Debat

Svensk professor: Sådan undgås modstand fra "gule veste" mod skat på CO2

KRONIK: Indtægterne fra CO2-afgifter skal bruges på den grønne omstilling, hvis de skal have legitimitet i befolkningen, skriver professor ved Universitetet i Göteborg, Thomas Sterner. 

Thomas Sterner har blandt andet rådgivet den franske regering om Sveriges erfaringer med afgifter på CO2. 
Thomas Sterner har blandt andet rådgivet den franske regering om Sveriges erfaringer med afgifter på CO2. Foto: Wikipedia
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Sterner, professor i miljøøkonomi ved Göteborgs Universitet

Behovet for en CO2-afgift bliver gentaget igen og igen af økonomer. Andre protesterer og siger, at en skat vil være skadelig. Så hvem har ret?

Jeg er økonom, og jeg tror, ​​at skatter er et af de mest magtfulde instrumenter i en markedsøkonomi, men jeg har ikke nogen prestige knyttet til det. Dertil er spørgsmålet for vigtigt.

Jeg er nemlig også miljøforkæmper og borger, og jeg vil se fremskridt hurtigt. Derfor mener jeg, at vi skal forsøge at lytte nøje til modargumenterne og på den baggrund somme tider justere vores instrumenter eller bruge flere instrumenter samtidig.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

CO2-afgifter virker
De økonomiske argumenter for en høj pris på kulstof er klare. Ændring af priser er den mest effektive måde at ændre adfærd i en økonomi på. Et eksempel er benzin: Det er mere end tre gange dyrere i Europa end i USA - og gæt hvad: Amerikanerne bruger cirka tre gange så meget benzin per person som europæerne.

Uden en afgift er du nødt til at regulere forbrug af fossile brændstoffer og hver industrisektor på andre måder - og da der er mange forskellige anvendelser, vil det kræve tusindvis af detaljerede regler for biler, køleskabe, huse, mad, cement og produktion og så videre.

Økonomer siger typisk, at den mest effektive anvendelse af indtægterne er at placere dem i det almindelige budget, og at øremærkning er ineffektiv. Jeg mener, at det er et punkt, hvor økonomer bør være lydhøre for kritikkerne

Thomas Sterner
Professor i miljøøkonomi ved Göteborgs Universitet

Og selv det vil stadig ikke være nok. Folk opfinder konstant nye produkter og processer, der bruger fossilt brændstof. Det eneste instrument, der kan håndtere alle former for emissioner - gamle og nye - er at gøre fossile brændstoffer dyre.

Falder beskæftigelsen?
Alligevel er kulstofafgifter ikke populære. En af grundene er, at der er stærke lobbyinteresser, der argumenterer imod dette instrument (netop fordi det er det mest effektive instrument, og de fossile lobbyister og de store energiforbrugende virksomheder, som vores økonomi er bygget på, ønsker ikke at stoppe med at bruge fossilt brændstof).

Det ville dog være forenklet at sige, at dette var den eneste grund. Folk bekymrer sig om beskæftigelse og social retfærdighed.

Dette motiverer også den danske regerings krav til en grøn skattereform: Det skal være godt for klimaet, det må ikke skade jobs og virksomheder, og det må ikke straffe danskere med lavere indkomster urimeligt meget. Lad os se på de sidste to punkter.

Et af de mest almindelige og rimelige argumenter mod CO2-afgifter er, at det ville skade jobs. Dette var uden tvivl et af klimaminister Jørgensens argumenter, og spørgsmålet er særlig følsomt midt i den covid-inducerede recession.

Forskning afviser bekymringen
Naturligvis ville der ikke være noget problem, hvis alle lande havde en kulstofafgift, men fornuftige mennesker siger, at der kan være en overgangseffekt, der vil skade de lande, der er forløbere. Det spørgsmål blev for nylig undersøgt, og der blev ikke fundet nogen beviser for denne opfattelse.

Forskning fra Metcalf og Stock viser, at der ikke er nogen negativ effekt af kulstofafgifter på makroøkonomiske variabler som vækst eller beskæftigelse. (Som en simpelt billede på det har Sverige de sidste 30 år haft langt de højeste kulstofafgifter, og det har ikke betydet nogen dårlig økonomisk præstation).

Desuden er dette synspunkt kun et argument mod beskatning af industrier, der er underlagt konkurrence fra udlandet. I Europa er disse aktiviteter generelt underlagt EU's emissionshandelssystem og under alle omstændigheder ikke beskatning. Når det kommer til afgifter på fyringsolie og benzin, er det ret svært at tro, at det ville medføre jobtab.

Minder om kendte skatter
Det andet modargument er, at kulstofafgifter kan betragtes som uretfærdige og føre til dramatiske protester som de gule veste i Frankrig. Dette, synes jeg, er den vigtigste og mest relevante kritik, og den som jeg forsker i.

Hensyn til plads tillader ikke en fuld diskussion af resultaterne her, men vi finder typisk, at kulstofafgifter på nationalt plan faktisk er rimeligt proportionelle for de fleste europæiske lande.

