt mindre? Hertil er svaret et rungende nej.

Flyafgifter er nemlig en fornuftig måde at finansiere den danske klimaindsats på. Det er der tre årsager til:

1. Prisstigninger fører ikke til store adfærdsændringer, og derfor vil en flyafgift kunne indbringe en betragtelig mængde penge, der skal øremærkes til at investere massivt i grøn teknologi, infrastruktur og CO2-bindende skovplantning.
2. Flyafgifter er en direkte grøn beskatning af klimabelastende adfærd. Med en flyafgift faktureres denne belastning ind i prisen, så man betaler, hvad det reelt koster for samfundet, når man flyver.
3. Flyafgifter er ikke så socialt skæve, som det ofte fremføres i debatten. Da frekvensen af flyrejser er tydeligt indkomstbetinget, vil de økonomisk velstillede betale mest i kroner og øre, eftersom de flyver oftest. Modsat rammer eksempelvis tobaksafgifter i højere grad skævt, eftersom køb af cigaretter ikke afhænger af indkomsten. 

Flyafgifter skal ikke tænkes som et redskab, der kan få os til at flyve mindre, men derimod som et pengetræ, der kan binde fremtidens CO2.

Indtægterne fra en flyafgift vil give os mulighed for at accelerere den grønne omstilling og finde nye løsninger til at modvirke klimaforandringerne. Flyafgifter bør derfor indtænkes i enhver klimaaftale – også regeringens.