Debat

Tænketanken Europa: Naturgas og atomkraft svækker dansk eksport, men er ikke et dødsstød

Selvom det er ærgerligt, at dansk sol- og vindenergi kommer til at skulle kæmpe om de samme støttekroner som atomkraft og naturgas, betyder EU-Kommissionens taksonomi ikke, at der bliver stukket en kæp i hjulet på de grønne energiformer, skriver Anders Overvad. 

Det bliver svært for Tyskland og Danmark at stoppe EU-Kommissionens forslag til en ny taksonomi, men det betyder ikke, at Danmark skal stoppe bestræbelserne på at påvirke forslaget, skriver Anders Overvad.
Det bliver svært for Tyskland og Danmark at stoppe EU-Kommissionens forslag til en ny taksonomi, men det betyder ikke, at Danmark skal stoppe bestræbelserne på at påvirke forslaget, skriver Anders Overvad. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens vi andre gjorde klar til at fejre nytåret, havde EU-Kommissionen travlt med helt andre forberedelser.

På årets sidste dag sendte EU-Kommissionen sit forslag til en taksonomi for grønne investeringer i høring. Ganske kontroversielt har Kommissionen medtaget naturgas og atomkraft som grønne investeringer - en beslutning alle langt fra er enige i på trods af, at klassificeringen er midlertidig.

Ny temadebat: EU's grønne taksonomi

Skal vi ændre EU's målestok for grønne investeringer?

EU's "grønne taksonomi" - målestokken for, hvilke investeringer der må kalde sig grønne – er i denne måned blevet taget op til debat i EU Kommissionen.

Og spørgsmålet deler vandene. Er atomkraft eksempelvis grønt? Hvad med naturgas?

I en ny temadebat spørger Altinget derfor, hvad der skal til for, at en investering må kaldes grøn? Hvad skal med og hvad skal for alt i verden ikke med? Hvorfor er det vigtigt? 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du deltage i debatten om den grønne taksonomi? Indlæg kan sendes til elmdal@altinget.dk.

Frankrig og Tyskland risikerer store udfordringer

Beslutningen kommer blandt andet på baggrund af en lobbykampagne startet af Frankrig tilbage i efteråret, hvor Frankrig sammen med 10 andre EU-lande argumenterede for, at atomkraft er en nødvendighed for at lykkes med den grønne omstilling.

Den franske EU-kommissær Breton var i december også ude at påpege, at det ville være utænkeligt, at EU ville kunne lykkes med den grønne omstilling uden atomkraft. Ønsket om at bibeholde atomkraft skal selvfølgelig ses i lyset af, at Frankrig i dag dækker 40 procent af deres energibehov med atomkraft, og derfor vil stå overfor en voldsom udfordring, hvis landet ikke kan bruge den eksisterende infrastruktur. Dertil kommer, at franskmændene også har en drøm om at eksportere a-kraft til blandt andet Polen.

På den modsatte side af debatten har lande som Danmark, Tyskland og Østrig kritiseret klassificeringen af atomkraft som grøn. Tyskland bruger ganske vist atomkraft i dag, men de sidste tre værker skal efter planen lukkes allerede i år. I et forsøg på at formilde blandt andet Tyskland har EU-Kommissionen også medtaget naturgas i taksonomien.

I dag dækker Tyskland cirka en fjerdedel af deres energibehov med naturgas, hvorfor medtagelsen af naturgas som grøn kan betragtes som en udstrakt hånd fra Kommissionen. Faktisk fremgår det direkte af den nye tyske koalitionsaftale, at Tyskland skal opføre nye gaskraftværker, som kan bruges, indtil Tyskland for alvor er kommet ind i den fossilfrie tidsalder.

Ønsket om at bibeholde atomkraft skal selvfølgelig ses i lyset af, at Frankrig i dag dækker 40 procent af deres energibehov med atomkraft, og derfor vil stå overfor en voldsom udfordring, hvis landet ikke kan bruge den eksisterende infrastruktur.

Anders Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa

Kun et stort flertal kan stoppe forslaget

EU-Kommissionen er dog ikke blind for, at der er en affaldsproblematik, når det kommer til atomkraft.

Kommissionen er også godt klar over, at naturgas udleder CO2, hvorfor det på sigt skal udfases, hvis EU skal blive CO2-neutrale. Derfor er den foreslåede klassificering ikke uden forbehold.

For det første er der tale om en midlertidig klassificering, hvorfor byggetilladelserne til nye værker skal være udstedt inden 2030 for naturgas og inden 2045 for atomkraft. Værkerne skal derudover leve op til CO2-udledningskrav hen over deres levetid, og der skal for atomkraftværkernes vedkommende også være styr på affaldsproblematikken.

På trods af den midlertidige klassificering er forslaget stadig ikke lige populært; heller ikke herhjemme. Set med danske øjne bliver det imidlertid umuligt at stoppe forslaget, når det først endeligt fremsættes senere i denne måned. Forslaget er nemlig en såkaldt delegeret retsakt, og for at stoppe et sådant forslag kræver det enten, at 20 EU-lande, der repræsenterer 65 procent af EU’s befolkning, modsætter sig, eller at et flertal i EU-Parlamentet siger nej.

Det kan derfor være svært at se, at det skulle være muligt for Tyskland, Danmark med flere at samle nok venner til at blokere forslaget i det nuværende politiske landskab.

Det betyder dog ikke, at Danmark skal blande sig uden om, da forslaget endnu ikke er endeligt, og det kan derfor stadigvæk påvirkes – og djævlen ligger som bekendt i detaljen.

Fortsat håb for dansk sol- og vindenergi

Fra et dansk eksportsynspunkt er det ærgerligt, at vind- og solenergi nu skal slås med atomkraft og naturgas om de samme midler, der afsættes til grønne investeringer, og det kommer naturligvis til at betyde, at der vil komme færre penge til de ”faktiske” grønne energiformer. Men det bliver næppe sådan, at den forslåede klassificering vil stikke en kæp i hjulet for sol- og vindkraften.

For det første har vedvarende energi stadigvæk en stærk businesscase, da den ofte vil være i stand til at producere den billigste strøm. For det andet taler vedvarende energi ind i EU's nyeste mantra: Strategisk autonomi. Det seneste halve års stigende energipriser viser nemlig tydeligt, at det ikke nødvendigvis er lykken at være afhængig af russisk gas.

Danmark er ikke en energipolitisk ø; vores omstilling og fremtid grøn eksport afhænger i den grad af, hvad vi gør i fællesskab på europæisk plan.

Anders Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa

For det tredje tager det virkelig lang tid at etablere ny infrastruktur, og atomkraftværker tager notorisk lang tid at bygge. Det nye finske atomkraftværk har eksempelvis været 17 år undervejs, og skal vi i mål med den grønne omstilling, er der altså behov for hurtigere løsninger. Dertil vil den midlertidige klassificering også være med til at afskrække nogle investorer.

Den nye taksonomi bliver altså ikke et dødsstød til vedvarende energi, og det kan vi glæde os over i Danmark, da vi heldigvis har rigtig mange virksomheder, der sælger vedvarende energi. Men forslaget bør alligevel give stof til eftertanke.

Danmark er ikke en energipolitisk ø; vores omstilling og fremtid grøn eksport afhænger i den grad af, hvad vi gør i fællesskab på europæisk plan. Skal EU, som statsministeren nævnte i sin nytårstale, blive en grøn klimaunion, skal der i de kommende år arbejdes endnu hårdere på at finde alliancer i samarbejdet.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion