Tekniq: Balancen er tippet i regeringens energiudspil

Af Niels Jørgen Hansen
Adm. direktør i Tekniq Installationsbranchen

Regeringen fremlagde inden store bededag sit udspil til et kommende energiforlig.

Trods gode takter er der ikke afsat mange midler til en fremtidig energispareindsats. Regeringen ønsker at afskaffe den eksisterende energispareordning og fjerner dermed de midler, som årligt leverer energibesparelser for 1,5 milliarder kroner.

I stedet lægger regeringen op til en pulje på 0,4 milliarder kroner årligt, som skal målrettes procesenergi i erhvervene, hvor man ifølge regeringen får markant større besparelseseffekt for pengene.

For boligejerne vil regeringen alene igangsætte informationsindsatser, der skal sikre, at forbrugerne kender til besparelsesmuligheder indenfor energieffektivisering.  

Selv grøn energi er ikke gratis
Regeringen forudsætter altså, at en stærk udbygning af vedvarende energi vil give os energi i så rigelige mængder og være så billig, at der ikke længere er grund til at spare på den.

Hvis energispareordningen afskaffes uden et nyt alternativ, afskaffer man på samme tid de tre procent energibesparelser, som ordningen i dag bidrager med.  

Niels Jørgen Hansen
Adm. direktør i Tekniq Installationsbranchen

Samtidig viser Energistyrelsens egne basisfremskrivninger, at energiforbruget vil stige de kommende år – uden en særlig energispareindsats.

Det koster penge at producere energi – også når den er grøn.

Økonomisk vækst og planlagte datacentre sender vores fremtidige elforbrug i vejret. Og selvom vi hilser både vækst og datacentre velkomne, skal Energistyrelsens fremskrivninger give stof til eftertanke.

Klimarådets nye rapport om biomasse peger på, at afbrænding af biomasse er den største drivkraft i omstillingen til vedvarende energi, men ofte udleder biomasse mere CO2 end kul. Derfor skal vi effektivisere vores energiforbrug og begrænse energiproduktionen til det nødvendige.

Vi får den billigste og klogeste grønne omstilling ved at bygge netop det VE-produktionsapparat, vi har brug for – hverken mere eller mindre.  

Den eksisterende energispareordning er med rette kritiseret. Den har både været for dyr og for ineffektiv. Det mener vi også i Tekniq.

Men det betyder ikke, at man skal skrue ned for energispareindsatsen.

Vi kommer ikke i mål uden nye initiativer
Ordningen har gennem en årrække været en god og effektiv bremse på forbruget, og flytter vi foden fra bremsen, vil forbruget accelerere yderligere godt hjulpet frem af regeringens forslag om lavere elafgifter og nye datacentre.

I Danmark har vi – som de øvrige EU-medlemslande - forpligtet os til at levere en årlig effektivisering i energiforbruget på 1,5 procent.

Energispareordningen har årligt leveret effektiviseringer på 10,1 petajoule, hvilket svarer til cirka tre procent af energiforbruget. Men 1,5 procent-målet vil – hvis det overholdes – kun akkurat holde Danmark på omgangshøjde med EU’s minimumskrav.

Hvis energispareordningen afskaffes uden et nyt alternativ, afskaffer man på samme tid de tre procent energibesparelser, som ordningen i dag bidrager med.

Det betyder, at vi skal finde andre initiativer, der kan bringe Danmark i mål, og sådanne initiativer findes ikke i regeringens udspil.

Klimarådet har flere gange fastslået, at energibesparelser ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør foretrækkes, så længe de kan realiseres for omkostninger, der er mindre end omkostningen ved at fortrænge den samme CO2-mængde via VE-udbygning.

Energibesparelser koster p.t. danskerne cirka 50 øre per kWh, og det er vel at mærke et engangsbeløb. VE-udbygning koster p.t. cirka 10 øre/kWh – i 20 år!

Stadig behov for økonomisk gulerod
Der er derfor både grøn og økonomisk fornuft i at fortsætte med energibesparelser.

Her tænker vi særligt på vores bygningsmasse, som i dag sluger cirka 40 procent af det samlede energiforbrug og derfor indeholder store potentialer for energieffektivisering.  

EA Energianalyse har i marts påvist, at det samfundsøkonomiske optimum mellem omkostninger til at forsyne og udføre varmebesparelser i bygninger kræver, at man sparer 31 procent af varmeforbruget.

Nogle fortalere for udbygning af vedvarende energi hævder ofte, at den slags besparelser vil komme af sig selv. Men det strider mod de undersøgelser, der findes.

Undersøgelserne påviser, at tilskud til besparelser ikke bliver udført, medmindre der er en økonomisk gulerod.

Derfor opfordrer vi de politiske parter til i en kommende energiaftale at fastholde en stærk energispareindsats.