Tænketank i ny rapport: Intet argument for at beholde Radius i statens varetægt

FRIVILLIG FORSYNING: Tænketanken Demokratisk Erhverv har lavet den første kortlægning af det danske erhvervsdemokrati. Den viser, at andelsbevægelsen stadig trives som et stærk modsvar til statsligt ejerskab og privatiseringer. Og i det lys mener tænketanken ikke, at der er nogen grund til at holde kritisk infrastruktur på statens hænder.

En genoplivning af andelsbevægelsen er det bedste værn mod fremmed magtovertagelse af dansk infrastruktur.

Det er hovedkonklusionen i en ny kortlægning af Danmarks i alt 18.605 demokratiske virksomheder.

En demokratisk virksomhed er i grove træk en verbal opdatering af andelstanken om, at virksomheden er ejet af forbrugerne i modsætning til staten eller private investorer.

Og ifølge Tænketanken Demokratisk Erhverv, som står bag den første kortlægning af sin slags, som officielt udkommer tirsdag næste uge, er det afgørende at holde fast i den demokratiske ejerstruktur.

Robuste forsyningsselskaber
Eksempler på demokratiske virksomheder tæller Arla, Danish Crown, Coop, OK Benzin samt energiselskaberne Nrgi og Seas-Nve.

Netop forsyningssektoren er i tænketankens øjne bevis for, at den kritiske infrastruktur er bedst tjent med at være underlagt forbrugernes ejerskab.

“Tallene viser, at demokratiske virksomheder er bedre til at investere i egen virksomhed sammenlignet med virksomheder med andre ejerformer. Det gør dem mere robuste,” forklarer udviklingsdirektør i Demokratisk Erhverv Magnus Skovrind Pedersen.

Han fremhæver to pointer i den 95 sider lange rapport:

  • Forbrugerejede virksomheder investerer dobbelt så meget som øvrige selskaber målt på nettoinvesteringer pr. omsat krone. Det kan tolkes som udtryk for, at virksomhederne styres ud fra et mere langsigtet perspektiv med en prioritering af at holde kerneforretningen konkurrencedygtig og på teknologisk forkant.
  • Erhvervsdemokratiske virksomheder stod i 2016 for en gennemsnitligt højere produktivitet målt på resultat efter skat pr. årsværk (289.828 kroner) end øvrige virksomhedsformer (209.699 kroner). En forklaring kan være, at demokratiske virksomheder er overrepræsenterede i mere produktive brancher som industri og forsyning. Men selv når man vægter for den skæve branchefordeling, fremgår det, at de har en højere produktivitet.

“To af de centrale udfordringer for dansk økonomi kan altså muligvis løses ved at fremme forbrugereje: Høj gældsætning og lavt investeringsniveau. Det peger på, at man fra Christiansborg med fordel kan gå mere erhvervsstrategisk til værks og satse på demokratiske ejerformer i sektorer, som nyder godt af langsigtede investeringer,” siger Magnus Skovrind Pedersen. 

Staten har brugt Radius som cash cow
Og i det perspektiv har tænketanken ringe forståelse for Socialdemokratiets seneste melding om at stoppe for salg af statslige virksomheder i kølvandet på balladen om det afblæste salg af Radius.

“Staten har med Radius vist sig at være en ringe aktiv ejer. Som vi ser det, har man ikke investeret tilstrækkeligt og brugt selskabet som en cash cow. Radius er det elnetselskab, der har mindst vedvarende energi, dårligst fiberdækning og senest kommer i gang med fjernaflæste målere,” siger udviklingsdirektøren og fortsætter:

“Det er godt, at der er klare overvejelser af, hvad den bedste ejer er af kritisk infrastruktur. Men vores tal peger på, at forbrugereje kan være det helt rigtige, hvis Folketinget ønsker en ejer, der tænker langsigtet og investerer.”

Et markant kendetegn ved forsyningssektoren er præmissen om, at økonomien har skullet hvile i sig selv. En struktur, som har kurs mod en løbende afvikling, men som historisk har betydet, at sektoren er blevet beskyldt for tendenser til overinvestering. Netop fordi det tillidsbaserede princip betyder, at kunderne, som ejer selskaberne, betaler regningen - uanset hvor lav eller høj den måtte være.

Tænketanken anerkender i rapporten også, at høje investeringer ikke nødvendigvis er et adelstegn.

“Høj investeringslyst kan føre til overinvesteringer eller fejlinvesteringer. Det er dog svært at vurdere om investeringsniveauet ligger for højt i de forbrugerejede selskaber. En årsag er, at mange af selskaberne er vand-, fjernvarme- og elselskaber, og dermed udgør en vigtig del af den danske infrastruktur. Et højt investeringsniveau kan derfor både være resultat af fornuftig langsigtet planlægning, men potentielt også ringe investeringer.”