Deres fordelingsprofil er ikke dramatisk forskellig fra moms eller almindelig proportionel indkomstskat. Alligevel opfattes de som "uretfærdige" og fremstilles med stor succes som sådan. Nogle observatører vil gerne tilbagebetale skatten til de fattigste, og dette er bestemt en mulighed i nogle sammenhænge.

De gule veste rummer imidlertid også mange mennesker i de højere indkomstdeciler 4, 5 og 6, som måske ikke kan lide en sådan omfordeling til de lavere deciler 1 og 2. En omfordeling til alle er også en mulighed, men det er et ret ineffektivt instrument.

Indtægten skal bruges grønt
Jeg tror, ​​at en af ​​grundene til den store modstand mod kulstofafgifter er, at folk ikke forstår eller tror på deres formål: Økonomer mener, at afgiften vil ændre adfærd. Jeg tror faktisk, at vi har ret - især på lang sigt.

Mange almindelige borgere tror dog ikke på denne mekanisme (og på meget kort sigt har de måske ret). De mener i stedet, at formålet med en skat er at indsamle penge til regeringen. Men hvis regeringen bruger pengene til afbødende klimaændringer, kan skatten muligvis accepteres som klimapolitik.

Økonomer siger typisk, at den mest effektive anvendelse af indtægterne er at placere dem i det almindelige budget, og at øremærkning er ineffektiv. Jeg mener, at det er et punkt, hvor økonomer bør være lydhøre for kritikkerne (hvis der er et tab af effektivitet, vil det være ret lille - og gevinsten i form af gennemførlighed og accept kan være stor).

Regeringer har alligevel brug for at bruge en masse penge på den økologiske overgang. Hvis vi sætter dette formål i spidsen og derefter siger, at der er behov for kulstofafgifter for at finansiere en bæredygtig overgang, bliver det mere forståeligt og mere acceptabelt.

CO2-skat er en nødvendighed
Jeg har bevidst forenklet forholdene i denne artikel. En kulstofafgift er vigtig, men der er også brug for andre instrumenter. Vi ville ikke have billig solenergi, hvis vi bare havde ventet på kulstofafgifter.

Tilskuddene i Tyskland, Danmark og andre lande var også afgørende. Sverige investerer nu meget kraftigt i fossilfrit stål og cement. Der er tale om ændringer, der i begyndelsen har brug for store tilskud.

Nogle mennesker siger, at vi burde have haft CO2-skatter for længe siden, men nu har vi så travlt med at stoppe brugen af ​​fossilt brændstof, at skatterne skal være meget høje, og derfor har folk ikke råd til dem. Til dem vil jeg sige, at ja, vi har travlt, og kulstofafgifter er det mest effektive instrument - alternative instrumenter gør ofte overgangen dyrere.

Vi har brug for de mest effektive politikker, fordi vi står overfor en stor og dyr omstilling. Politikken skal desuden være global. Hvad vi laver i Skandinavien har ringe effekt, medmindre vi også påvirker andre. Den eneste vej til en kulstoffri verden bygger på, at USA og Kina tager handling, og vi kan ikke tvinge dem!

Alt hvad vi kan gøre er at vise dem det gode eksempel. I denne sammenhæng har en række europæiske lande, inklusive Skandinavien, muligheden for at vise, at en attraktiv økonomi kan bygges uden fossile brændstoffer, og at den mest effektive og billigste måde at gøre dette på er gennem en CO2-afgift, der er så bred som muligt.

Hvis vi fortsætter med at udvide skatten, hæve skatteniveauet og overtale andre større lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien, så bliver vi til sidst bemærket i USA og Kina - og det er den eneste vej, der findes.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal afgiften på CO2-udledning se ud?

Da klimaaftalen for energi og industri faldt på plads kort før sommerferien, var det med løftet om, at regeringen i løbet af dette efterår vil præsentere et udspil til en grøn skattereform. 

Her vil et hovedelement være en "ensartet CO2e-afgift", der skal gøre skattereformen til en hovedmotor i omstillingen til et grønnere samfund.

Men skattereformen er underlagt stramme krav fra aftalepartierne: Den må hverken gå ud over konkurrencekraften, de offentlige finanser, beskæftigelsen, velfærdssamfundet, sammenhængskraften eller den sociale balance.

Samtidig har klimaminister Dan Jørgensen (S) kaldt Klimarådets forslag om en CO2-afgift for ren Georg Gearløs, idet en så omfattende CO2-afgift ifølge ministeren vil være et globalt nybrud.

Derfor tager Altinget Energi & Klima nu debatten om CO2-afgiften og inviterer en stribe af eksperter og interesseorganisationer til at bidrage med deres bud på, hvordan afgiften kan se ud. 

Hvilke hensyn bør politikerne tage? Hvordan får afgiften den ønskede effekt?

Kan og skal afgiften indrettes, så den undgår at blive dyrest for de fattigste? Og hvordan undgår vi, at produktion og CO2-udledning blot rykker uden for landets grænser, når afgiften rammer? 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00