Tænketanken Europa: EU's klimapolitik kan skabe ny konflikt om EU-budgettet

Midt i juli præsenterede EU-Kommissionen sit udspil til at nå målet om et CO2-neutralt EU i 2050 – ’Fit for 55’. Det kræver enorme økonomiske omstillinger og investeringer i EU at nå dette mål, ikke mindst i de syd- og østeuropæiske lande. Det kan udløse et nyt slagsmål om EU’s budget, fordi de offentlige investeringers andel af investeringsbehovet ikke kan rummes inden for det eksisterende EU-budget inklusive genopretningsfonden.

Det vil sandsynligvis føre til et politisk pres fra Syd- og Østeuropa for flere midler fra EU. Samtidig vil andre EU-lande ønske at undgå stigende EU-udgifter i det nuværende budget, og måske sigter de mod et lavere budget for næste EU-budget. 

Erfaringerne fra blandt andet De Gule Veste i Frankrig tyder på, at hvis politikerne skal sikre sig opbakning i befolkningerne til den nødvendige klimapolitik, så skal befolkningerne også kompenseres for nogle af de merudgifter, som klimapolitikken medfører i form af øgede energiudgifter, energirenovering af bygninger med mere.

I de fleste østeuropæiske lande samt Grækenland ser befolkningerne dog klimaproblemerne som mindre presserende end i det øvrige EU.

Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Nye meningsmålinger fra Eurobarometer i juli 2021 viser indtil videre en generel opbakning hos befolkningerne i EU til at tackle klimaproblemerne. Men i de fleste østeuropæiske lande samt Grækenland ser befolkningerne dog klimaproblemerne som mindre presserende end i det øvrige EU. Regeringerne i Polen, Ungarn, Rumænien og Tjekkiet har da også reageret negativt eller med forbehold over for Kommissionens udspil.

Brug for store investeringer
Ifølge Kommissionen kræver CO2-neutralitet i 2050 - udover strammere regulering - investeringer i EU på omkring 3700 milliarder euro (2018-priser) frem til 2030 for at sikre en reduktion af CO2-udslippet på 55 procent i 2030 i forhold til 1990. Det indebærer et samlet behov for offentlige investeringer på omkring 1.110 milliarder euro i EU frem mod 2030 ifølge den Internationale Valutafond (IMF). Herudover er der brug for offentlige udgifter til kompensation af den fattigere del af EU’s befolkninger.

EU’s eksisterende budget for 2021-27 indeholder midler til klima- og miljøtiltag, inklusive sociale tiltag på cirka 275 milliarder euro. Hertil kommer penge fra Genopretningsfonden på cirka 115 milliarder euro. Desuden foreslår Kommissionen et nyt instrument, den sociale klimafond på 72 milliarder euro.

Det skal - sammen med nationale midler - medvirke til at kompensere for især stigende transport- og boligudgifter som følge af Kommissionens nye forslag til klimatilpasning. Fonden vil blive finansieret inden for EU’s eksisterende budget for 2021-27 og EU’s næste langtidsbudget for 2027-35. Alt i alt kræver det store nationale, offentlige investeringer ved siden af EU-budgettet, medmindre prioriteringen i det eksisterende budget ændres radikalt.

Derudover forventer Kommissionen, at nye EU-budgetindtægter - eksempelvis merindtægter fra EU’s auktion af CO2-tilladelser, en plastikafgift og en grøn grænsetilpasningsafgift (klimatold) - vil kunne bidrage til at finansiere både genopretningsfonden og de nødvendige klimainvesteringer frem mod 2035. Det vil også kunne bidrage til at finansiere dele af et nyt EU-budget for 2028-35.

Politisk slagsmål i sigte
En finansiering via EU’s budget tilgodeser de fattigere dele af de enkelte medlemslandes befolkninger via genopretningsfonden og andre struktur- og socialfonde, især i de Syd- og Østeuropæiske EU-lande. Ifølge Kommissionen vil den sociale klimafond fordele sine midler med relativt flest midler til de fattigste EU-lande og til de lande med størst klimatilpasningsbehov. Et land som Polen vil få 13 milliarder oven i de milliarder, som Polen måske vil kunne få via genopretningsfonden. 

En række lande kræver flere midler fra EU for at klare deres store omstillingsbehov for at acceptere klimapakken.

Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

De skitserede klimaudgifter og -investeringer vil ikke kunne afholdes inden for det eksisterende EU-budget og i et budget for 2028-35 på godt en procent af EU’s BNI uden voldsomme ændringer i udgiftsprioriteringen. En række lande kræver flere midler fra EU for at klare deres store omstillingsbehov for at acceptere klimapakken. Både rige og fattigere lande vil givet også foretrække at give deres merindtægter fra EU’s CO2-auktionssystem til nationale virksomheder og befolkninger som kompensation for disses merudgifter i forbindelse med klimatilpasningen - i stedet for at lade midlerne være nye indtægter for EU-budgettet.

Endvidere kan ”sparebanden” - inklusive Danmark og måske Tyskland efter det kommende tyske valg - forventes at genrejse slagsmålet om EU-budgettets størrelse. Så der er risiko for, at klimapakken fører til endnu et slagsmål om EU’s budget. Sådan en konflikt kan i sidste ende sætte en kæp i hjulet for den grønne omstilling.