Dragsted: Forventer fremvækst i demokratiske virksomheder
Demokratisk Erhverv blev stiftet i april 2018 ud fra ønsket om at styrke og udbrede den demokratiske virksomhedsform og kendskabet til erhvervsdemokrati i Danmark.

I en artikel på Altinget forklarede formand Mike Dranov, som tjener sine penge som foreningsdirektør i Coop, det sådan:

“Andre lande har årlige opgørelser af demokratiske virksomheders bidrag og størrelse. I Danmark ved vi kun, at disse selskaber har været en vigtig del af historien, og at de efter vores bedste bud er enormt vigtige for Danmark. Den formodning skal vi nu have evidens bag.”

Og det er denne formodning, som Magnus Skovrind Pedersen med tænketankens dugfriske “svendestykke” nu mener at have bekræftet.

Afgående erhvervsordfører i Enhedslisten Pelle Dragsted har fulgt tænketankens arbejde fra sidelinjen. Han forklarer selv at være stærkt optaget af arbejdet med at fremme forbrugerdemokrati. Hvilket blandt andet er årsagen til, at han i januar blev valgt som forbrugerrepræsentant til bestyrelsen i Radius med over halvdelen af stemmerne.

“Tænketanken har formået at skabe en alliance på tværs af hele den demokratiske sektor: Fra almene boliger til medarbejderejede kooperativer. Det er super interessant. Det er sektorer, der aldrig har haft noget med hinanden at gøre, som nu ser hinanden i øjnene og indser, at det faktisk bærer på en stærk, fælles kulturarv,” forklarer han.

Og selv om det kan være nostalgisk at se sin egen plads i historien, er der andre hårdtslående argumenter bag Pelle Dragsteds interesse i den ny andelsbevægelse.

“Jeg tror, at vi kommer til at se en enorm fremvækst af demokratiske virksomheder. Folk er trætte af at se magten koncentrere sig hos techgiganterne og i finanssektoren. De ser, at fraværet af konkurrence skaber prisstigninger og enorm magter koncentreret på få hænder. Vi ser det allerede i England, Italien og New York. Og snart også i Danmark,” spår han.

EU har bøder, Trump toldmure og Danmark fælleseje
Tal fra 2013 (som ifølge rapporten er de nyeste på markedet) viser, at mens der i Italien blev skabt 7.500 nye kooperativer om året - og 650 i Belgien og 550 i Sverige - blev der kun skabt godt 20 demokratiske virksomheder i Danmark.

Et tegn på, at vi stadig har lang vej at gå. Men ifølge tænketanken er det en nødvendig rejse, hvis vi skal præstere et modsvar til magtfuldkomne bankers hvidvask og techgiganternes systematiske skatteunddragelser.

Eller som det formuleres: I EU er Margrethe Vestagers våben bøder og regulering. Donald Trump kæmper USA’s handelskrige med høje toldsatser. I England tror man på nationalisme som vejen ud af det globale morads.

Mens det danske svar skal hedde erhvervsdemokrati. Her et afsnit fra rapporten:

“Andelssektoren, de gensidige selskaber, foreningsejede virksomheder og kooperativerne og lignende blev skabt for at løse borgernes fælles økonomiske, sociale eller kulturelle udfordringer. Når brand og dødsfald ruinerede små familier, opfandt danskerne de gensidige forsikringsselskaber. Når monopoltilstande på købmandsdrift i det nordvestjyske Thisted førte til ågerpriser på brød og mælk, oprettede man Danmarks første brugsforening. Og når danske landmænd ville undgå godsejernes monopol og skabe mulighed for salg til større markeder for den lille landbrugsbedrift, så etablerede man fælles mejerier og slagterier.”

En tålmodig nedbrydning af vinterpaladset
Og det er denne tankegang, som skal genoplives. En andelsbevægelse genskabt i det 21. århundrede. Eller som Enhedslistens Pelle Dragsted forklarer det.

“I gamle dage drømte socialisterne om at komme ridende ind på vinterpaladset og ordne det hele ovenfra. Men revolutionen kan også komme fra forbrugerne og foregå skridt for skridt over lang tid. Og det er nok en langt mere sandsynlig måde at få afsat den oligarkiske magt og få en mere socialistisk økonomi, end vi kender i dag.”

Herunder er en stribe eksempler på demokratiske virksomheder:

 

Forrige artikel Sådan bliver vi ramt af en hård Brexit Sådan bliver vi ramt af en hård Brexit Næste artikel FN sætter Danmark i spidsen for global klimaindsats FN sætter Danmark i spidsen for global klimaindsats