Syv spørgsmål til førende forsker: Forstå EU's nye klimatold

For en af Europas førende forskere inden for klimatold, den tyske økonom Susanne Dröge, vil det nye EU-forslag om en klimatold blive et vigtigt redskab i klimakampen.

EU-Kommissionen præsenterede onsdag – med klimapakken Fit for 55 – deres udspil til den længe ventede klimatold, som skal gøre det dyrere at udlede CO2 uden for Europa.

Formålet med klimatolden er at sikre, at produktionen af stål, aluminium, cement, elektricitet og gødning ikke flytter ud af unionen, i takt med at prisen ved at udlede CO2 stiger gennem EU's kvotesystem.

Planen var oprindeligt at teste værktøjet på én eller to sektorer, så det er overraskende, at der allerede er fem med i Kommissionens udspil

Susanne Dröge
Tysk klimaøkonom

Det vil samtidig være første gang, at EU kan samle skattemidler direkte til EU-budgettet, såfremt Europa-Parlamentet og de 27 EU-lande vedtager tolden, som de skal i gang med at forhandle om.

For at blive klogere på, hvad det kommer til at betyde for klimakampen og for EU, har Altinget bedt Susanne Dröge – der har en ph.d. i økonomi fra Leipzig Graduate School of Management og har forsket i EU's klimapolitik – at svare på syv centrale spørgsmål om den nye klimatold:

Hvad håber EU på at opnå med den nye klimatold?

"Klimatolden skal sørge for, at principperne fra CO2-kvotehandlessystemet også gælder for udenlandsk import til EU.

Så når der importeres varer fra de fem udvalgte sektorer – stål, aluminium, cement, elektricitet og gødning – skal importører registreres ved et ny EU-agentur, så man kan udregne, hvor meget de skal betale. Det politiske skub kom fra Frankrig – som foreslog det første gang i 2007 – og det bliver nu en blevet realitet med Fit for 55-pakken.

De skal betale samme pris for at udlede CO2, som gælder for de europæiske virksomheder, der betaler gennem kvotehandelssystemet. Det vil sige, at virksomheder fra lande som Norge, Storbritannien eller Canada, der allerede har betalt tilsvarende CO2-afgifter i deres eget land, vil få fratrukket beløbet fra EU's klimatold".

Hvorfor gælder tolden kun for stål, aluminium, cement, elektricitet og gødning?

"Planen var oprindeligt at teste værktøjet på én eller to sektorer, så det er overraskende, at der allerede er fem med i Kommissionens udspil.

Der er ikke nogen, der ved præcis, hvordan det kommer til at fungere, og for nogle industrier er det meget svært at få den rette data, for eksempel for produktion af kemikalier. For andre sektorer, heriblandt cement, er det simpelt.

Da man endnu ikke er helt sikker på, hvordan det kommer til at fungere i praksis, ville det alligevel ikke beskytte alle mod lækage, hvis man udvidede det til at omfatte alle sektorer. Derfor er fem allerede meget at starte med.

Det kan dog godt være, at det ændrer sig under forhandlingerne med Parlamentet og Rådet. Aluminiumsindustrien ønsker for eksempel ikke at blive omfattet, så der foregår nok noget lobbyisme om at få pillet dem ud af den endelige aftale".

Er forslaget i strid med WTO's handelsregler?

"Dybest set er det vanskeligt at gøre det helt kompatibelt med WTO, fordi klimatolden er et helt nyt redskab, og der er altid juridiske detaljer, som skal falde på plads. Når det er sagt, forsøgte EU med udspillet at være så tæt som muligt på de internationale regler fra aftalen General Agreement on Tariffs and Trade (Gatt).

Hvis importørerne ikke leverer de data, de er blevet bedt om, lægger udspillet fra Kommissionen op til, at de vil bruge gennemsnitsværdier, der er baseret på en top ti over de mest forurenende virksomheder i EU. Det er en hård trussel

Susanne Dröge
Tysk klimaøkonom

Der er to ting, som EU skal sørge for i forbindelse med WTO-reglerne: For det første må der som udgangspunkt ikke diskrimineres mellem oprindelseslandene. For det andet må der ikke forskelsbehandles mellem EU-varerne og varer, der importeres til EU – så hvis du har et ton stål produceret i EU, må et ton stål fra Rusland ikke diskrimineres ved for eksempel at blive opkrævet en højere CO2-pris.

