Synergi: Morten Messerschmidts sorte snak afsporer klimadebatten

Af Katrine Bjerre M. Eriksen
Direktør, Synergi

Der er for mig ingen tvivl om, at klimakrisen er dette årtusindes største udfordring. Det er en kompleks opgave, hvor alle er enige om målet om at redde planeten og fremtidige generationer.

Der er efterhånden blandt eksperter, organisationer og de fleste politikere også konsensus om, hvordan vi skal nå i mål med den grønne omstilling: Klimataburetten skal hvile på tre stærke ben bestående af energieffektiviseringer, vedvarende energi og øget elektrificering af samfundet.

Derfor er det et ærgerligt og uheldigt signal, Morten Messerschmidt (DF) sender i Altinget 2. oktober, når han sætter spørgsmålstegn ved værdien af at mindske energispildet.

Morten Messerschmidt er bekymret for, at regningen for at nå det danske 2030-mål om at skære 70 procent af CO2-udledningen bliver unødvendigt stor.

Energieffektivitet er vigtig
Det er overraskende, at Morten Messerschmidt som sit partis energi- og klimaordfører sætter spørgsmålstegn ved de økonomiske fordele ved energirenoveringer. Vi kan efterhånden se ned på Rundetårn fra toppen af den bunke af ekspertråd og undersøgelser, der konkluderer, at energieffektivitet er en vigtig og rentabel vej mod en markant lavere CO2-udledning.

Når vi energirenoverer, udledes mindre CO2, udgifterne til el og varme falder, og efterspørgslen efter mere energi fra for eksempel nye og flere vindmøller falder også. 

Katrine Bjerre M. Eriksen
Direktør, Synergi

For nu blot at fremhæve en brøkdel af dem, har EA Energianalyse regnet sig frem til, at de samlede samfundsøkonomiske omkostninger for at nå 70-procentsmålet stiger med omkring 14 milliarder kroner frem mod 2030, hvis ikke vi energieffektiviserer tilstrækkeligt.

Ifølge regeringens eget klimaråd er energieffektivisering i produktionserhvervene og energirenovering af bygninger blandt de billigste og mest effektive redskaber til at nå klimaambitionerne.

På globalt niveau vurderer Det Internationale Energiagentur, at energieffektiviseringer skal udgøre 44 procent af den samlede globale CO2-reduktion, hvis målene fra Paris-aftalen skal nås i 2040. Omstilling til grøn energi skal til sammenligning kun stå for 36 procent.

Og der er mange, mange flere eksempler.

Energirenovering er rentabel mange år frem
Ligegyldigt hvordan Morten Messerschmidt vender og drejer diskussionen, så er den billigste og grønneste energi altid den, der aldrig bliver brugt. Det er hverken gratis i kroner og ører eller CO2-neutralt at producere og distribuere selv den grønneste el.

Samtidig må man huske, at selv om ambitionen på sigt er 100 procent grøn el, så er der lang vej endnu. I dag udgør sol- og vindenergi kun 10 procent af den samlede danske energiproduktion. Derfor vil det i dag og mange år frem være rentabelt at energirenovere bygninger.