Tekniq Arbejdsgiverne: Aftaleparterne skal holde fast i ensartet CO2-afgift på tværs af brancher

Danske virksomheder skal motiveres til i endnu højere grad at tænke i grøn omstilling. Det var et af udgangspunkterne, da regeringens ekspertgruppe for nylig kunne præsentere den første delrapport om en grøn skattereform, der peger på veje til at indfri en CO2 reduktion i 2030 på 3,5 millioner tons indenfor industri, elproduktion og opvarmning. En rapport, som fremlagde tre mulige modeller for at indføre CO2-afgifter.

Delrapporten udspringer af klimaloven, der udpeger omkostningseffektivitet, bæredygtig erhvervsudvikling, social balance, beskæftigelse, offentlige finanser og at undgå CO2-lækage som de styrende principper for en grøn skattereform.

Skulle nogen have været i tvivl, så står det med rapporten klart, at det ikke er muligt at udforme en CO2-afgiftsmodel, der fuldt ud imødekommer alle disse hensyn. Det efterlader politikerne med et krav om at prioritere nogle hensyn over andre.

Ensartet CO2-afgift 

I det valg er der behov for at tænke langsigtet. En ensartet høj CO2-afgift er efter vores mening fair på tværs af brancher og virksomhedstørrelser og vil belønne de virksomheder, der investerer i grønne løsninger, ligesom den vil presse den CO2-tunge industri til at gå nye veje.

Knopskydningerne i tilskudsordninger og afgifter kan reduceres, og der tegnes en klar bane for virksomhedernes grønne investeringer. Og fremfor alt vil en ensartet høj afgift drive de billigste CO2-reduktioner frem.

Hensynet til de udfordrede virksomheder skal vi ikke være blinde for, men det må heller ikke overskygge hensynet til det meget store flertal af virksomheder, der jo skal betale for disse hensyn

Simon O. Rasmussen
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne

Men en ensartet høj CO2-afgift kommer med en pris. Sværest ser det ud for de virksomheder, der ikke kan investere sig til et grønt alternativ, fordi det endnu ikke findes. Svært bliver det også for virksomheder, der trues på konkurrenceevnen fra steder, hvor produktionsbetingelserne er lempeligere.

Hensynet til de udfordrede virksomheder skal vi ikke være blinde for, men det må heller ikke overskygge hensynet til det meget store flertal af virksomheder, der jo skal betale for disse hensyn. De ti største danske CO2-udledere har en samlet udledning på mere end tre millioner tons CO2. Det svarer til hovedparten af den samlede udfordring.

Hvis vi overdriver hensynet til netop disse virksomheder, bremser vi tempoet i reduktionerne og sender presset videre til andre EU-lande med appel om tilsvarende løsninger. Det dur ikke.

Støtte til udfordrede virksomheder

CO2-afgifter påvirker virksomhedernes konkurrenceevne og kan presse nogle virksomheder til at udflytte hele eller dele af deres produktion til andre lande – eller til at miste markedsandele, fordi de bliver mindre konkurrencedygtige.

Dette gælder i særlig grad for de virksomheder, som kun har begrænsede muligheder for at reducere deres CO2-udledning – for eksempel på grund af manglende eller umodne teknologiske løsninger.

I bestræbelserne på at ramme den rigtige balance er det også vigtigt at fastsætte et afgiftsniveau, som på én og samme gang motiverer, men ikke kvæler dansk erhvervsliv 

Simon O. Rasmussen
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne

Derfor er det vigtigt, at provenuet fra en CO2-afgift bruges til at afbøde de negative effekter gennem en reduktion af andre skatter og afgifter, som virksomhederne er omfattet af.

Samtidig er det vigtigt at støtte en grøn omstilling af netop disse særligt udfordrede virksomheder – for eksempel gennem favorable finansieringsmuligheder til omstilling af CO2-tunge produktionslinjer og udvikling af nye teknologier.

I bestræbelserne på at ramme den rigtige balance er det også vigtigt at fastsætte et afgiftsniveau, som på én og samme gang motiverer, men ikke kvæler dansk erhvervsliv – et niveau, som i overensstemmelse med Det Miljøøkonomiske Råds anbefalinger bør være på 1.200 kroner per tons CO2.

Vælger man i stedet en differentieret afgiftsmodel, hvor de største CO2-udledere helt eller delvist undtages fra en CO2-skat, skal andre virksomheder betale væsentligt højere afgifter, for at der kan leveres de samme CO2-reduktioner. Det er hverken rimeligt eller fremsynet.

Behov for klarhed

Danmark ønsker at være foregangsland på området, og en dansk CO2-afgift vil være blandt de første af sin slags. De bagvedliggende principper bag CO2-afgifterne bliver derfor til oplagt inspiration for andre lande.

Derfor vil en dansk favorisering af bestemte industriers CO2-udledning gøre det sværere for andre lande at indføre CO2-afgifter og sikre en effektiv grøn omstilling for netop disse industrier.

Uanset hvordan en CO2-afgift sammensættes, vil det have omfattende konsekvenser for erhvervslivet. Derfor er det også vigtigt, at afgiftsniveau og indfasningstempo meldes ud hurtigst muligt, således at virksomhederne kan planlægge og gennemføre de nødvendige omstillinger i god tid.

CO2-afgiften bør indfases gradvist fra 2024 og frem mod 2030, så der gives incitament til at nedbringe CO2-udledningen hurtigt.

På den måde sikrer vi en retfærdig og overskuelig vej til en grønnere fremtid.