EU mangler dog at finde ud af, hvordan de vil håndtere spørgsmålet om forskelsbehandling af oprindelseslande. Det sker jo automatisk, hvis nogle lande udleder mere CO2 end andre. Hvis der for eksempel bliver importeret mere klimavenligt stål fra Brasilien, fordi det er fremstillet med brintkraft, ville det brasilianske stål selvfølgelig ikke blive opkrævet lige så meget som det russiske, og så diskriminerer man handelspartnere. Det skal man have fundet en løsning på".

Hvad skal indtægterne fra klimatolden bruges til?

"Foreløbig har man besluttet sig for, at indtægterne skal gå til EU-budgettet.

Det kan dog vise sig at være på kant med WTO-reglerne. Hvis EU anmoder WTO om at få en undtagelse fra handelsreglerne med den begrundelse, at de vil have en ny indtægtskilde, så vil de helt sikkert få afslag.

Så kan WTO jo sige, at det ikke længere er af klimahensyn, men med et økonomisk formål, hvilket bidrager til et negativt billede af klimatolden. Så selvom det kan bidrage økonomisk til EU-budgettet, skal det ifølge reglerne gøres for at undgå CO2-lækage".

Hvordan undgår EU at ramme samhandlen med verdens fattigste lande?

"Der er særlige ordninger for de mindst udviklede lande, både under klimaregimet – Global Climate Regime – og under WTO.

Der gælder en klausul for disse lande, at de kan behandles mere fordelagtigt, at de ikke behøver at bære den samme byrde eller de samme forpligtelser. I dette tilfælde omhandler det toldnedsættelser, men generelt er der en klausul, der siger, at LDC-lande kan forskelsbehandles.

Det har jeg altid anbefalet, at en klimatold selvfølgelig bør gøre, da vi handler meget små mængder med de fleste af disse lande – med undtagelse af for eksempel aluminium fra Mozambique og gødning fra Trinidad og Tobago. Jeg mener, at lande under en bestemt grænse bør være undtaget, da det bare vil føre til bureaukrati uden at hjælpe klimaet, hvis der kun handles et par tons om året.

Der står ikke noget om problemet med de mindst udviklede lande i det foreløbige udspil, og jeg ville også blive overrasket, hvis det bliver det. Det ville dog ikke overraske mig, hvis man blev enige om en bagatelgrænse, så man slipper for bureokratiet, hvis det kun handles få tons om året. Men det kan godt være, at det først sker senere i processen, når man reviderer lovgivningen om nogle år".

Hvordan vil EU sikre, at alle virksomheder leverer de rigtige tal?

Ifølge udspillet vil klimatolden først træde 100 procent i kraft fra 2036

Susanne Dröge
Tysk klimaøkonom

"Hvis importørerne ikke leverer de data, de er blevet bedt om, lægger udspillet fra Kommissionen op til, at de vil bruge gennemsnitsværdier, der er baseret på en top ti over de mest forurenende virksomheder i EU.

Det er en hård trussel, fordi det betyder at de producenter med de højeste udledninger vil danne grundlag for beregningerne tolden, uden hensyn til hvor meget de egentlig udleder. De kan altid vende tilbage til disse gennemsnitsværdier, hvis der er tvivl om dataen. Det er en måde, hvorpå EU kan tvinge producenterne til at afsløre reelle data og samtidig kunne dokumentere dem".

Hvornår træder klimatolden i kraft?

"Der er flere tidslinjer. Først planlægger EU en toårig periode fra 2023 til 2025, hvor de vil teste registreringen uden at opkræve penge fra virksomhederne.

Så kan de få en ny myndighed på plads, der beder importører om at registrere CO2-udledningerne på deres varer. Så de indsamler dataene, men der opkræves ikke noget gebyr. Derefter bliver der ifølge udspillet en tiårig periode fra 2026 til 2035, hvor klimatolden kun gælder for bestemte varer, mens gratiskvoterne i EU bliver udfaset. Ifølge udspillet vil klimatolden først træde 100 procent i kraft fra 2036".