Ti år og 500 millioner euro senere: Stadig svært at indfange CO2
KLIMA: Ti år og over 500 millioner euro senere står EU stadig uden nogle testanlæg til at binde og lagre CO2. Projekterne er også sat på pause i Norge.
Af Jacob Hederos
Altinget.se
Det er ikke svært at finde udtalelser fra tidligere år: ”Det er nødvendigt med 130 CCS-anlæg inden 2020 for at nå togradersmålet”, ”IPCC: Emissionerne kommer til at fordobles uden CCS” og EU-kommissionær Günther Oettinger: ”CSS er nødvendigt for at nå EU's klimamål.”
Planerne var mange. Bruxelles lovede 12 testanlæg inden 2015. Men resultatet er ikke så meget at prale af.
Ifølge avisen Euobserver har 63 projekter modtaget støtte, og yderligere fem er blevet opkøbt. Sammenlagt er der blevet brugt 587 millioner euro. Men indtil videre har det ikke resulteret i et færdigt projekt.
- CSS står for Carbon Capture and Storage og er en teknik, hvor overskydende CO2 indfanges og bliver transporteret bort og lagret, oftest i geologiske formationer såsom tidligere gas- eller oliereserver. Måler er at forhindre CO2’et fra at stige op i atmosfæren, og denne teknik skal derfor være et tiltag for at modvirke klimaforandringerne. Teknikken har mødt kritik hos dele af miljøbevægelsen, da den anses for at være en måde, hvorpå man i energisektoren slipper for at stille om.
- Reglerne for ETS’ innovationsfond, som i hverdagstale kaldes Ner400, da den ligner forgængeren Ner300, er et af de sidste spørgsmål i stridighederne, da EU’s myndigheder samledes den 8. november til den afgørende forhandling inden CO2-kvoterne 2021-2030 blev fastsat. Parlamentet var imod at ældre kulkraftværk (særligt i Polen) skulle kunne få del i midlerne for at kunne blive renoveret. De har også fået støtte fra tunge medlemslande som Frankrig og Tyskland. Ifølge kommissionens oprindelige forslag skulle CSS-teknik være en af de metoder, som kan føre til støtte fra fonden.
- Fondens størrelse har også været et debatpunkt. EU-parlamentet foreslår, at størrelsen udvides fra 450 til 650 millioner kvoter, hvilket med dagens pris tilsvarer et støttegrundlag på 16 milliarder euro.
- EU-kommissionen har arrangeret flere samtaler omkring fondens former. Læs mere om de forskellige forslag, som er blevet luftet, her.
Svært at få bid
En af de forskere, som har studeret udviklingen på området, er Max Åhman på Lunds tekniske højskole. Lige nu ligger hans og nogle kollegers artikel om EU-støttefonden NER300 klar til sidste gennemgang inden publicering.
”Der er flere årsager til, at dette mislykkedes,” siger han.
Kriterierne for, hvordan projekterne skulle finansieres, er en af grundene til, at der aldrig kom nogle endelige projekter i stand. Udover EU-penge er der også behov for nationale investeringer og støtte fra de deltagende selskaber, men efter flere pilotprojekter er selskaberne og landene sprunget fra én efter én.
”Det seneste var Storbritannien i 2016,” siger Max Åhman.
En anden grund er den lave pris på CO2-kvoter, som har været for lav til, at selskaber har følt sig tvunget til at stille om.
